Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Spørgsmål om afvikling af misligholdt lån.

Sagsnummer: 182/1996
Dato: 06-12-1996
Ankenævn: Lars Lindencrone Petersen, Niels Busk, Niels Bolt Jørgensen, Ole Reinholdt, Mette Reissmann
Klageemne: Udlån - ydelse
Ledetekst: Spørgsmål om afvikling af misligholdt lån.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Medhold klager


I oktober 1986 optog klageren to lån på henholdsvis 58.475 kr. og 260.481 kr. Lånene blev ydet af finansieringsselskabet B til brug for investering i ejendomsinvesteringsselskabet T. Klageren håndpantsatte de købte aktier på nominelt 300.000 kr. til sikkerhed for lånene, som var afdragsfri indtil 7. oktober 1991, hvor lånene forfaldt til indfrielse.

Lånene blev ikke indfriet ved forfaldstid. Til indfrielse af lånene optog klageren et lån på 293.164,66 kr. i B's søsterselskab, en bank. Lånet blev etableret i februar 1992 og skulle afvikles med en månedlig ydelse på 6.830 kr. Klageren afviklede lånet frem til sommeren 1994.

I maj 1994 blev aktierne i T nedskrevet med 90%. I oktober 1993 var det i februar 1992 etablerede gældsbrev blevet tiltransporteret et forsikringsselskab. Selskabet rykkede i august og september 1994 klageren for betaling af forfaldne ydelser.

Ved skrivelse af 19. oktober 1994 blev lånet opsagt til fuld indfrielse således, at det blev tilkendegivet, at selskabet var indstillet på at forhandle om en afviklingsordning.

På anmodning modtog klageren i november 1994 en kopi af lånedokumentet. I en udateret skrivelse fra dette tidspunkt fremlagt under sagen meddelte klageren, at hun ikke havde mulighed for at afvikle lånets restance, men at hun ville vende tilbage, når dette var tilfældet.

Ved skrivelse af 24. juni 1995 meddelte selskabet klageren, at man fortsat ikke havde modtaget indbetalinger på lånet. Klageren blev anmodet om at udfylde et medsendt skema vedrørende påbegyndelse af lånets afvikling. Klageren underskrev skemaet den 9. august 1995 og anførte, at hun betalte 400 kr. månedligt første gang ved skemaets underskrivelse.

Ved allonge af 12. oktober 1995 til det oprindelige gældsbrev blev dette overdraget til indklagede tillige med de til sikkerhed for lånet pantsatte effekter.

I skrivelse af 19. oktober 1995 blev klageren orienteret om forskellige forhold vedrørende lånets overdragelse til indklagede. I skrivelsen blev anført, at det herefter ville være indklagedes almindelige forretningsbetingelser til enhver tid, der var gældende.

Ved skrivelse af 8. november 1995 meddelte indklagede klageren, at lånets saldo pr. d.d. var 308.822,90 kr., hvoraf restance udgjorde 107.680 kr. Indklagede anmodede klageren om at fremsende en årsopgørelse samt et budget med henblik på en vurdering af klagerens erklæring fra august 1995 om indbetaling af 400 kr. månedligt. Klageren besvarede ikke henvendelsen.

Henholdsvis den 29. februar, 1. april og 1. maj 1996 indbetalte klageren 400 kr. på lånet.

Ved skrivelse af 23. april 1996 meddelte indklagede klageren, at man anså lånet for misligholdt, hvorfor dette blev opsagt til øjeblikkelig indfrielse, således at restgælden skulle indbetales inden 14 dage.

Ved klageskema af 6. maj 1996 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at anerkende, at lånet ikke er misligholdt, at lånets ydelse af 400 kr. månedligt indtil 1. oktober 1997, samt at indklagedes almindelige forretningsbetingelser ikke er gældende for lånet.

Indklagede har anerkendt, at indklagedes almindelige forretningsbetingelser ikke er gældende for det omhandlede lån. Indklagede har i øvrigt påstået frifindelse.

Klageren har anført, at der er aftalt en månedlig ydelse på 400 kr., som hun har betalt. Der foreligger således ikke misligholdelse. De 400 kr. månedligt dækker rentetilskrivning af sikkerhedsværdien den 12. oktober 1995, hvor indklagede overtog lånet. Hun har tilbudt indklagede at betale 7.600 kr. mod at modtage saldokvittering. Hun undgår herved omkostninger ved en formel gældssaneringssag, som hun, der er født i 1945, på grund af manglende indtjening vil kunne opnå.

Indklagede har anført, at klagerens afviklingsforslag om betaling af 400 kr. månedligt fra august 1995 aldrig er tiltrådt af hverken indklagede eller det selskab, fra hvem indklagede erhvervede fordringen. Klageren har uden forhandling ensidigt fastsat en månedlig afvikling på 400 kr. Lånet er således misligholdt, og indklagede er berettiget til at kræve lånet indfriet øjeblikkelig. Indklagede er indstillet på at trække opsigelsen af lånet tilbage, såfremt man kan opnå fuld økonomisk indsigt i klagerens forhold med henblik på at skabe en rimelig afviklingsordning. Indklagede er bekendt med, at klageren har aktiver i form af diverse pensionsordninger, på hvilke klageren i 1995 og 1996 har indbetalt årligt 10.000 kr. Dette finder indklagede uacceptabelt, når klageren samtidig hævder at være ude af stand til betaling af mere end 400 kr. månedligt. Klageren har optaget et lån til investering i aktier og været vidende om og accepteret den risiko, der er forbundet med en sådan investering. Indklagede er uden skyld i, at investeringen ikke længere kan dække dette lån, som klageren optog til finansiering af aktiekøbet.

Ankenævnets bemærkninger:

Det omhandlede lån, der blev etableret i februar 1992, skulle afvikles med en månedlig ydelse på 6.830 kr. Klageren misligholdt lånet i sommeren 1994, hvorefter lånet blev opsagt i oktober 1994. Det er ikke godtgjort, at klagerens tilbud om betaling af 400 kr. månedligt fra august 1995 er tiltrådt af kreditor. Ankenævnet finder herefter, at lånet med rette må anses for misligholdt. Det forhold, at indklagede modtog tre ydelser à 400 kr., kan ikke medføre et andet resultat. Ankenævnet finder herefter ikke grundlag for at tage klagerens påstand til følge.

Som følge heraf

Klagen tages ikke til følge. Klagegebyret tilbagebetales klageren.