Afgørelse

Spørgsmål om pengeinstituts erstatningsansvar i forbindelse med klagerens investering i den hollandske bank SNS Bank, der efterfølgende gik konkurs.

Indledning

Denne sag vedrører klagerens krav om erstatning som følge af bankens rådgivning i forbindelse med klagerens investering i den hollandske bank SNS Bank, der efterfølgende gik konkurs.

Sagens omstændigheder

Klageren var kunde i Spar Bank (nu: Spar Nord Bank), hvor han den 6. september 2009 indgik en aftale om investeringsrådgivning.

Af investeringsaftalen fremgår, at klagerens risikovillighed var høj. Han havde en nettoformue på 8,3 mio. kr. og hans investeringshorisont var lang både for frie midler og for pensionsmidler.

Klageren ejer et aktieselskab, som ligeledes var kunde i banken.

Den 29. august 2012 købte klageren uden forudgående rådgivning via aktieselskabet for 286.788 kr. virksomhedsobligationer til kurs 68,100 i den hollandske bank SNS Bank. Virksomhedsobligationerne, der havde en kuponrente på 11,25 %, skulle udløbe i 2019. Det fremgik desuden af fondsnotaen, at produktet i henhold til Finanstilsynets risikomærkning var gult.

Banken har under sagen oplyst, at virksomhedsobligationen af Moody’s var ratet som ”Ca”, der defineres ved ”udtalte problemer med betalingsevnen”.

Den 15. november 2012 købte klageren i sin pensionsordning for 522.487 kr. af samme virksomhedsobligation til kurs 57,750.

Med valørdato den 27. november 2012 modtog aktieselskabet som følge af investeringen obligationsrente på 41.886 kr. mens klageren selv modtog 83.772 kr. i obligationsrente.

Ifølge det oplyste tog klageren den 7. december 2012 kontakt til banken, da kursen på virksomhedsobligationerne var steget og klageren derfor overvejede at sælge. I en e-mail til klageren samme dag anbefalede banken klageren at beholde obligationerne.

Den 12. december 2012 var klageren i telefonisk kontakt med banken. Banken har under sagen fremlagt udskrift af samtalen, hvori bankens medarbejder uddybede baggrunden for bankens anbefaling af fortsat at beholde virksomhedsobligationerne. Af udskriften fremgår blandt andet følgende:

”…

B: Så jeg synes egentlig alt i alt så er jeg rimelig komfortabel med at blive i den og jeg tror egentlig at det er den løsning du skal vælge. Fordi hvis først der kommer ro på, så kunne jeg sagtens se at den tager 10 kurspoint mere og skal op og handle i de der 80-85 stykker, som jo [var] niveauet inden at der kom alt den her turbulens omkring deres finansielle situation. …

K: … det er også det jeg selv havde kunnet læse mig frem til rundt omkring og at vi i hvert fald ikke går ud af den lige nu. Altså den skulle nok lige have lidt mere hug opad.

…

B: … Vi er gået på taktisk hold-anbefaling, fordi vi synes at vi har svært ved og argumentere for at der er meget mere på den korte bane. Altså jeg synes egentlig også at når man snakker med kollegaer rundt om så sidder alle egentlig med den der afventende holdning, hvornår der kommer det drop man skal tanke nyt på. Der er ikke nogen der sådan har interesse i at købe op til de her priser med den afkastforventning, der er pt. Man får simpelthen for lidt betalt for den risiko man løber. …

K: …[D]et er svært at ramme dagen, men vi går fortsat efter de niveauer, og der tror jeg, at hvis der kommer ro på den der bank der, så bør den formentlig handles højere. Den er jo aldrig spændende når den handles perpetual [uden udløbsdato] for så er de ligesom ikke rigtig tvunget til at gøre noget, så derfor så det at en perpetual direkte skulle gå hen og blive nødlidende, det kan man have lidt svært ved at se. Men vi venter.

…”

Den 15. januar 2013 var klageren igen i telefonisk kontakt med banken. Af bankens udskrift af samtalen fremgår blandt andet følgende:

”…

K: Ja, det eneste jeg skulle spørge om var om der var et eller andet helt alarmerende galt med SNS Bank, for pludselig droppede den 8 %, eller det er bare fordi det er så tyndt et handlende papir, så det er enkelt transaktioner der flytter det hele.

B: Ja, ved du hvad, det vil jeg tro. Jeg har ikke hørt noget eller fået noget ind på at der skulle være et stort drop i den, men lad mig lige prøve at tjekke efter …

…

B: Nej, der er ikke nogen nyheder ude på den – jeg kan godt se at de er gået fra de der, det var i fredags den gik fra de der en 74-75 og ned i 70.

…

K: Ja, det kunne jeg godt se, det kan godt være… jeg tænkte det var det, for jeg kunne ikke selv finde nogle nyheder omkring at der var sket et eller andet, eller hverken med banken eller med noget eller med myndigheder eller noget som helst – okay.

