Krav om tilbageførsel af kontooverførsler og kortbetalinger til udenlandsk investeringsfirma. Indsigelse om svindel.
| Sagsnummer: | 188/2020 |
| Dato: | 11-05-2021 |
| Ankenævn: | Vibeke Rønne, Jesper Claus Christensen, Jimmy Bak, Mor-ten Bruun Pedersen og Anna Marie Schou Ringive |
| Klageemne: |
Betalingstjenester - fjernsalgstransaktioner
Netbank - øvrige spørgsmål |
| Ledetekst: | Krav om tilbageførsel af kontooverførsler og kortbetalinger til udenlandsk investeringsfirma. Indsigelse om svindel. |
| Indklagede: | Sydbank |
| Øvrige oplysninger: | OF |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører krav om tilbageførsel af kontooverførsler og kortbetalinger til et udenlandsk investeringsfirma. Indsigelse om svindel.
Sagens omstændigheder
Klageren var kunde i Sydbank, hvor han havde en konto -343 med et tilknyttet MasterCard Debit og adgang til netbanken.
Banken har fremlagt en posteringsoversigt for klagerens konto -343 for perioden fra den 1. maj 2019 til den 28. juni 2019 og har oplyst, at det fremgår heraf, at klageren den 9. maj 2019 via netbanken foretog en kontooverførsel på 9.559 EUR svarende til 71.491,76 DKK til et udenlandsk selskab, F. Samme dag blev beløbet tilbageført af F, og der blev indsat 71.244,28 DKK på klagerens konto. Den 13. maj 2019 overførte klageren på ny 9.559 EUR svarende til 71.494,34 DKK via netbanken til F, og samme dag blev beløbet tilbageført af F, og der blev indsat 71.252,12 DKK på klagerens konto.
Den 14. maj 2019 foretog klageren via netbanken en kontooverførsel på 9.559 EUR svarende til 71.506,96 DKK til et udenlandsk selskab, G.
Den 23. maj 2019 foretog klageren en kortbetaling på 2.500 EUR svarende til 18.984,79 DKK til G med sit MasterCard Debit.
Banken har oplyst, at klageren samtidig foretog en yderligere kortbetaling på 2.500 EUR til G med sit MasterCard Debit. Betalingen blev ikke gennemført, idet beløbet alene blev reserveret, og reservationen udløb den 25. juni 2019.
Klageren har oplyst, at han ved mail vedhæftet et brev af 3. juli 2019 over for banken gjorde indsigelse mod fire betalinger på i alt 24.118 EUR, men at han ikke modtog noget svar fra banken.
Banken har oplyst, at den ikke modtog mailen fra klageren på daværende tidspunkt. Den blev først bekendt med sagen, da den modtog et brev af 31. januar 2020 fra klageren, hvor han rykkede banken for svar på sit brev af 3. juli 2019.
Ved en mail af 13. februar 2020 bad banken klageren om at genfremsende brevet af 3. juli 2019 og oplyste, at den havde brug for mere specifik information for at besvare hans henvendelse.
Den 22. februar 2020 sendte klageren som svar en mail vedhæftet et brev af 19. august 2019 til banken. Brevet var en rykker for svar på brevet af 3. juli 2019. Banken har oplyst, at den ikke tidligere havde modtaget klagerens mail af 19. august 2019.
Ved en mail af 24. februar 2020 bad banken på ny klageren om at genfremsende brevet af 3. juli 2019 med specifikation af det rejste krav.
Banken har oplyst, at den ikke modtog yderligere fra klageren, og at den ikke kunne behandle indsigelsen alene på baggrund af de rykkere, som klageren havde sendt til banken.
Banken har yderligere oplyst, at klageren i samme periode sendte følgende indsigelser/tilbageførselsanmodninger til forskellige afdelinger i banken vedrørende andre transaktioner end dem, som er omhandlet i denne sag:
19. august 2019 – Indsigelse i forbindelse med netbankindbrud.
28. januar 2020 – Anmodning om tilbageførsel af udenlandsk betaling.
29. januar 2020 - Anmodning om tilbageførsel af udenlandsk betaling.
29. januar 2020 - Anmodning om tilbageførsel af udenlandsk betaling.
5. marts 2020 - Anmodning om tilbageførsel af udenlandsk betaling.
Banken har oplyst, at den i april 2020 var i dialog med klageren, da den ikke var betrygget i den måde, som klageren anvendte banken på. Klageren oplyste, at han løbende foretog udenlandske transaktioner til forskellige lande i forbindelse med onlineinvestering f.eks. i kryptovaluta og aktier. I et brev af 2. april 2020 til klageren anførte banken følgende:
”Vedr. udenlandske transaktioner
Kære [klageren]
Banken har rettet henvendelse til dig i forbindelse med opdatering af dine kundeoplysninger.
Du har oplyst om baggrunden for overførsler til udlandet, er sket i forbindelse med køb af bitcoins, samt opkøb af aktier.
Banken har i samme forbindelse frarådet dig at foretage yderligere overførsler, idet der efter bankens opfattelse kan være tale om formodet svindel.
Banken vil fortsat fraråde dig at foretage lignende overførsler, og banken pointerer i samme forbindelse, at det naturligvis i givet fald sker på eget ansvar og egen risiko, ligesom din opmærksomhed henledes på, at banken, bankens korrespondentbankforbindelser og andre banker i betalingskæden er forpligtet til at kontrollere betalinger, og at en sådan kontrol kan medføre, at en betaling bliver forsinket, stoppet og eventuelt indefrosset.”
Banken har oplyst, at klageren den 3. juli 2020 indgav en indsigelse mod kortmisbrug til banken vedrørende andre transaktioner end dem, som er omhandlet i denne dag:
Den 12. august 2020 indbragte klageren sagen for Ankenævnet. Han vedlagde sit brev af 3. juli 2019 til banken med bilag, der viste de transaktioner, som han gjorde indsigelse mod. Han anførte følgende i brevet af 3. juli 2019:
”Reference: [H]
Back on 13 May, 2019 I fell victim to Forex/Binary Options/CFDs scam company – [H]. Several wire transfer and debit card payments were charged from my account via [J] and [G] in the total amount of 24,118 EUR.
I have enclosed copies of the statements for ease of reference. …”
Han vedlagde bilag vedrørende en kontooverførsel på 9.559 EUR til F foretaget den 13. maj 2019, en kontooverførsel på 9.559 EUR til G den 14. maj 2019 og to kortbetalinger til G på 2.500 EUR foretaget den 23. maj 2019, i alt 24.118 EUR. Af bilaget vedrørende den ene kortbetaling på 2.500 EUR til G fremgik, at reservationens udløbsdato var den 25. juni 2019.
I klagen til Ankenævnet anførte klageren følgende om sagsforløbet:
” I was searching the Internet for some information about trading and which is the correct way to receive a big profit. After a couple of hours, I got a call from the broker who works in [H}. He clarified everything to me, he explained everything about trading and their company. After this, I decided to trade with them. When we had a SKYPE call and he used the program for remote using PC – Any desk. He very quick in creating an account in [J] and transferring money from my card for the first deposit. During next week I invested some money and traded with them, when I wanted to withdraw my money and a fee for withdrawing so I paid it. After a couple of days, the company didn’t transfer any money to me. They ignored me and didn’t answer any of my email and calls, they just told me that it takes a couple working days as for usual withdraws. After this, I understood, that it was a totally scam and it was a fake company with fake profit money and only my money which I invest in was real. They promised me a lot of benefits and I believed them. I’m very unhappy about this. I lost a lot of money. I just invested my money with someone who is a very bad and scamming people out their hard-earned money.
…”
Parternes påstande
Klageren har nedlagt påstand om, at Sydbank skal tilbageføre 24.118 EUR til hans konto.
Sydbank har nedlagt påstand om principalt afvisning, subsidiært frifindelse.
Parternes argumenter
Klageren har blandt andet anført, at han er blevet udsat for bedrageri. Transaktionerne beroede på svindel og bør tilbageføres. H investerede ikke hans penge, men stjal dem blot. Banken handlede ansvarspådragende ved ikke at stoppe transaktionerne og ved ikke at advare ham.
Banken burde have tjekket, at H var et legitimt firma. Banken kunne ved en simpel søgning på internettet have set, at der var udsendt adskillige advarsler mod H, blandt andet var der udsendt en advarsel fra Financial Commission offentliggjort den 23. april 2018. Banken burde have advaret ham om H. Banken er ansvarlig for ikke at have tjekket H.
Banken burde have blokeret betalingerne til et firma, der var blacklistet af offentlige myndigheder, ligesom den ville have gjort med andre ulovlige forretninger og aktiviteter som f.eks. terror.
Han rejste krav over for banken første gang den 3. juli 2019 og rykkede efterfølgende for svar, men banken svarede ikke på hans breve. Den valgte at ignorere hans breve og forsømte at hjælpe ham, efter at han som loyal kunde var blevet offer for et ondskabsfuldt og sofistikeret svindelforetagende.
Den omstændighed, at han godkendte transaktionerne ændrer ikke på, at han ikke modtog den ydelse, som han betalte for. På tidspunktet for transaktionerne var han ikke bekendt med, at der var tale om svindel.
Banken autoriserede og udførte transaktionerne. Herved var banken direkte involveret i den svigagtige aktivitet. Banken er derfor forpligtet til at eftersøge og tilbageføre hans penge.
Banken kan ikke undslå sig sit ansvar og blot overføre det til ham. Han var uerfaren inden for investering og manglede det nødvendige kendskab, hvilket banken var bevidst om. Banken ”førte lammet til slagtning” og bør derfor holdes ansvarlig for det tab, han har lidt. Bankens opførsel vidner om manglende professionalisme. Som kunde havde han fuld tillid til, at banken ville beskytte hans penge, men denne tillid kunne banken ikke leve op til, da den tillod ham at blive udsat for svindel.
Banken drager fordel af sine kunder ved ikke at tegne forsikring mod online bedrageri.
I henhold til VISA og MasterCard Core Rules No. 0004630 5.2.1.2. og de internationale SWIFT regler skal der, inden en forretning godkendes som betalingsmodtager, foretages en fysisk inspektion af forretningens lokaler. Banken undlod at foretage en sådan inspektion.
The Financial Ombudsman Service (UK), FOS, har advaret branchen om, at det ikke er rimeligt at hævde, at en kunde har handlet groft uagtsomt bare fordi, at denne er faldet for svindel. FOS har også udtalt, at bankerne må være forpligtede til at styrke deres sikkerhed, processer og software til at sikre kundernes midler.
Banken har ikke lavet KYC (Know Your Customer) og AML (Anti Money Laundering) undersøgelser på betalingsmodtageren, som foreskrevet i hvidvaskloven.
Andre banker tager ansvar for at holde deres kunder skadesløse for svindel og bedrageri.
Sydbank har til støtte for afvisningspåstanden anført, at klageren ikke har gjort indsigelse mod de fire transaktioner, i hvert fald ikke på en måde, så det var muligt for banken at behandle indsigelsen.
Banken var ikke bekendt med, hvilke transaktioner klageren gjorde indsigelse mod, da dette ikke fremgik af klagerens brev af 31. januar 2020. Detaljerne for de fire transaktioner var ikke vedlagt brevet.
Uanset bankens opfordring til at sende de relevante oplysninger, sendte klageren ikke disse. Det kan således ikke bebrejdes banken, at indsigelsen ikke kunne behandles.
Da klageren ikke forudgående har rettet henvendelse til bankens klageansvarlige, bør sagen afvises på baggrund af Ankenævnets vedtægter § 5, stk. 3, nr. 1.
Banken har til støtte for frifindelsespåstanden anført, at den i henhold til betalingslovens § 112 ikke er forpligtet til at godtgøre klageren.
For så vidt angår kontooverførslerne via netbanken, blev overførslen den 13. maj 2019 tilbageført samme dag, og allerede derfor er banken ikke forpligtet til at godtgøre overførslen.
Det fremgår af bemærkningerne til betalingslovens § 112, stk. 1, at overførsler via netbank som udgangspunkt ikke er omfattet af bestemmelsen.
For så vidt angår kortbetalingerne, blev den ene betaling ikke gennemført, idet reservationen udløb den 25. juni 2019, og allerede derfor er banken ikke forpligtet til at godtgøre betalingen.
Banken er af flere årsager ikke forpligtet til at godtgøre betalingen den 23. maj 2019 til G. Det fremgår af betalingslovens § 112, stk. 2, at betaleren forud for en indsigelse forgæves skal have kontaktet betalingsmodtageren med krav om tilbagebetaling eller levering af den manglende tjenesteydelse. Klageren har ikke dokumenteret, at denne betingelse er opfyldt, og allerede derfor er banken ikke forpligtet til at godtgøre betalingen den 23. maj 2019.
Derudover skal en indsigelse på baggrund af betalingslovens § 112 fremsendes snarest muligt efter betaleren blev bekendt med, at debitering er sket uretmæssigt, jf. betalingslovens § 112, stk. 4.
Klageren har fremlagt et brev dateret den 3. juli 2019, hvori klageren krævede tilbageførsel af 24.118 EUR. Banken har ikke tidligere modtaget brevet og fik først kendskab til sagen den 31. januar 2020.
Banken blev først bekendt med, hvilke transaktioner klageren gjorde indsigelse mod, da banken modtog nærværende klage til Ankenævnet. Klagen blev indgivet den 12. august 2020.
Da klageren ikke sendte en indsigelse til banken, og da banken ikke på anden måde kunne identificere, hvilke transaktioner der blev gjort indsigelse mod, bør tidspunktet for fremsendelse af indsigelse fastsættes til klagens indgivelse til Ankenævnet.
Da klageren senest den 3. juli 2019 var bekendt med, at han ville gøre indsigelse, og ”indsigelsen” først blev sendt den 12. august 2020, har klageren ikke fremsendt indsigelsen snarest muligt. Banken er derfor ikke forpligtet til at godtgøre betalingen.
Banken formoder endvidere, at klageren modtog den købte tjenesteydelse. Eventuelle udfordringer med investeringsfirmaet kan ikke sidestilles med ikke-levering i en køberetlig sammenhæng. Da der er sket levering, er banken ikke forpligtet til at godtgøre klageren.
Ankenævnets bemærkninger
Indledningsvis bemærkes, at Ankenævnet ikke finder, at sagen skal afvises.
Klageren var kunde i Sydbank, hvor han havde en konto -343 med et tilknyttet MasterCard Debit og adgang til netbanken.
Klageren har i klagen indgivet til Ankenævnet rejst krav om, at banken tilbagefører en kontooverførsel på 9.559 EUR til F foretaget den 13. maj 2019, en kontooverførsel på 9.559 EUR til G den 14. maj 2019 og to kortbetalinger til G á 2.500 EUR foretaget den 23. maj 2019, i alt 24.118 EUR. Transaktionerne skete med klagerens samtykke, hvilket han heller ikke har bestridt.
På baggrund af bankens oplysninger og den fremlagte posteringsoversigt for klagerens konto finder Ankenævnet det godtgjort, at overførslen på 9.559 EUR til F den 13. maj 2019 blev tilbageført samme dag, og at den ene af kortbetalingerne på 2.500 EUR til G ikke blev gennemført. Allerede af den grund får klageren ikke medhold i kravet vedrørende disse beløb på i alt 12.059 EUR.
Betalingslovens § 112, vedrører betalingstransaktioner i forbindelse med køb af varer eller tjenesteydelser, som er iværksat ved brug af et betalingsinstrument. Ankenævnet finder ikke, at bestemmelsen finder anvendelse på kontooverførslen på 9.559 EUR til G den 14. maj 2019, der blev gennemført som en kontooverførsel i klagerens netbank. Ankenævnet finder heller ikke, at der er oplyst omstændigheder, der kan medføre, at banken på andet grundlag er forpligtet til at godtgøre klageren beløbet.
For så vidt angår klagerens krav vedrørende korttransaktionen på 2.500 EUR til G foretaget den 23. maj 2019 følger det af betalingslovens § 112, stk. 4, at indsigelser i forbindelse med fjernsalg, herunder indsigelse om, at den bestilte vare eller tjenesteydelse ikke er leveret, skal fremsættes snarest muligt efter, at betaleren er blevet bekendt med eller burde være blevet bekendt med, at debitering er sket uretmæssigt.
Banken har oplyst, at den ikke modtog klagerens indsigelse af 3. juli 2019 med bilag før klagens indgivelse til Ankenævnet den 12. august 2020, og at den først blev bekendt med sagen, da den modtog en rykker fra klageren den 31. januar 2020. Som dokumentation herfor har den fremlagt sin mailkorrespondance med klageren fra februar 2020, hvor den flere gange opfordrede klageren til at genfremsende brevet af 3. juli 2019 med en specifikation af kravet.
Ankenævnet finder det ikke godtgjort, at banken modtog klagerens indsigelse ved mail af 3. juli 2019. Da banken ifølge det oplyste først modtog specifikation af kravet den 12. august 2020, finder Ankenævnet, at indsigelsen ikke blev fremsat snarest muligt efter, at klageren burde være blevet bekendt med, at debitering var sket uretmæssigt. Klageren får allerede af denne grund ikke medhold i sit krav vedrørende korttransaktionen.
Klageren får herefter ikke medhold i klagen.
Ankenævnets afgørelse
Klageren får ikke medhold i klagen.