Spørgsmål om ansvar for tab på valutaterminsforretninger og valutaoptioner.
| Sagsnummer: | 453/2002 |
| Dato: | 08-07-2003 |
| Ankenævn: | Lars Lindencrone Petersen, Karin Duerlund, Kåre Klein Emtoft, Jørn Ravn, Niels Bolt Jørgensen |
| Klageemne: |
Terminsforretninger - øvrige spørgsmål
|
| Ledetekst: | Spørgsmål om ansvar for tab på valutaterminsforretninger og valutaoptioner. |
| Indklagede: | Saxo Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne sag vedrører, om indklagede er erstatningsansvarlig for klagerens tab på valutaterminsforretninger og valutaoptioner i 2002.
Sagens omstændigheder.
Med henblik på at foretage investeringer underskrev klageren, der er udlænding med bopæl i England, den 4. juli 2002 en handelsaftale med indklagede. Af aftalen fremgår bl.a.:
"2. | Risk Acknowledgement |
2.1. | The Client acknowledges, recognises and understand that trading and investment in securities as well as in leveraged and nonleveraged derivatives, is: |
i | highly speculative; |
ii | may involve an extreme degree of risk and |
iii | is appropriate only for persons who, if they trade on margin, can assume risk of loss in excess of their margin deposit. |
2.2. | The Client acknowledges, recognises and understand that: |
i | because of the low margin normally required in Margin Trades, price changes in the underlying asset may result in significant losses, which losses may substantially exceed the Client's investment and margin deposit; |
ii | when the Client directs [indklagede] to enter into any transaction, any profit or loss arising as a result of a fluctuation in the asset or the underlying asset will be entirely for the Client's account and risk; |
iii | the Client warrants that the Client is willing and able, financially and otherwise, to assume the risk of trading in speculative investments; |
iv | the Client agrees not to hold [indklagede] responsible for losses incurred as a consequence of [indklagede] carrying the Client's account and following its recommendations or suggestions or those of its employees, associates or representatives; |
v | the Client accepts that guarantees of profit or freedom from loss are impossible in investment trading; |
vi | the Client accepts that the Client has received no such guarantees or similar representations from [indklagede] or from any of its associates or representatives or any other entity with whom the Client is conducting a [indklagede] account, and the Client has not entered into the Agreement, neither will the Client act in the future, in consideration of or in reliance upon any such guarantees or similar representations." |
Klageren underskrev samtidig en Risk Disclosure Statement om risikoen ved bl.a. optioner og gearede handler, ligesom klageren udfyldte og underskrev en Client Registration Form, hvoraf det ved afkrydsning bl.a. fremgik, at klageren var en erfaren investor, og at han havde særlig interesse i valuta og optioner.
Før indgåelsen af aftalen havde klageren været tilsluttet indklagedes internetbaserede demosystem, gennem hvilket klageren havde foretaget fiktive investeringer.
Den 17. juli 2002 overførte klageren 545.109,65 EUR til indklagede. Beløbet blev indsat på en marginkonto.
På grundlag af telefoniske drøftelser og chat via Internettet med indklagedes medarbejdere foretog klageren et større antal valutaterminsforretninger i løbet af de kommende måneder.
Den 2. august 2002 indgik klageren en valutaterminsforretning på 20 mio. NOK/JPY med udløb den 2. januar 2003. Samtidig blev der købt en put option og solgt en call option på samme beløb og med samme udløbsdato. Arrangementet var en såkaldt cylinder, som ifølge indklagede er en betegnelse for en strategi, som involverer køb af en put option og salg af en call option. Den købte put option bruges typisk som sikring mod kursfald på en given underliggende position, mens den solgte call option bruges til hel eller delvis finansiering af omkostningen i forbindelse med købet af put optionen.
Ved indgåelsen af cylinderen blev marginkontoen belastet med 34.569,14 EUR (38.913,65 - 73.482,79).
Den 19. september 2002 gennemførte indklagede klagerens køb af en ny put option med samme beløb og samme udløbsdato som den, der blev købt den 2. august 2002. Marginkontoen blev i forbindelse hermed belastet med 14.375,32 EUR.
I begyndelsen af oktober 2002 rettede klageren henvendelse til indklagede om cylinderen af 2. august 2002 og optionen den 19. september 2002, idet han nu havde konstateret, at gevinstmulighederne på disse forretninger ikke var, som han havde forventet. Klageren anførte bl.a.:
"My complaint at this stage concerns [indklagedes medarbejders] recommendation to purchase a NOK/JPY 'cylinder option' on 2nd August (E 73482.79 for the 'put' less E 38913.65 for the 'call') at a net cost of E 14375.32. The final position costing a total of E 48944.46. I was under the impression that this would produce a healthy profit but in his e-mail on 8th October, [indklagedes medarbejder] confirmed that this could only produce a maximum profit of E 23000 and a maximum loss of E 13000. Initially, I thought I had misunderstood this statement and [indklagedes medarbejder] meant these were net figures after costs had been covered but after our conversation today it emerged that this was not the case. Effectively, I have been recommended to buy financial instruments costing E 48944,46 with only a potential profit of E 23000. In other words, there was never any possibility of making a profit; spending nearly E 49000 only to make E 23000 at the most or if the market goes against me a further loss of E 13000.
Obviously, in this situation only [indklagede] benefit from sale of the instruments."
Ved e-mail af 23. oktober 2002 erkendte indklagede et medansvar for indgåelsen af cylinderen og tilbød klageren at dække halvdelen af det tab, klageren ville blive påført, hvis cylinderen straks blev lukket. Tabet på cylinderen blev opgjort til 14.048 EUR, hvoraf indklagede således var indstillet på at betale 7.024 EUR. Indklagede afslog at yde erstatning for så vidt angår optionen af 19. september 2002.
Klageren fandt tilbuddet utilstrækkeligt og ønskede at gå videre med sagen.
Den 25. oktober 2002 blev det aftalt at lukke klagerens forretninger og at overføre indeståendet på marginkontoen til klagerens pengeinstitut i udlandet.
Den 25. oktober 2002 overførte indklagede a conto 450.000 EUR fra marginkontoen til det udenlandske pengeinstitut.
Klageren anmodede om diverse materiale til brug for gennemførelsen af en klagesag, herunder bl.a. udskrifter af korrespondance og telefonsamtaler under forløbet.
Ved e-mail af 28. oktober 2002 tilbød indklagede at betale det fulde beløb på 14.048 EUR med henblik på at få afsluttet sagen. Af e-mailen fremgår bl.a.:
"Please note that this offer is made on the condition of confidentiality and must settle any issues regarding your account here once and for all. The offer shall be without prejudice for any future proceedings and cannot be construed as any kind of acknowledgement of fault on our behalf."
Den 1. november 2002, hvor alle klagerens forretninger var blevet afviklet overførte indklagede restindeståendet, som udgjorde 24.477,24 EUR.
Klagerens samlede tab på investeringerne i perioden juli - oktober 2002 udgjorde således i alt 70.632,41 EUR (545.109,65 EUR - 450.000 EUR - 24.477,24 EUR). Heraf var 14.358,23 EUR tab på cylinderen og 11.095,80 EUR tab på optionen købt den 19. september 2002.
Efter en del korrespondance meddelte klageren, at han så sig nødsaget til at acceptere tilbuddet om 14.048 EUR for så vidt angår cylinderen. Han udbad sig samtidig en tabsberegning, hvori optionen af 19. september 2002 indgik, hvilket indklagede afslog. Klageren undlod at underskrive et af indklagede udarbejdet forlig om betaling af 14.048 EUR til fuld og endelig afgørelse, som blev fremsendt til klageren den 11. november 2002.
Indklagede har under sagen fremlagt e-mail- og chatkorrespondance mellem klageren og indklagede. Indklagede har ikke fremlagt udskrifter af telefonsamtaler.
Parternes påstande.
Den 5. december 2002 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale en erstatning på mindst 14.048 EUR og højst 70.632,41 EUR.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse mod betaling af 14.048 EUR.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at indklagede bør yde en større erstatning end de tilbudte 14.048 EUR, der alene udgør tabet på handlerne den 2. august 2002. Indklagede bør i hvert fald også yde erstatning for tabet på den yderligere option, der blev købt den 19. september 2002 i tilknytning til cylinderen.
Indklagede er efter hans opfattelse også erstatningsansvarlig for tabet på de øvrige investeringer.
Indklagede lokkede ham til at etablere investeringsengagementet, som han reelt ikke kunne overskue, med henblik på via de gennemførte handler at forøge indklagedes egen indtjening. Indklagede har således plejet sine egne interesser på hans bekostning.
Forud for etableringen af engagementet havde han kun begrænset kendskab og erfaring med valutahandel og slet ingen erfaring med den form for valutaterminsforretninger, som han foretog via indklagede i den pågældende periode.
Indklagedes demosystem var vildledende, idet investering i valuta blev fremstillet som let og harmløst. Uden nærmere forberedelse eller advarsler overgik handlerne via demosystemet til handler med hans formue.
Det var åbenbart for indklagede, at han ikke havde kendskab til de pågældende investeringer, som var specielle og komplicerede, og at han ikke indså risikoen ved de handler, der blev aftalt.
Indklagede burde have tilbudt ham et kursus, som han ved, at indklagede tilbyder andre kunder, ligesom indklagede burde have tilbudt at pleje investeringerne.
Allerede i løbet af de første fem dage tabte han ca. 20.000 EUR. I stedet for at råde ham til mere sikre investeringer overtalte indklagede ham til at fortsætte med henblik på at indtjene det tabte.
Hans usikkerhed med hensyn til investeringerne og indklagedes overtalelsesteknik fremgår navnlig af de telefoniske drøftelser, hvorfor det bevismæssigt bør komme indklagede til skade, at man ikke har ønsket at fremlægge udskrifter af samtalerne.
Indklagede har erkendt sit erstatningsansvar ved at tilbyde ham 14.048 EUR, hvorfor dette er hans minimumskrav.
Indklagede har anført, at demosystemet er en gratis ydelse, der væsentligt forbedrer investorernes mulighed for at bedømme risikoen ved at indgå positioner og afgøre, om en reel konto vil imødekomme deres ønsker. Demokonti er uforpligtende, og det er således investorernes helt frie valg, om de efterfølgende ønsker at åbne en reel konto. Systemet giver præcis det samme økonomiske resultat, som de pågældende positioner ville have haft på en reel konto, og det bestrides derfor, at systemet skulle være vildledende eller give et falsk billede af reel valutahandel.
Enhver kan etablere en demokonto, mens åbning af en reel konto forudsætter bl.a. indgåelse af kontrakter og indbetaling af margin.
Klageren har modtaget en omfattende service og en rådgivning, der overholder ethvert relevant krav, herunder branchestandarder, hvilket også fremgår af den fremlagte korrespondance.
Udskrifter af telefonsamtaler med klageren er ikke udarbejdet og fremlagt til brug for klagesagen, idet klageren ikke har specificeret, hvilket telefonsamtaler han ønsker fremlagt.
Det bestrides, at man på utilbørlig vis skulle have overtalt klageren til at opretholde kontoen. Klageren ønskede selv at handle og at dygtiggøre sig inden for valutahandel, og man har forsøgt at servicere klageren ud fra disse ønsker.
Risikoen ved de omhandlede forretninger fremgår tydeligt af kontraktsmaterialet, og klageren bekræftede i forbindelse hermed, at han var en erfaren investor, og at han til fulde forstod risikoen ved de påtænkte investeringer.
Klageren ønskede at spekulere i norske kroner mod yen ved at indgå en lang NOK/JPY position. Han ønskede imidlertid ikke at påtage sig den fulde risiko på positionen, men at hedge den med en købt put option. For delvist at finansiere denne option solgte klageren en call option. Denne strategi diskuteredes over en periode, og indklagede beregnede omkostningerne på forskellige tidspunkter. Imidlertid ændredes kursen på NOK/JPY mellem tidspunktet for beregningerne og indgåelsen af cylinderen, hvorfor klagerens nettobetaling for optionerne blev højere end beregnet. Klagerens mulighed for fortjeneste på den samlede cylinder blev dermed mindre.
Indklagede anerkender at have et medansvar for ikke at have forhindret klageren i at indgå cylinderen på det relevante tidspunkt, hvor profitabiliteten var formindsket i forhold til de beregnede eksempler. Klageren havde imidlertid selv et medansvar for at reagere, da de tilbudte optionspriser viste sig at være væsentligt dyrere end de beregnede eksempler, hvilket var baggrunden for tilbuddet om godtgørelse af halvdelen af tabet.
Selv om cylinderen blev dyrere end oprindelig beregnet, har den haft den tilsigtede virkning, nemlig at fastlåse risikoen på den oprindelige position ved anvendelse af en købt option, og at formindske nettoomkostningen ved denne hedge ved en indtægt på en solgt option. Cylinderen har således ikke været værdiløs for klageren. Det efterfølgende tilbud på 14.048 EUR, hvorved klageren blev stillet, som om positionen ikke var indgået, var derfor mere end rimeligt. Klageren ønskede imidlertid ikke at modtage denne kompensation, idet han tilsyneladende også ønskede kompensation for en af cylinderen uafhængig option dog uden at anføre, hvorfor en sådan kompensation burde betales.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
På grundlag af det foreliggende kontraktmateriale finder Ankenævnet, at klageren måtte indse, at der bestod en væsentlig risiko for tab på de valutaterminsforretninger og optioner, som han foretog via indklagede. Der er ikke grundlag for at fastslå, at indklagede via etableringen af demosystemet eller på anden måde skulle have vildledt klageren eller bibragt ham nogen forventninger, som ikke kunne indfries. Der er heller ikke holdepunkter for at antage, at indklagede på utilbørlig måde skulle have fastholdt klageren på hans investeringer.
Indklagede har erkendt et medansvar for, at cylinderen den 2. august 2002 blev etableret på grundlag af forkerte forudsætninger og har tilbudt klageren 14.048 EUR, hvorved denne stilles, som om cylinderen ikke var blevet etableret. Der er ikke grundlag for at pålægge indklagede også at yde erstatning for den option, som klageren købte den 19. september 2002.
Som følge heraf
Indklagede skal inden fire uger til klageren betale 14.048 EUR.
Klagegebyret tilbagebetales klageren.