Afgørelse

Tvangsauktionstruet ejendom. Rådgivning om valg af renteprocent.

Klagerne henvendte sig i januar 1990 til det indklagede realkreditinstitut om omlægning af lån. Klagerne henviste til, at de af instituttet havde fået oplyst, at der ville være en ydelsesbesparelse på godt 16.000 kr. p.a. ved at omlægge de indestående lån til 30-årigt 9 pct. lån. Instituttet tilsendte i januar og februar 1990 klagerne dels et forberedende oplysningsskema dels et ansøgningsskema vedr. ombytning af lån i h.t. lov om tvangsauktionstruede husejere. Klagerne udfyldte og afleverede ansøgningsskemaet til deres pengeinstitut til videre foranstaltning. Pengeinstituttet underskrev i marts 1990 en indstilling i ansøgningsskemaet og angav en nødvendig ydelseslettelse netto på 10.000 kr. Klagerne meddelte i juni 1990, at de ønskede at få et nyt 30-årigt annuitetslån til nedbringelse af ydelsen. Af et medsendt telefonreferat af samtaler med realkreditinstituttet fremgik det, at beregningerne af ydelseslettelsen var foretaget med udgangspunkt i et 9 pct. lån, og at rentesatsen på nye lån skulle tage udgangspunkt i, hvad der bedst kunne betale sig det pågældende tidspunkt. Realkreditinstituttet fremsendte i november 1990 til brug for pengeinstituttets rådgivning et lånetilbud vedr. et 9 pct. lån. Låneomlægningen, som blev forestået af pengeinstituttet, blev i overensstemmelse med en af klagerne indgået fastkursaftale gennemført den 10. januar 1991 ved salg af lånets obligationer til kurs 85,90. Klagerne foretog i april 1997 og oktober 1997 indfrielse af lånet til kurs 100. Klagerne fremsatte i marts 1998 krav om en erstatning på 68.316 kr. over for såvel realkreditinstituttet som pengeinstituttet og indbragte sager for såvel Realkreditankenævnet som Pengeinstitutankenævnet.

Ved Realkreditankenævnet nedlagde klagerne påstand om, at realkreditinstituttet skulle yde dem en erstatning på 67.351 kr.
Realkreditinstituttet påstod frifindelse.

Pengeinstitutankenævnets flertal gav i december 1998 klagerne medhold og tilkendte dem en erstatning på 68.316 kr. Pengeinstitutankenævnet tog ikke stilling til, om realkreditinstituttet var medansvarlig, herunder til en eventuel ansvarsfordeling.

Realkreditankenævnet bemærkede, at tilbudet, der blev fremsendt til brug for pengeinstituttets rådgivning, var baseret på nogle gennemsnitsbetragtninger om, hvad der på tilbudstidspunktet efter realkreditinstituttets opfattelse bedst svarede sig for låntagere i en situation som klagernes. Efter Nævnets opfattelse var der under de anførte omstændigheder - vurderet efter forholdene på tilbudstidspunktet - ikke grundlag for at fastslå, at realkreditinstituttet havde handlet ansvarspådragende i forhold til klagerne ved ikke tillige at tilbyde klagerne et 10 pct. lån. Nævnet frifandt derfor realkreditinstituttet.