Indestående på selvpensioneringskonto oprettet som opsparing til guldbryllup forinden overført til kapitalpensionskonto.
| Sagsnummer: | 289 /1997 |
| Dato: | 12-12-1997 |
| Ankenævn: | Lars Lindencrone Petersen, Niels Busk, Peter Stig Hansen, Mette Reissmann, Ole Simonsen |
| Klageemne: |
Selvpensioneringskonto - øvrige spørgsmål
Rådgivning - øvrige spørgsmål |
| Ledetekst: | Indestående på selvpensioneringskonto oprettet som opsparing til guldbryllup forinden overført til kapitalpensionskonto. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
I december 1976 oprettede klageren, der er født i 1927, en selvpensioneringskonto hos indklagede. Klageren har oplyst, at formålet var at spare op til hendes og ægtefællens guldbryllup i september 1997.
I december måned 1986 oprettede klageren med virkning fra 1. januar 1987 en privattegnet kapitalpensionskonto hos indklagede.
I december 1991 blev klagerens selvpensioneringskonto opgjort med 25.493,21 kr., der blev overført til hendes konto -317, hvorfra der samme dag blev overført 12.700 kr. til hendes kapitalpension. Den 2. januar 1992 blev der overført yderligere 13.000 kr. til klagerens kapitalpension fra konto -317.
Den 30. december 1993 blev der overført 30.000 kr. fra klagerens konto -387 til hendes kapitalpension. Den 5. januar 1994 blev der overført 30.900 kr. fra klagerens ægtefælles kassekredit til klagerens kapitalpension. Den 6. s.m. overførtes fra ægtefællens kassekredit 30.000 kr. til klagerens konto -387, og samme dag blev klagerens kapitalpension opgjort med 53.735,99 kr., der overførtes til ægtefællens kassekredit.
I forbindelse med opgørelsen af klagerens kapitalpension underskrev klageren den 10. januar 1994 "ERKLÆRING vedrørende udbetaling af kapitalpension".
I december måned 1996 rettede klageren og ægtefællen henvendelse til indklagede med forespørgsel om, på hvilken konto opsparingen til guldbrylluppet indestod.
I løbet af foråret 1997 blev klageren af indklagede samt ved oplysning fra parrets revisor orienteret om den skattemæssige betydning af indskuddet på kapitalpensionskontoen i 1991, 1992, 1993 og 1994.
Klageren har den 8. august 1997 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at udbetale "de opsparede midler på selvpensioneringskontoen, som ophæves i 1991".
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har anført, at indklagede i december 1991 rådede til ophævelse af selvpensioneringskontoen, således at beløbet blev indskudt på kapitalpensionen. Hun og ægtefællen fremhævede over for indklagede, at dette var i orden, såfremt det opsparede beløb var til stede ved deres guldbryllup. I december 1993 foreslog indklagede, at kapitalpensionen blev ophævet, dog således at der forinden blev indskudt 30.000 kr. i 1993 og 31.000 kr. primo 1994. Hun og ægtefællen forstod ikke meget heraf, men de blev beroliget med, at indklagede lånte dem pengene hertil i en uge. De gik ud fra, at det beløb, der var opsparet på selvpensioneringskontoen, fortsat var til stede. De finder, at indklagedes rådgivning vedrørende ophævelsen af selvpensioneringskontoen, etablering af kapitalpensionskontoen samt dennes ophævelse har været mangelfuld. Indklagede burde have gjort opmærksom på den skattemæssige betydning af transaktionerne. Indklagede undlod at rådgive om, at en skattebesparelse skulle indsættes på særskilt konto, således at denne kunne være til stede som opsparing til guldbrylluppet.
Indklagede har anført, at det ved overførslen ultimo 1993 blev forklaret for klageren og ægtefællen, hvilke konsekvenser indskud i 1993 og 1994 ville have, herunder at indbetalingerne ville påvirke skatteberegningerne som tilgodehavende skat med 15.300 kr. for 1993 og 13.640 kr. for 1994. Den skattemæssige forskudsregulering for klageren for 1991 og 1992 har været unøjagtig, idet klagerens fradrag var for højt ansat. Dette blev delvis udlignet ved klagerens indskud på kapitalpensionen for disse år, således at klageren ikke direkte mærkede den fradragsmæssige værdi af indskuddene.
Ankenævnets bemærkninger:
Det beløb, hvormed klagerens selvpensioneringskonto blev opgjort i december 1991, blev anvendt til indskud på klagerens kapitalpensionskonto i henholdsvis 1991 og 1992. Klagerens skat for disse år blev herved påvirket, således at klageren - alt andet lige - opnåede en likviditetsmæssig fordel som følge af de skattefradrag, hun opnåede ved disse indskud.
Ankenævnet finder, at klageren, som i januar 1994 anmodede om udbetaling af kapitalpensionen, måtte indse, at opsparingen til guldbryllup herefter ikke længere var intakt. Ankenævnet finder ikke grundlag for at fastslå, at indklagede har pådraget sig et rådgivningsansvar i denne forbindelse.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge.