Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Krav om erstatning for overførsler via netbank i forbindelse med investeringer hos en udenlandsk investeringsvirksom-hed fra 2014 til 2017. Indsigelse om at overførslerne skete ved overtræk på en fælleskonto.

Sagsnummer: 308/2019
Dato: 03-05-2021
Ankenævn: Henrik Waaben, Andreas Moll Årsnes, Karin Duerlund, Ida Marie Moesby, Finn Borgquist.
Klageemne: Betalingstjenester - øvrige spørgsmål
Netbank - øvrige spørgsmål
Ledetekst: Krav om erstatning for overførsler via netbank i forbindelse med investeringer hos en udenlandsk investeringsvirksom-hed fra 2014 til 2017. Indsigelse om at overførslerne skete ved overtræk på en fælleskonto.
Indklagede: Sparekassen Vendsyssel
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning

Sagen vedrører krav om erstatning for overførsler via netbank i forbindelse med investeringer hos en udenlandsk investeringsvirksomhed fra 2014 til 2017. Indsigelse om at overførslerne skete ved overtræk på en fælleskonto.

Sagens omstændigheder

Klagerne, M og H, var kunder i Sparekassen Vendsyssel, hvor de blandt andet havde en fælleskonto -705. De havde hver især netbankadgang, og M havde et værdipapirdepot -918. M og H havde ifølge det oplyste givet hinanden gensidig fuldmagt til at disponere hver for sig over konto -705.

I perioden fra den 1. december 2014 til den 8. august 2017 foretog M en række investeringer hos en investeringsvirksomhed, F, i Japan. Han foretog via netbank følgende udenlandske overførsler fra parrets fælleskonto -705: 8.499,15 USD den 1. december 2014, 9.835,50 USD den 2. juni 2017, 35.000,00 USD den 23. juni 2017, 43.750,00 USD den 11. juli 2017, 43.750,00 USD den 21. juli 2017 og 25.000,00 USD den 8. august 2017.

Sparekassen har fremlagt en ”Statement of account” af 16. februar 2017 vedrørende en konto lydende i M’s navn hos F, som den har modtaget fra M, der viser i alt 27 handler (køb og salg) af værdipapirer i perioden fra den 28. november 2014 til 29. juli 2016.

I 2017 ønskede M at omlægge sine investeringer i F og købe UBER-aktier. Efter omlægningen ønskede M at sælge sine UBER-aktier. Til brug for gennemførelsen af omlægningen af investeringerne og efterfølgende salg af UBER-aktier foretog M i perioden fra juni 2017 til august 2017 overførsel af beløb fra fælleskonto -705.

Sparekassen har oplyst, at den i sommeren 2017 var i dialog med M om bevilling af overtræk på konto -705 til brug for overførslerne.

H har oplyst, at hun lørdag den 5. august 2017 blev bekendt med M’s investeringer hos F, herunder at han havde igangsat, at der skulle overføres 25.000 USD fra fælleskonto -705 til F til køb af UBER-warrants. Hun fik fat i deres rådgiver, R, i sparekassen og fik stoppet overførslen. M var på daværende tidspunkt indforstået med, at overførslen blev stoppet.

Af en mail af 5. august 2017 kl. 20:45 fra R til klagerne fremgik blandt andet:

”Hej [H og M]

Jeg har nu

-nedsat det bevilgede overtræk, således at der ikke er ”plads” til at trække de USD 25.000. Om det er nok ved jeg ikke.

-kontaktet min kollega [navn], der har kontakten til [navn på pengeinstitut] og vil tage fat i sagen tidligt mandag morgen.

Så har vi gjort hvad vi kan.”

Af R’s kalender for 2017 fremgår, at M og H var til møde i sparekassen den 8. august 2017 kl. 9:00. Der er mellem klagerne og sparekassen uenighed om, hvad der præcist blev drøftet på mødet, herunder om overførslen af 25.000 USD blev drøftet på mødet.

Sparekassen har fremlagt en pantsætningserklæring af 8. august 2017, hvoraf fremgår, at M pantsatte de til enhver tid beroende effekter i hans depot -918 til sparekassen til sikkerhed for de forpligtelser, som H og M havde eller måtte få over for sparekassen. Der er mellem klagerne og sparekassen enighed om, at pantsætningserklæringen blev underskrevet af M som pantsætter på mødet den 8. august 2017, og at både M og H underskrev en accept på videregivelse af fortrolige oplysninger om debitorernes økonomi til pantsætter på side fem i pantsætningserklæringen.    

Sparekassen har fremlagt en udskrift fra sit edb-system, der viser, at overførslen på 25.000 USD blev lagt til afsendelse den 8. august 2017 kl. 11:47, og at den blev godkendt af sparekassen samme dag kl. 11:55.

Klagerne har fremlagt en ”Trade confirmation” fra F til M af 16. august 2017, hvoraf fremgik, at M solgte 12.500 stk. UBER-aktier for i alt 587.500 USD.

Sparekassen har oplyst, at de af M pantsatte effekter i depot -918 efterfølgende blev anvendt til inddækning af det bevilgede overtræk på konto -705. I perioden fra den 22. august 2017 til den 30. august 2017 blev der overført 732.758,76 kr. fra sikkerhedsdepot -918 til konto -705.

Den 23. februar 2018 indgav H en klage til sparekassen, hvori hun oplyste, at alt desværre synes tabt, idet betaling fra salget af UBER-aktierne ikke fandt sted, og direktøren hos F ved telefoniske opkald altid blev meldt optaget af operatøren og ikke ringede tilbage. Klagerne havde derfor indgivet politianmeldelse mod F. H anførte, at en blodprop i hjernen desværre havde nedsat hendes 81-årige ægtefælles dømmekraft, og at sparekassen havde pådraget sig et rådgivningsansvar for overførslerne foretaget af M.

Ved et brev af 9. marts 2018 til H oplyste sparekassen, at den havde fået oplyst, at der var tale om ”investment scam” med professionelle bagmænd. Sparekassen afviste, at den havde pådraget sig et rådgivnings- eller erstatningsansvar i sagen, idet den alene havde gennemført de ordrer, som den var blevet bedt om, og ikke havde rådgivet M om købet af aktierne.

I januar 2019 bad klagerne sparekassen overføre 6.175 USD i forbindelse med investeringen i UBER-aktier hos F. Ved en mail af 3. januar 2019 til sparekassen anførte de følgende:

”Som aftalt fremsendes hoslagt betalingsinstruktion vedr. restgæld for ”warrants”, forlangt ved slut-salg af UBER aktier. Betalingen frigør salgssum definitivt, jf. givne garantier.

Betaling kan tages fra konto -173 eller -705. Evt. aftale med [R].

Vil banken sørge for denne sidste betaling, for hvis udførelse vi fritager banken ethvert ansvar jfr. påtegning ?

Kopi vedr. overførsel bedes tilsendt.”

Sparekassen har oplyst, at den frarådede klagerne at foretage yderligere overførsler til udlandet, men at klagerne på trods af dette fastholdt ønsket om at foretage overførslen. Sparekassen gennemførte herefter overførslen.

Sparekassen spærrede efterfølgende for klagernes mulighed for at foretage udenlandske overførsler fra deres konti.

Klagerne har fremlagt en mail af 8. januar 2019 fra en japansk advokat, hvoraf fremgår, at han som på M’s foranledning havde foretaget en undersøgelse af F og fundet ud af, at ”the entity’ business is highly likely fraudulent”.

Klagerne har fremlagt et brev af 18. marts 2019 fra M til parrets revisor, hvoraf blandt andet fremgår følgende:

”Ang. [F]

I tillid til dette firma har [M] været involveret i en hel del aktiehandler, først børsnoterede aktier, senere UBER aktier, der af forskellig grunde krævede yderligere køb/betalinger, og endte med et frasalg (bil. 10) af 12500 stk. den 16. august 2017 til en pris af USD 587.500, jf. hoslagte ”Trade Confirmation” vedr. konto [M’s konto hos F].

