Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Kontramandering af check. Indløsende pengeinstituts regreskrav.

Sagsnummer: 74/2004
Dato: 09-07-2004
Ankenævn: Lars Lindencrone Petersen, Karen Frøsig, Niels Bolt Jørgensen, Poul Erik Tobiasen, Morten Westergaard
Klageemne: Check - indløsning
Ledetekst: Kontramandering af check. Indløsende pengeinstituts regreskrav.
Indklagede: Sparekassen Kronjylland
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning.

Denne sag vedrører klagerens indsigelse imod indklagedes tilbageførsel af hendes indbetaling ved check på sin konto hos indklagede.

Sagens omstændigheder.

Den 27. januar 2004 indløste klageren en check på 9.192 kr., som var udstedt til hende. På checken fremgår beløbet således: "9.19200 " og "NI-EN-NI-TO 00/00". Beløbet blev indsat på klagerens konto hos indklagede. Checken var udstedt af tredjemand, T, og trukket på dennes pengeinstitut, P. Klageren underskrev som endossent på bagsiden.

Den 27. og 29. januar 2004 blev der hævet henholdsvis 5.000 kr. og 4.200 kr. på klagerens konto ved transaktioner i pengeautomater.

Den 29. januar 2004 blev indklagede kontaktet telefonisk af P, der oplyste, at T via netbank havde konstateret, at den pågældende check var blevet bogført med 9.000 kr. for meget, hvorfor checken var blevet kontramanderet og ville blive returneret over for indklagede. P fremsendte pr. telefax en checkkopi, hvoraf der fremgik følgende checkbeløb: "19200 " og "EN-NI-TO 00/00".

Samme dag hævede indklagede 9.192 kr. på klagerens konto. Hævningen medførte et overtræk på 9.187,82 kr.

Fredag den 30. januar 2004 modtog indklagede en skriftlig meddelelse fra P om, at betaling var nægtet, idet checken var kontramanderet.

Samme dag indgik der en offentlig overførsel på 9.363 kr. på klagerens konto. Saldoen var herefter 175,18 kr. (positiv).

På baggrund af en e-mail fra klageren redegjorde indklagede for forløbet ved skrivelse af 3. februar 2004 til klageren.

Parternes påstande.

Den 2. marts 2004 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 9.192 kr. og en eventuel erstatning.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at indklagede ikke var berettiget til at hæve checkbeløbet på kontoen. Hun har modtaget og indløst checken i god tro. Det bestrides, at checken er falsk. Hun kender ikke noget til, at der skulle være påført et ekstra nital. Kopien, hvorpå der kun står 192 kr., er formentlig taget, inden checkudsteder påførte det sidste nital. Checkudsteder fik hermed mulighed for efterfølgende at påstå, at checken er falsk, og dermed undgå betaling.

Ved tilbageførslen af checkbeløbet foretog indklagede modregning i hendes kontanthjælp, hvilket er ulovligt. Som følge af modregningen er hun ved at miste sin bolig. Indklagede er erstatningsansvarlig herfor.

Indklagede har anført, at det som følge af kontramanderingen af checken var berettiget at hæve checkbeløbet på 9.192 kr. på klagerens konto. Klageren må, såfremt hun mener sig berettiget til 9.192 kr., indgive politianmeldelse mod checkudsteder eller søge beløbet inddrevet ved et civilt søgsmål. Checkudsteder kan ikke ved at kontramandere checken fritage sig for sit checkretlige ansvar.

Indklagede har ikke forholdt sig til, om der er rettet i bogstav- og talfeltet på checken, og heller ikke hvem der eventuelt måtte have gjort det.

An­ke­næv­nets bemærkninger og konklusion.

Den check, som klageren indløste, blev ikke honoreret af checkudsteders pengeinstitut. Indklagede var derfor berettiget til at søge checkbeløbet tilbagebetalt hos klageren, der som endossent indestår for checkens betaling, jf. checklovens § 18.

Det bemærkes, at P's maskinelle bogføring af checken ikke kan betragtes som en honorering af checken.

Ved tilbageførslen af checkbeløbet var indklagede ikke berettiget til at modregne i klagerens kontanthjælp. I den konkrete sag havde klageren imidlertid umiddelbart før tilbageførslen hævet i alt 9.200 kr., stort set svarede til kontanthjælpen, og det må derfor lægges til grund, at klageren havde fornødne midler til dækning af leveomkostninger.

Som følge heraf

Klagen tages ikke til følge.