Dankort. Underretning om misbrug.
| Sagsnummer: | 715/1993 |
| Dato: | 12-07-1994 |
| Ankenævn: | Niels Waage, Jørn Rytter Andersen, Peter Møgelvang-Hansen, Peter Stig Hansen, Jørn Ravn |
| Klageemne: |
Betalingstjenester - spørgsmål om groft uforsvarlig adfærd
Betalingstjenester - meddelelse om bortkomst |
| Ledetekst: | Dankort. Underretning om misbrug. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | OF |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
Torsdag den 9. december 1993 omkring kl. 16.30 blev klageren efter at have været på indkøb i en forretning, hvor hun havde anvendt sit dankort og PIN-kode, antastet af to mænd, som også havde været til stede i forretningen. Klageren anede uråd, og den ene løb fra stedet; klageren opdagede, at hendes pung var væk, og hun satte efter den formodede tyv, idet den anden mand dog prøvede at standse klageren. Det lykkedes klageren at komme fri og optage forfølgelsen af tyven, som herefter smed pungen fra sig. Klageren konstaterede, at alt tilsyneladende var i pungen, herunder et regnskabshæfte, hvor dankortet sædvanligvis var placeret. Efter at være kommet hjem anmeldte klageren tyveriet til politiet.
Den følgende dag skulle klageren bruge sit dankort som legitimation på et posthus. I denne forbindelse opdagede hun, at kortet var borte, hvorefter hun straks foranstaltede det spærret kl. 12.30.
Det viste sig efterfølgende, at kortet var misbrugt ved hævning af 13.300 kr. den 9. december samt 10.000 kr. fordelt på fem hævninger i tidsrummet mellem kl. 7.53 og 8.04 den 10. december 1993.
Indklagede meddelte efterfølgende, at man fandt, at klageren i medfør af betalingskortlovens § 21, stk. 3, burde hæfte for 8.000 kr. af misbruget.
Den 27. december 1993 underskrev klageren med forbehold for Ankenævnets afgørelse gældsbrev på 8.000 kr.
Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at anerkende, at hun ikke hæfter for misbruget.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har til støtte for påstanden anført, at hun står uforstående overfor, at dankortet kunne anvendes til misbrug af 23.300 kr., idet der på hendes konto kun stod ca. 3.000 kr. Hun finder, at hun med rette måtte tro, at kortet ikke var blevet stjålet, idet hun straks havde konstateret, efter at pungen var kastet på gaden, at regnskabshæftet, hvor dankortet sædvanligvis var, fortsat var til stede og placeret på den sædvanlige plads i pungen. Hertil kommer, at hun straks eftersatte tyven og fik pungen tilbage. Hun finder endvidere, at indklagede uberettiget stillede krav om, at hun underskrev gældsbrev på 8.000 kr., inden hun igen kunne disponere over de 3.000 kr., som forinden indestod på hendes konto.
Indklagede har anført, at på baggrund af hændelsesforløbet havde klageren al mulig grund til umiddelbart efter tyveriet eller i hvert fald i løbet af aftenen den 9. december 1993 at foretage en grundig undersøgelse af sin pung for at konstatere, om dankortet var fjernet. Den foreliggende situation bør derfor sidestilles med sager, hvor kortholderen ikke snarest muligt efter at have fået kendskab til, at kortet var bortkommet, har underrettet kortudsteder. Klageren har derfor optrådt groft uforsvarligt ved ikke at have sikret sig, at kortet ikke var stjålet, og bør derfor i medfør af betalingskortlovens § 21, stk. 3, nr. 3, hæfte for 8.000 kr. af den del af tabet, som hidrører fra transaktionerne fredag den 10. december 1993 på ialt 10.000 kr.
Ankenævnets bemærkninger:
Ankenævnet finder ikke, at betalingskortlovens § 21, stk. 3, nr. 3, er anvendelig, så længe kortindehaveren ikke positivt er klar over, at kortet er bortkommet. Klageren hæfter derfor alene med mere end 1.200 kr., såfremt det kan betragtes som et groft uforsvarligt forhold fra hendes side, at misbruget af dankortet var muligt, jvf. lovens § 21, stk. 3, nr. 2. Da Ankenævnet ikke finder, at dette var tilfældet, gives der klageren medhold i klagen, således at hun alene hæfter for 1.200 kr., jvf. lovens § 21, stk. 1. Ankenævnet finder det uberettiget, at indklagede forlangte, at klageren underskrev gældsbrev på de 8.000 kr., inden sagen var afgjort.
Som følge af det anførte
Indklagede skal anerkende, at klageren alene hæfter med 1.200 kr. for det skete misbrug af dankortet. Indklagede skal endvidere stille klageren, som om hun ikke havde underskrevet gældsbrevet vedrørende de 8.000 kr. Klagegebyret tilbagebetales klageren.