Jeg vedlægger [bilag 11] ”Statement of Account” no. [M’s konto hos F] pr. 21. juni 2018, udvisende alle handler. Endvidere vedlægges en del mail-korrespondance mellem [F] og mig til belysning af hændelsesforløbet, herunder alle betalingsoverførsler fra Sparekassen Vendsyssel kt. [-705] excl. næstsidste fra [navn] (lån). I datoorden andrager betalingerne som følger:

  1. dec. 2014 … USD 8.499,15 in DKR 50.824,07 …
  2. jun. 2017 … USD 9.835,50 in DKR 65.404,11 …
  3. 2 jun. 2017 … USD 35.000 in DKR 233.467,50 …
  4. 1 jul. 2017 … USD 43.750 in DKR 284.670,31 …
  5. 21. jul. 2017 … USD 43.750 in DKR 280.089,69 …
  6. 8. aug. 2017 … USD 25.000 in DKR 157.775,00 …
  7. 25. maj 2018 … USD 3.162,50 in DKR 20.221,82 …
  8. 13. nov. 2018 … USD 3.162,50 in DKR 20.556,25 …
  9. 07. jan. 2019 … USD 6.175 in DKR 40.375,85 …

I alt USD 169.835,50 - DKR 1.153.384,40

Sidste mails fra [navne i F] indikerer, at pengene er tabt. De vedlægges. Dansk Politi har konstateret, at personerne befinder sig i Jakarta og har leveret mig mail-afsenderadresse.

[F’s] adresse efterlyses. Prøver via Ambassaden at finde advokatfirma, der vil arbejde på ren provision.

Jeg har desværre ageret som en idiot.

…”

Parternes påstande

Den 24. august 2019 har klagerne indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Sparekassen Vendsyssel skal betale en erstatning med tillæg af renter efter Ankenævnets skøn i forbindelse med, at M siden 2014 overførte 157.335,50 USD til investeringer hos F fra deres fælleskonto i sparekassen.

Sparekassen Vendsyssel har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klagerne har anført, at sparekassen har handlet ansvarspådragende.

Sparekassen har ikke givet M den rådgivning, som man kunne forvente af et pengeinstitut. Den skulle have advaret dem om de mange investeringer hos F, specielt når det på nettet stod anført, at flere frarådede at sende penge til F, og når investeringerne skete ved overtræk på fælleskonto -705, uden at H som medkontohaver blev underrettet om investeringerne. Overførslerne på henholdsvis 43.750 USD den 14. juli 2017 og den 21. juli 2017 burde have bevirket, at sparekassen havde råbt ”vagt i gevær”.

Endvidere var det i særdeleshed uberettiget, at sparekassen gennemførte overførslen på 25.000 USD, selv om H den 5. august 2017 fik standset denne overførsel.

M fik en hjerneblødning i 2011, og herefter var han intellektuelt svækket og kunne ikke overskue sine handlinger eller huske, hvad der var sket blot nogle få dage tilbage i tiden. Sparekassen har siden 2011 været bekendt med M’s svækkede tilstand. Det var kritisabelt, at sparekassen sendte så mange penge til investering hos F, når den havde kendskab til, at M havde haft en hjerneblødning.

Den konto, hvorfra overførslerne til F skete, var en fælleskonto, og aftalerne med sparekassen om gentagne gange at bevilge betydelige overtræk blev alene indgået med M uden H’s viden og godkendelse, ligesom sparekassen ikke kontaktede H og indhentede hendes godkendelse af dispositionerne. De gentagne og betydelige overtræk på fælleskontoen blev inddækket ved, at M solgte aktier fra sit depot, uden at H blev konsulteret eller underrettet herom.

De underskrev pantsætningserklæringen på mødet den 8. august 2017, fordi de troede, at de var forpligtet hertil, ligesom de på daværende tidspunkt fejlagtigt havde den opfattelse, at de begge hæftede for overtrækket, da de havde fælleseje i ægteskabet. Overførslen på 25.000 USD blev ikke drøftet på mødet, ligesom sparekassen ikke oplyste dem om begrundelsen for pantsætningen. Den informerede dem heller ikke om sammenhængen mellem det bevilgede overtræk på konto -705 og sikkerhedsdepotet.

Det er korrekt, at M efter mødet den 8. august 2017 kontaktede R for at få ham til at overføre de 25.000 USD. M fortalte ikke H om denne henvendelse, og i dag kan M ikke begribe, at han handlede således, men det kan alene skyldes M’s sygdom.

Værdipapirerne i depot -918 var købt for penge tjent i virksomheden, K, som H ejede, så selv om de stod i M’s navn, var det i realiteten H’s værdipapirer. Sparekassen var også pengeinstitut for K, hvor M havde været direktør, og den havde således kendskab til forholdene i virksomheden.

Før M’s hjerneblødning foretog han mange handler og transaktioner i sin egenskab af direktør i K. Efter hjerneblødningen i 2011 var der kun få transaktioner før M’s kontakt med F.

Det er korrekt, at H havde mulighed for at holde sig orienteret om investeringerne hos F via netbanken, men når H ikke havde mistanke om noget usædvanligt, foretog hun ikke disse undersøgelser. Såfremt sparekassen havde underrettet hende om investeringerne, havde hun straks standset dem.

Sparekassen advarede dem først om investeringerne i januar 2019, hvor der blev overført 6.175 USD. Det var korrekt af sparekassen at advare dem om denne overførsel, men sparekassen skulle langt tidligere have advaret M. Det er ikke korrekt, at sparekassen havde advaret dem på et tidligere tidspunkt i forløbet, og den har ikke kunnet dokumentere dette.

Sparekassen er erstatningsansvarlig for det tab, som de har lidt, og de vil overlade det til Ankenævnet at fastsætte erstatningens størrelse.

H godkendte investeringen i januar 2019, som sparekassen frarådede, da hun indgik en aftale med M om, at det var sidste betaling. Hun gjorde det for at redde deres ægteskab. Overførslen skete endvidere for at få undersøgt, om det kunne svare sig at anlægge retssag mod F, hvilket imidlertid ikke var tilfældet.

Finanstilsynets kritiske bemærkninger om sparekassens filialers intensive betalinger med overtræk til følge var netop sager svarende til deres sag, uden at de ved, om Finanstilsynet har set på deres sag, eller det er tilsvarende sager, der danner baggrund for de kritiske bemærkninger.

Sparekassen Vendsyssel har anført, at den ikke har handlet ansvarspådragende. Den har alene gennemført de overførselsordrer, som den er blevet bedt om. Den har på intet tidspunkt rådgivet M om købet af aktierne hos F.

M havde gennem en årrække på eget initiativ og uden sparekassens rådgivning foretaget investeringer hos F.

Overførslerne blev gennemført via transaktioner oprettet i netbanken af M.

M, der nu er pensioneret, havde gennem mange år havde været erhvervsdrivende og havde erfaring med overførsel af beløb til udlandet.

Sparekassen fik først oplysning om, at M havde haft en hjerneblødning i starten af 2018 i forbindelse med dialogen med H om de manglende udbetalinger fra F. Sparekassen havde ikke inden da bemærket noget usædvanligt i forbindelse M og hans ageren i forhold til sparekassen.

På trods af at klagerne anfører, at helbredsmæssige forhold hos M burde have medført en udvidet agtpågivenhed hos sparekassen, bad H ikke sparekassen om at begrænse M’s dispositionsret via netbanken over deres fælleskonto eller om at spærre for M’s adgang til kontoen. H havde via netbanken mulighed for løbende at holde sig orienteret om alle transaktioner på kontoen.

Det var M, der foreslog, at depot -918 skulle ligge til sikkerhed for konto -705. Pantsætningserklæringen blev underskrevet på mødet den 8. august 2017 efter klar aftale med M og H som led i overførsel af beløbet på 25.000 USD. Klagerne blev på mødet fuldt ud informeret om sammenhængen mellem konto -705 og sikkerhedsdepotet. Klagerne blev endvidere fuldt ud oplyst om begrundelsen for pantsætningen. Klagerne var derfor vidende om, at depotet kunne anvendes til inddækning af pantsætters forpligtelser over for sparekassen.

R har oplyst, at M på mødet den 8. august 2017 lagde stor vægt på overførslen af de 25.000 USD, da han mente, at sagen herefter ville falde på plads. Dette forløb var H fuldt ud orienteret om. M var klar til at gå langt, for at pengene skulle sendes, og stillede sit depot til sikkerhed uden tøven.

Sparekassen har under forløbet frarådet M at sende flere penge til F. På mødet i august 2017 advarede sparekassen om at sende flere penge til F. M oplyste på daværende tidspunkt, at hans advokat havde henvendt sig til ham og fortalt, at F ikke var ”helt fin i kanten”. Advarslen fremkom dog på et tidspunkt, hvor hovedparten af overførslerne var gennemført.

Det er sparekassens opfattelse, at der på et tidspunkt er opstået uenighed mellem M og H om M’s investeringer hos F, og at klagerne har modstridende interesser. H har ikke lidt noget tab, idet M har inddækket overtrækket på deres fælleskonto ved salg af værdipapirer fra sit depot. Sparekassen har endvidere ikke påført M et tab, idet sparekassen gennemførte overførslerne i overensstemmelse med M’s ønske.

I januar 2019 anmodede klagerne sparekassen om at overføre 6.175 USD. Sparekassen frarådede klagerne yderligere overførsler til udlandet, men eftersom klagerne fastholdt ønsket herom, blev overførslen gennemført. I forbindelse hermed erklærede både M og H følgende: ”Vil banken sørge for denne sidste betaling, for hvis udførelse vi fritager banken ethvert ansvar”.

Ankenævnets bemærkninger

Klagerne, M og H, var kunder i Sparekassen Vendsyssel, hvor de blandt andet havde en fælleskonto -705. De havde hver især netbankadgang, og M havde et værdipapir-depot -918. M og H havde ifølge det oplyste givet hinanden gensidig fuldmagt til at disponere hver for sig over konto -705.

I perioden fra den 1. december 2014 til den 8. august 2017 foretog M en række investeringer hos en investeringsvirksomhed, F, i Japan. Han foretog via netbank følgende udenlandske overførsler fra parrets fælleskonto -705: 8.499,15 USD den 1. december 2014, 9.835,50 USD den 2. juni 2017, 35.000,00 USD den 23. juni 2017, 43.750,00 USD den 11. juli 2017, 43.750,00 USD den 21. juli 2017 og 25.000,00 USD den 8. august 2017.

Ved en pantsætningserklæring af 8. august 2017 pantsatte M de til enhver tid beroende effekter i sit depot -918 til sparekassen til sikkerhed for de forpligtelser, som H og M havde eller måtte få over for sparekassen. Pantsætningserklæringen blev underskrevet af M som pantsætter, og både M og H underskrev en accept på videregivelse af fortrolige oplysninger om debitorernes økonomi til pantsætter.

Sparekassen har oplyst, at de af M pantsatte effekter i depot -918 efterfølgende blev anvendt til inddækning af det bevilgede overtræk på konto -705. I perioden fra den 22. august 2017 til den 30. august 2017 blev der overført 732.758,76 kr. fra sikkerhedsdepot -918 til konto -705.

Ankenævnet finder ikke, at der er oplyst omstændigheder, der kan medføre, at sparekassen er forpligtet til at betale en erstatning til M vedrørende de af ham foretagne overførsler til investering hos F. Ankenævnet finder ikke godtgjort, at sparekassen var vidende om, at M havde haft en hjerneblødning, før i 2018. Ankenævnet har lagt vægt på, at M selv foretog overførslerne via netbanken, at M havde foretaget investeringer hos F gennem flere år, at M stillede sit depot til sikkerhed for det bevilgede overtræk og efterfølgende inddækkede overførslerne, og at M ifølge det oplyste fortsatte med at foretage overførsler til brug for investering hos F i 2018  og i 2019, efter at H i februar 2018 klagede til sparekassen over, at investeringerne syntes at være tabt, og oplyste, at klagerne havde indgivet politianmeldelse mod F.

Allerede fordi M har inddækket det bevilgede overtræk på fælles konto -705 med salg af værdipapirer fra det pantsatte depot, finder Ankenævnet ikke, at H har lidt et tab som følge af overtræk på fælleskontoen, og H kan derfor ikke rejse et erstatningskrav mod sparekassen.

Klagerne får herefter ikke medhold i klagen.

Ankenævnets afgørelse

Klagerne får ikke medhold i klagen.