Afgørelse

Indsigelse om forældelse af lån og kredit, der blev opsagt i 1994

Indledning

Denne sag vedrører klagerens indsigelse om forældelse af et lån og en kredit, der blev opsagt i 1994.

Sagens omstændigheder

Klageren var kunde i Jyske Bank, hvor han havde et erhvervslån og en erhvervskassekredit.

Ved låneaftale af 24. juni 1993 blev erhvervslånet forhøjet til 392.736,54 kr., der skulle afvikles med en månedlig ydelse på 8.400 kr. Lånet skulle indfries den 1. juni 1994, medmindre der blev truffet ny aftale om afvikling.

Ved brev af 2. august 1994 til klageren rykkede bankens inkassoafdeling for indfrielse af engagementet, som blev opgjort til i alt 338.468,77 kr.

Banken har anført, at man løbende sendte påmindelser om gælden til klageren. Klageren har anført, at han i årenes løb har modtaget nogle breve fra banken.

Banken har blandt andet fremlagt kopi af en påmindelse af 17. december 2007 til klageren. Adressen på brevet udgør også klagerens nuværende adresse.

I begyndelsen af november 2011 hævdede klageren, at bankens krav var forældet, hvilket blev bestridt af banken.

Den 22. november 2011 indgav klageren en klage over Jyske Bank til Ankenævnet.

Banken har under sagen fremlagt kontoudskrifter for engagementet. Pr. den 1. april 2012 har banken opgjort kravet til 635.269,67 kr., svarende til hovedstolen på 338.468,77 kr. med tillæg af renter i tre år på 296.800,70 kr. med rentesatser i intervallet 25 % - 25,75 % i første halvdel af perioden og 17 % - 18,50 % i anden halvdel af perioden.

Parternes påstande

Klageren har nedlagt påstand om, at Jyske Bank skal anerkende, at kravet mod ham er forældet.

Jyske Bank har nedlagt påstand om principalt afvisning, subsidiært frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at forældelsesfristen for gælden er 10 år fra forfaldstiden ifølge den nye forældelseslov, der trådte i kraft den 1. november 2008. Kravet er derfor forældet.

Efter den nye lov er påmindelser ikke tilstrækkelige til at afbryde forældelse.

Kravet er desuden bortfaldet som følge af passivitet.

Jyske Bank har til støtte for afvisningspåstanden anført, at sagen vedrører et erhvervslån og en erhvervskassekredit, og derfor bør afvises som erhvervsmæssig.

Kravet var før ikrafttrædelsen af den nye forældelseslov den 1. januar 2008 omfattet af den 20-årige forældelse i medfør af Danske Lov 5-14-4. Forældelsen blev løbende afbrudt ved påmindelser til klageren, herunder bl.a. ved brev af 17. december 2007.

Kravet er nu omfattet af de nye forældelsesregler, jf. forældelsesloven § 30, dog således at de særlige overgangsregler i forældelsesloven § 30, stk. 1 og § 30, stk. 3, finder anvendelse. Det følger heraf, at afbrydelse af forældelse, der har fundet sted før lovens ikrafttræden har virkning som en gyldig afbrydelse efter de nye forældelsesregler, selvom det ikke er sket på den i forældelsesloven foreskrevne måde, jf. § 30, stk. 3.

Påmindelsen af 17. december 2007 udgjorde en afbrydelse i henhold til Danske Lov 5-14-4 og har således virkning som en gyldig afbrydelse efter de nye forældelsesregler. Bankens krav forældes derfor efter de nye regler tidligst den 17. december 2017.

Hvis klagerens synspunkt lægges til grund ville det medføre en skærpelse af fristerne for afbrydelse af forældelse med tilbagevirkende kraft, hvilket ikke har støtte i loven.

Det bestrides, at banken skulle have udvist nogen form for passivitet.

Ankenævnets bemærkninger

Indledningsvis bemærkes, at Ankenævnet ikke finder, at sagen skal afvises som erhvervsmæssig.

Jyske Banks krav mod klageren udgjorde i 1994 338.468,77 kr. Ifølge de fremlagte kontoudskrifter indeholder beløbet ikke renter, der nu er forældede.

Kravet var omfattet af den dagældende 20-årige forældelse i medfør af Danske Lov 5-14-4, nu den 10-årige forældelsesfrist efter forældelseslovens § 5 og § 6. Renter af gælden var omfattet af den 5-årige forældelse i forældelsesloven af 1908, nu den 3-årige forældelsesfrist efter forældelseslovens § 3.

Det må efter det foreliggende lægges til grund, at klageren løbende modtog påmindelser om gælden fra banken, herunder ved brev af 17. december 2007. Herved blev forældelsen af hovedstolen, men ikke af renterne, afbrudt, således at der herefter løb en ny forældelsesfrist.

Det følger af forældelseslovens § 30, stk. 3, at afbrydelse af forældelse, der har fundet sted før forældelsesloven trådte i kraft den 1. januar 2008, har virkning som afbrydelse efter forældelsesloven. I den konkrete sag betyder det, at forældelsesfristen på 10 år for kravet på 338.468,77 kr. skal regnes fra påmindelsen ved brevet af 17. december 2007.

Bankens krav på 338.468,77 kr. med tillæg af tre års renter er herefter ikke forældet.

Sammenholdt med forældelsesreglerne kan den forløbne tid ikke i sig selv begrunde, at kravet skulle være fortabt ved passivitet. Ankenævnet finder endvidere ikke, at banken har bibragt klageren en berettiget forventning om, at fordringen ikke ville blive gjort gældende.

Klageren får herefter ikke medhold i klagen.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen.