Afgørelse

Indsigelse om mangelfuld rådgivning i forbindelse med tegning af garantbeviser i Sparekassen Østjylland

Indledning

Denne sag vedrører, om Sparekassen Østjylland pådrog sig et erstatningsansvar for klagerens tab ved ikke at have givet tilstrækkelige oplysninger om risikoen forbundet med indskud af garantkapital.

Sagens omstændigheder

Klagerne i denne sag er M og H.

Den 8. marts 2006 tegnede H for 5.000 kr. garantkapital i Sparekassen Østjylland.

Den 16. juni 2006 tegnede H for yderligere 25.000 kr. garantkapital. Samme dag tegnede M for 130.000 kr. garantkapital i sparekassen.

Den 26. juli 2007 tegnede H for yderligere 75.000 kr. garantkapital.

I forbindelse med hver tegning modtog klagerne "Kvittering for indbetalt garantikapital", hvoraf fremgår:

"Ovennævnte er indtrådt som garant i Sparekassen Østjylland i henhold til Sparekassen Østjyllands til enhver tid gældende vedtægter.

Garantikapitalen hæfter for Sparekassen Østjyllands forpligtelser og er derfor ikke omfattet af Finansrådets indskydergarantiordning.

…

Indbetalt garantikapital kan ikke kræves indløst, men udbetales alene efter anmodning, såfremt Sparekassen Østjylland samtykker…"

Den 5. november 2008 indførte sparekassen et opsigelsesvarsel på garantkapital. I den forbindelse sendte sparekassen følgende brev til garanterne:

"Grundet den ekstraordinære krisesituation på de finansielle markeder indstiller brancheorganisationen Lokale Pengeinstitutter meget kraftigt, at foreningens garantsparekasser straks indfører et midlertidigt stop for indløsning af garantikapital.

Sparekassen Østjylland har besluttet at efterkomme denne indstilling, men p.g.a. vores meget høje solvens og likviditet i en modificeret udgave.

Vi indfører derfor et opsigelsesvarsel på garantikapital.

Fremover vil Sparekassen Østjyllands bestyrelse på sine møder tage stilling til ønsker om udbetaling. Dette for at sikre, at vi i disse turbulente tider altid er forsvarligt dækket egenkapitalmæssigt.

…"

På et ikke oplyst tidspunkt tegnede M for 20.000 kr. garantkapital til en pensionsordning. Garantkapitalen tegnet til pensionsordningen blev betegnet "Garantinvest".

Af kontooversigt af 26. november 2009 for M fremgår garantkapitalen som henholdsvis "Garantbevis" (de frie midler) og "Garantinvest" (pensionsmidlerne).

Den 10. december 2009 tegnede H for 105.000 kr. garantkapital samt for 39.000 kr. garantkapital til en pensionsordning.

Den 23. august 2011 blev der udarbejdet en kundeprofil for M - efter det oplyste vedrørende hans pensionsordning - med følgende kommentar: "Garantbeviser for 20.000 kr. fastholdes." Kundeprofilen er underskrevet af M.

Med virkning fra den 27. december 2011 besluttede sparekassens bestyrelse at suspendere indløsning af garantkapital. Samtidig indførte sparekassen et midlertidigt stop for nytegning af garantkapital og etablerede en såkaldt garantbørs, hvor sparekassens garanter kunne sælge deres garantkapital i det omfang der var købere. I den forbindelse offentliggjorde sparekassen følgende meddelelse:

"På baggrund af nye EU-regler og gældende lovgivning har Sparekassen Østjylland med virkning fra den 27. december 2011 indført en ny procedure for indløsning og videresalg af garantbeviser – en såkaldt garantbørs.

Med indførelsen af en garantbørs ønsker vi at sikre, at sparekassen altid har et stabilt og tilfredsstillende kapitalgrundlag.

Finanstilsynet har for nylig udsendt nye retningslinjer for fastsættelse af landbrugskunders værdier. Der er tale om meget nedsatte vurderinger, hvilket giver behov for nye nedskrivninger i sparekassen, som beklageligvis vil påvirke vores resultat for 2011 negativt.

Vi betragter derfor indførelsen af en garantbørs som en ansvarlig handling med det formål at beskytte vores garanter, kunder og sparekassen.

…"

Sparekassen Østjylland indgik med virkning fra den 21. april 2012 - på baggrund af et tilsynsbesøg og et solvenskrav fra Finanstilsynet - en aftale med Finansiel Stabilitet om overdragelse af sparekassens aktiver og passiver til et nystiftet selskab ved navn Sparebank Østjylland af 2012. Sparekassen blev erklæret konkurs den 23. april 2012.

