Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Rådgivning om kurstabsfradrag.

Sagsnummer: 9912098/2000
Dato: 23-10-2000
Ankenævn: Hugo Wendler Pedersen, Kåre Klein Emtoft, Per Englyst, Mads Laursen
Klageemne: Kurs - kurstab
Kurs - fradrag
Ledetekst: Rådgivning om kurstabsfradrag.
Indklagede: Realkredit Danmark A/S
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Realkreditinstitutter

Ved erhvervelsen af den omhandlede ejendom overtog klagerne et lån til institut 1 på oprindelig 1.160.000 kr., hvortil var knyttet et kurstabsfradrag. Det indklagede realkreditinstitut 2 afgav i juni 1997 tilbud til klagerne på et 30-årigt ejerskiftelån på 1.673.000 kr. Lånetilbudet indeholdt oplysninger om reglerne for overførsel af kurstabsfradrag fra et gammelt til et nyt lån, herunder gennem henvisning til institut 2’s skattepjece. Ejerskiftelånet blev udbetalt i juni 1997. Instituttet afgav i august 1998 tilbud til klagerne på et obligationslån på 1.923.000 kr. Lånetilbudet indeholdt oplysninger om reglerne for overførsel af kurstabsfradrag fra et gammelt til et nyt lån. Lånet på 1.923.000 kr. blev udbetalt i oktober 1998 og det gamle lån blev samtidig hermed pariindfriet. Klagerne rettede i februar 1999 henvendelse til institut 2 og forklarede, at de ønskede fradragskontoen tilknyttet et beløb svarende til oprindelig 1.200.000 kr., således at de var frit stillet med hensyn til konvertering af de resterende 700.000 kr. Det fremgik yderligere af brevet, at klagerne ved omprioriteringen i 1997 havde lagt vægt på, at fradragskontoen blev bevaret, og at man gav klagerne så mange frihedsgrader som muligt med hensyn til konverteringer.

Klagerne nedlagde ved Nævnet påstand om, at institut 2 skulle erstatte dem værdien af den del af det oprindelige kurstabsfradrag, der var placeret ud over den oprindelige hovedstol på lånet til institut 1. Institut 2 påstod frifindelse.

Nævnet fandt, at det havde været hensigtsmæssigt, at reglerne om kurstabsfradrag havde været bedre oplyst i forbindelse med klagernes låneomlægninger. Institut 2’s lånetilbud fra juni 1997 og august 1998 samt institut 2’s skattepjece indeholdt imidlertid en række oplysninger, hvoraf det kunne udledes, at bevarelsen af det fulde kurstabsfradrag forudsatte, at det nye lån skulle optages af en størrelse, der kunne dække indfrielsen af det lån, hvortil kurstabsfradraget var knyttet. Nævnet fandt det på den baggrund overvejende betænkeligt at fastslå, at institut 2 havde handlet ansvarspådragende over for klagerne, og frifandt derfor institut 2.