Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Fælleslån, ophævelse af samliv.

Sagsnummer: 265/1993
Dato: 09-12-1993
Ankenævn: Niels Waage, Peter Stig Hansen, Niels Bolt Jørgensen, Kirsten Nielsen, Lars Pedersen
Klageemne: Udlån - hæftelse
Ledetekst: Fælleslån, ophævelse af samliv.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

I forbindelse med at klagerens daværende samlever i september 1989 købte en ejendom, ydede indklagedes Bjerringbro afdeling klageren og samleveren et lån på 30.000 kr. til finansiering af udbetalingen på ejendommen. Lånet skulle afvikles med en månedlig ydelse på 400 kr. Samleverens engagement med indklagede bestod i forvejen af et billån på oprindeligt 125.000 kr., som afvikledes med en månedlig ydelse på 2.700 kr., første gang den 31. august 1986.

Ved allonge af 8. marts 1990 til gældsbrevet ydede indklagede klageren og samleveren en forhøjelse på 59.000 kr., som anvendtes til indfrielse af samleverens billån, således at disse to lån sammenlagdes til et lån på ialt 88.090,85 kr., som herefter afvikledes med en månedlig ydelse med 2.150 kr.

Ved gældsbrev af 22. oktober 1991 ydede afdelingen klageren og samleveren et nyt lån på 33.280 kr., som skulle afvikles med en månedlig ydelse på 800 kr., første gang den 30. november 1991. Låneprovenuet anvendtes til udgifter i forbindelse med ejendommens tilslutning til vandværk.

Ved gældsbrev af 5. marts 1992 blev de eksisterende lån sammenlagt, ligesom der blev ydet en forhøjelse på 25.364,38 kr., hvorefter lånet i alt udgjorde 115.000 kr. Dette lån skulle afvikles med en månedlig ydelse på 2.485 kr., første gang den 31. marts 1992.

Efter at parterne har ophævet samlivet har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at frigøre klageren for størstedelen af sin medhæftelse for lånet.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Klageren har anført, at 59.000 kr. af lånet vedrører det oprindelige billån, som var sikret ved pant i bilen, og at ca. 33.000 kr. er anvendt til forbedringer på samleverens ejendom. Klageren finder derfor, at disse beløb bør fragå klagerens hæftelse, således at klageren hæfter for 10.000 kr.

Indklagede har anført, at klageren hele tiden har haft indsigt i de økonomiske forhold, og at beløbene er kommet klageren til gode, hvorfor indklagede fastholder klagerens medhæftelse.

Ankenævnets bemærkninger:

Klageren har underskrevet gældsbrevene som solidarisk hæftende debitor, og for så vidt angår allongen af 27. september 1989 fremgår det, at allongen erstatter tidligere udstedte gældsbreve, og at en del af lånet er en forhøjelse af et allerede eksisterende lån. Der findes ikke grundlag for at antage, at klageren ikke har forstået rækkevidden af de påtagne hæftelser. Ankenævnet finder herefter ikke, at der foreligger forhold, der kan begrunde, at klageren kan frigøres for sin hæftelse hverken helt eller delvist.

Som følge heraf

Den indgivne klage tages ikke til følge.