Af sparekassens interne produktbeskrivelse vedrørende garantbeviser fremgår følgende:

"…

-Aftale om tegning af garantkapital kan alene ske efter tilbud om forudgående rådgivning efter nedenstående fastsatte principper, og aftalen og den ydede rådgivning skal altid dokumenteres skriftligt.

…

-Enhver rådgivningssituation tager udgangspunkt i, at garantbeviser er ansvarlig kapital, hvilket skal præciseres over for kunden. Herudover rådgives i henhold til de generelle god skik regler.

-Der kan således ikke erhverves garantbeviser eksempelvis via netbank."

Følgende fremgår af sparekassens vedtægter:

"…

3.2 Ingen garant er forpligtet til at lade garantkapitalen indløse helt eller delvist, og ingen har krav herpå. Sparekassen er kun berettiget til at indløse garantkapital, såfremt antallet af garanter ikke dermed bringes under 1.000, og såfremt garantkapitalen ikke bliver mindre end 1. mio. kr., og såfremt sparekassens basiskapital ikke bliver mindre end kapitalkravet i henhold til lov om finansiel virksomhed.

…"

Parternes påstande

Den 1. oktober 2012 har klagerne indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at FS Finans I (Sparebank Østjylland af 2012) skalerstatte deres tab på garantkapital.

FS Finans I (Sparebank Østjylland af 2012) har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klagerne har anført, at sparekassen solgte garantbeviser til dem under falske forudsætninger. De fik at vide, at det var en konto med gode renter, intet vekselgebyr, ingen gebyr i netbank og en garantfest.

De blev derimod ikke oplyst om risikoen. Sparekassen fremlagde ikke produktbeskrivelsen for dem. Den fortalte kun om fordelene.

Det skulle være en konto, hvor pengene skulle stå trygt til deres alderdom.

FS Finans I (Sparebank Østjylland af 2012) har anført, at har anført, at klagerne blev oplyst om de med investeringen forbundne risici i forbindelse med den individuelle og personlige rådgivning forud for tegningen af garantkapital.

Det er dokumenteret ved de fremlagte kvitteringer, der er underskrevet af klagerne.

Klagerne har ikke godtgjort, at sparekassen har ydet mangelfuld eller forkert rådgivning. Klagerne var beviseligt fuldt oplyst om de med investeringen forbundne vilkår og risici.

Der er derfor ikke i forhold til klageren handlet ansvarspådragende, og god skik reglerne er ikke blevet tilsidesat.

Garantkapitalens karakter af ansvarlig kapital, som fortabes i tilfælde af pengeinstituttets konkurs, må anses for et almindeligt kendt forhold, herunder særligt efter konkursen i Løkken Sparekasse i februar 2009.

Hertil kommer, at garantkapitalen i sparekassen aldrig har været umiddelbar indløselig. Også forud for indførelsen af garantbørsen kunne garantkapital først komme til udbetaling efter en samtale med en rådgiver og efter en konkret godkendelse fra direktionen.

Allerede i november 2008 indførte sparekassen et egentligt men midlertidigt opsigelsesvarsel på indfrielsen af garantkapital. Det skete på anbefaling fra Lokale Pengeinstitutter. Klageren var eller burde også af denne grund være bekendt med, at garantkapital ikke kan sidestilles med almindeligt indlån.

Ankenævnets bemærkninger

Indklagede har oplyst, at det var fast praksis i Sparekassen Østjylland, at der i forbindelse med tegning af garantkapital blev orienteret om, at investeringen havde karakter af ansvarlig indskudskapital. Ankenævnet finder, at dette bestyrkes af den fremlagte interne produktbeskrivelse.

I forbindelse med tegningen af garantkapital for såvel frie midler som pensionsmidler modtog klagerne kvitteringer, hvor det fremgår, at garantkapital hæfter for sparekassens forpligtelser, og at garantkapital ikke kan kræves indløst; men alene udbetales efter anmodning såfremt Sparekassen Østjylland samtykker.

På baggrund af ovenstående finder Ankenævnet, at klagerne vidste eller burde have vidst, at den tegnede garantkapital var ansvarlig kapital, som de risikerede at miste, hvis sparekassen fik økonomiske problemer.

Det forhold, at sparekassen i markedsføringsmateriale m.v. har fremhævet fordelene frem for risici ved at være garant, kan ikke i sig selv medføre et erstatningsansvar.

Ankenævnet finder herefter ikke, at sparekassen har pådraget sig et erstatningsansvar i forbindelse med klagernes tegning af garantkapital.

Ankenævnets afgørelse

Klagerne får ikke medhold i klagen.