Forskellige spørgsmål vedrørende pengeinstituts administration.
| Sagsnummer: | 508/1994 |
| Dato: | 17-07-1995 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Peter Møgelvang-Hansen, Bjarne Lau Pedersen, Jørn Ravn, Erik Sevaldsen |
| Klageemne: |
Kapitalpensionskonti - øvrige spørgsmål
|
| Ledetekst: | Forskellige spørgsmål vedrørende pengeinstituts administration. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
I.
I foråret 1993 fremsendte indklagede afregning til klageren vedrørende salg af en post investeringsbeviser. Primo 1994 meddelte klageren indklagede, at der ikke havde foreligget nogen aftale om salget.
Klageren har anført, at indklagede uden ordre fra hende og uden at undersøge, til hvilken kurs hun havde købt investeringsbeviserne, solgte disse med stort tab. Hun bestrider, at hun skulle have aftalt med indklagede at sælge papirerne. Hun udtalte blot, at hun var utryg ved engagementet med de omhandlede papirer og gerne ville ud af det på et eller andet tidspunkt. Efter af have modtaget afregningen reagerede hun telefonisk, men afbrød samtalen, da det gik op for hende, at skrivelsen var fra indklagedes Vimmelskaft afdeling, uanset at hun havde flyttet sit kundeforhold til City afdeling. Hun forventede derfor at høre fra City afdeling om handelen, hvilket dog ikke skete.
Indklagede har anført, at klageren primo 1994 meddelte, at hun først på det tidspunkt havde fået kendskab til salget, idet hun sædvanligvis henlagde sin "hade-post" uåbnet i en særlig skuffe. Salget af investeringsbeviserne er sket ifølge aftale med klageren.
II.
Indberetning til skattemyndighederne vedrørende klagerens kapitalpension hos indklagede for årene 1991 - 1993 skete ved en fejl fra indklagedes side med angivelse af, at der var tale om en privattegnet ordning og ikke en arbejdsgiverordning. Forholdet blev rettidigt korrigeret for 1992 og 1993. Med hensyn til 1991 har indklagede oplyst, at man først ved skrivelse af 28. april 1994 korrigerede fejlen over for skattemyndighederne. Fejlen medførte opkrævning af restskat hos klageren.
Klageren har anført, at hun har betalt en restskat på 5.200 kr. for 1991 på grund af indklagedes fejl, hvilket hun finder urimeligt.
Indklagede har anført, at man efter korrektion af den omhandlede fejl fra 1991 har truffet aftale med klageren om betaling af en rentegodtgørelse på 520,13 kr., som blev afregnet 19. august 1994.
III.
Indtil klageren ved udgangen af august måned 1994 fraflyttede sin lejede lejlighed, forestod indklagede betaling af husleje. Indklagede har oplyst, at betaling skete på grundlag af et antal girokort modtaget fra klageren.
Klageren har anført, at indklagede fejlagtigt betalte 2 måneders husleje i juni måned 1994. Hun havde henstillet til indklagede at undlade betaling af husleje i juni måned 1994, som hun tilbageholdt som følge af gener i forbindelse med udlejers ombygningsarbejder i ejendommen. Uanset dette betalte indklagede huslejen, hvorved hun er blevet ringere stillet over for udlejer.
Indklagede har anført, at udlejer i skrivelse af 29. juli 1994 til indklagede har oplyst, at der udover betaling af husleje for juni og juli måned også blev betalt husleje for august måned, hvorfor udlejer ikke har yderligere husleje til gode hos klageren.
IV.
I foråret 1993 blev klagerens engagement med undtagelse af dennes kapitalpension overflyttet fra indklagedes Vimmelskaftet afdeling til City afdeling.
Klageren har anført, at indklagede har undladt at overføre kapitalpensionskontoen til City afdeling. Hun har forgæves påtalt det flere gange over for indklagede. I december 1994 klagede hun over størrelsen af renteafkastet på kapitalpensionskontoen. På grundlag af hendes henvendelse sattes renten op. Ved samme henvendelse anmodede hun om forklaring på beregning af realrenteafgift på kontoen, men modtog ikke yderligere herom.
Indklagede har anført, at på grund af sammenkøring af EDB-systemer var det i foråret 1993 forbundet med en del besvær at overføre klagerens kapitalpensionskonto som ønsket. Det aftaltes derfor at fortsætte kontoen i den hidtidige afdeling indtil videre. Da klageren nu ikke længere er bosiddende i København, har indklagede ikke taget initiativ til at flytte kontoen. I skrivelse af 15. marts 1995 har indklagede redegjort for forrentningen af kapitalpensionskontoen samt betaling af realrenteafgift.
V.
Påstande:
Klageren har nedlagt påstand om, at indklagede tilpligtes at holde hende skadesløs for indklagedes fejl.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Ankenævnets bemærkninger:
Det må lægges til grund, at klageren først i begyndelsen af 1994 gjorde indsigelse mod salget af de omhandlede investeringsbeviser, som havde fundet sted i foråret 1993. På denne baggrund og efter det i øvrigt oplyste findes klageren at måtte være afskåret fra at gøre gældende, at salget ikke skete efter aftale med hende.
Efter det foreliggende lægger Ankenævnet til grund, at indklagede efter aftale med klageren har ydet denne kompensation for de begåede fejl med hensyn til indberetningen vedrørende hendes kapitalpension i 1991. Klageren må derfor være afskåret fra nu at fremsætte krav om yderligere kompensation.
Ankenævnet finder det ikke godtgjort, at indklagede har begået fejl med hensyn til betalingen af klagerens husleje i juni 1994.
Det fremgår af indklagedes oplysninger, at klageren kan flytte sin kapitalpensionskonto fra indklagedes Vimmelskaftet afdeling, såfremt hun ønsker det. Klageren har endvidere modtaget oplysning om kontoens forrentning og om betaling af realrenteafgift.
Som følge heraf
Den indgivne klage tages ikke til følge.