…

B: Så jeg tror umiddelbart bør den jo.. jeg kan lige prøve at holde øje med den de næste par dage, men så vil jeg sige at så skulle den jo gerne rettes de der 2-3 kurspoint op igen i hvert fald.

K: Ja ja, men altså det er jo ikke, jo ikke noget vi har travlt med. Det er mere hvis der var et eller andet så skulle man måske bare se at komme væk jo

B: Ja lige nøjagtigt

K: Men det tror jeg ikke der er.

B: Nej

K: Den er stadigvæk, den kører stadigvæk opad i forhold til hvad vi har givet så

B: Ja, det gør den

K: Så […] vi bliver liggende i den indtil videre

B: Ja, det synes jeg

…”

Den 24. januar 2013 skrev reuters.com, at en mulig nationalisering af SNS Bank ville tvinge obligationsejerne til at bære tab. En talsmand for SNS Bank udtalte i den forbindelse, at man overvejede flere scenerier med forskellige investorer og at der endnu ikke var truffet en beslutning.

Den 25. januar 2013 kontaktede klageren bankens medarbejder på dennes mobiltelefon. Banken har under sagen anført, at banken kun optager samtaler på fastnettelefon, hvorfor udskrift af den pågældende samtale ikke er fremlagt under sagen.

Samme dag købte klageren egenhændigt for yderligere 191.827 kr. virksomhedsobligationer i SNS Bank til kurs 49,250.

Den 1. februar 2013 skrev bankens medarbejder til klageren, da han var blevet gjort opmærksom på en meddelelse, hvoraf fremgik, at den hollandske stat havde nationaliseret SNS Bank og at klagerens investeringer i banken dermed tilsyneladende var tabt.

Banken har under sagen fremlagt en oversigt over prioritetsrækkefølge for gældstyper, hvoraf fremgår, at de pågældende virksomhedsobligationer var klassificeret som efterstillede krav.

Klageren gjorde efterfølgende gældende, at banken som følge af mangelfuld og forkert rådgivning skulle erstatte hans tab, hvilket banken afviste.

Parternes påstande

Den 4. juli 2013 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Spar Nord Bank skal betale 759.407 kr.

Spar Nord Bank har nedlagt påstand om principalt afvisning, jf. vedtægterne § 7, stk. 1, subsidiært afvisning for så vidt angår klagerens aktieselskab, jf. vedtægterne § 2, stk. 2 og 3, tertiært frifindelse, kvartiært frifindelse mod betaling af et mindre beløb.

Parternes argumenter

Klageren har blandt andet anført, at han henvendte sig til banken den 25. januar 2013, da det bekymrede ham, at kursen på obligationerne var faldet til under kurs 50. Bankens medarbejder oplyste, at kursen var faldet på grund af usikkerhed om nogle forhandlinger mellem SNS Bank og nogle potentielle investorer.

Bankens medarbejder forelagde ham i den forbindelse to forskellige scenarier. Som det ene, at private investorer ville investerer i SNS Bank og at banken ville fortsætte som en almindelig aktionærejet bank. Dette kunne betyde, at obligationsejerne måtte acceptere en nedskrivning i værdien, men at løbende rentebetaling og indfrielse til ny værdi i 2019 fastholdtes. Bankens medarbejder mente, at den aktuelle kurs omkring 50 afspejlede dette scenarie.

Det andet scenarie var, at den hollandske stat ville overtage SNS Bank. Dette kunne betyde, at der ikke ville blive udbetalt renter, hvis banken ikke tjente penge, men indfrielsen i 2019 ville ikke blive berørt, da det ville skabe en kæmpe usikkerhed omkring finansiering af det finansielle system fremover. Bankens medarbejder beskrev statsovertagelsen som worst case.

På baggrund af disse oplysninger besluttede han som følge af sin lange tidshorisont ikke at sælge, men at købe yderligere obligationer.

Han blev ikke oplyst om, at SNS Bank som et tredje scenarie kunne gå konkurs. Der er tale om en efterrationalisering fra bankens side, som ikke harmonerer med bankens udsagn om, at det var usandsynligt at obligationen ikke ville blive indfriet.

Bankens meddelelse til ham den 1. februar 2013 hang ikke sammen med den rådgivning han modtog fra banken få dage forinden. Han søgte derfor selv efter oplysninger og fandt ud af, at Reuters allerede den 24. februar 2013 skrev, at kursen faldt som følge af frygt for tab ved statens overtagelse. Det fremgik også heraf, at senior obligationer ikke ville blive berørt. Enten har bankens medarbejder blandet de to typer af obligationer i SNS Bank sammen, eller også har han ikke undersøgt sagen til bunds ved hans henvendelse den 25. januar 2013.

Han var ikke klar over, at han som obligationsejer kunne miste sine penge ved statens overtagelse af banken. Havde han fået den information om bekymring i markedet ved sin henvendelse, havde han solgt sine obligationer og ikke købt flere.

Han er på ingen måde professionel investor, og rettede netop på grund af tidligere tab flere gange henvendelse til banken for at få rådgivning. Herudover havde han indgået specifik aftale med banken om at undgå virksomhedskonkurser, hvilket burde have ledt banken til skærpet opmærksomhed i den henseende. I stedet fik han at vide, at virksomhedsobligationerne i SNS Bank lå i den gode ende af kreditvurderingen.

Spar Nord Bank har til støtte for den principale påstand anført, at en afgørelse af sagen vil forudsætte bevisførelse i form af parts- og vidneafhøringer, der ikke kan finde sted for Ankenævnet, jf. nævnets vedtægter § 7, stk. 1.

Usikkerheden knytter sig særligt til den for sagen centrale telefonsamtale den 25. januar 2013, da det fremgår af sagen, at klageren og bankens medarbejder har meget forskellig opfattelse af indholdet heraf. Bankens medarbejder informerede således klageren om, at der var en relevant konkursrisiko knyttet til SNS-virksom-hedsobligationen, hvilket også understreges af markedskursen på 49,25.

Til støtte for den sekundære påstand har Spar Nord Bank anført, at klagen for så vidt angår klagerens aktieselskab skal afvises fra behandling i Ankenævnet, jf. nævnets vedtægter § 2, stk. 2 og 3, da aktieselskabet er et erhvervsdrivende selskab, der beskæftiger to til fire ansatte, der yder erhvervsrådgivning samt anden rådgivning om driftsledelse.

Til støtte for den tertiære påstand om frifindelse har Spar Nord Bank gjort gældende, at klagerens risikoprofil var høj, hvilket harmonerede med klagerens investeringer, herunder handlen med SNS Bank virksomhedsobligationen.

Der var ikke mellem parterne indgået specifik aftale om at undgå virksomhedskonkurs. Klageren var således gjort opmærksom på, at der kunne være en konkursrisiko ved individuelle virksomhedsobligationer. Sætningen ”Fokus på at undgå virksomhedskonkurs” i bankens power point materiale er således ikke en tilsikring, men blot en beskrivelse af klagerens eget udsagn om klagerens hidtidige investeringsstrategi.

Klageren var også forud for den 25. januar 2013 bekendt med SNS Banks finansielle problemer og forhandlingerne med potentielle investorer samt problemerne i den forbindelse, herunder også drøftelserne om en nationalisering af banken på grund af økonomiske vanskeligheder og usikkerheden med hensyn til, om den hollandske stat ville garantere SNS-pengeinstituttets fremtid.

Uanset bankens information om konkursrisikoen og klagerens viden om, at SNS Bank og den hollandske stat var i forhandlinger, valgte klageren selv af egen drift at investere yderligere den 25. januar 2013.

Markedskursen var på daværende tidspunkt 49,25 med en effektiv rente på 29 %, hvilket ligeledes afspejlede den væsentlige konkursrisiko. Virksomhedsobligationen var desuden ratet ”Ca” af Moody’s, der defineres ved ”udtalte problemer med betalingsevnen”. Dette skal sammenholdes med klagerens mangeårige erfaringer med handel med virksomhedsobligationer, hvorfor konkursrisikoen må have stået klageren klart.

Såfremt Ankenævnet måtte komme frem til, at banken har handlet ansvarspådragende, kan banken alene pålægges et erstatningsansvar som følge af klagerens investering den 25. januar 2013, da erstatningsbetingelserne ikke er opfyldt for så vidt angår klagerens øvrige beholdning af SNS virksomhedsobligationer. Klageren har således ikke dokumenteret, at han i stedet for at købe yderligere virksomhedsobligationer ville have solgt sin daværende beholdning.

Ankenævnets bemærkninger

Indledningsvist bemærkes, at Ankenævnet efter fast praksis ikke behandler klager fra aktieselskaber, hvorfor Ankenævnet kun kan tage stilling til den del af klagen, der vedrører klagerens private engagement i Spar Nord Bank.

Klageren indgik i 2009 en investeringsaftale, hvoraf fremgår, at hans risikovillighed er høj.

Den 15. november 2012 købte klageren i sin pensionsordning for 522.487 kr. virksomhedsobligationer i den hollandske SNS Bank til kurs 57,750.

Virksomhedsobligationerne var i henhold til Finanstilsynets risikomærkning anført som gule.

Klageren var i løbet af december 2012 og januar 2013 flere gange i kontakt med banken vedrørende udviklingen i markedsrenten og den finansielle situation i SNS Bank.

Den 25. januar 2013 valgte klageren at investere yderligere 191.827 kr. i virksomhedsobligationer i SNS Bank til kurs 49,250.

Spar Nord Bank har under sagen oplyst, at virksomhedsobligationerne af Moody’s var ratet som ”Ca”, der defineres ved ”udtalte problemer med betalingsevnen”.

Ankenævnet finder, at klageren måtte indse den forøgede risiko, der var forbundet med investering i virksomhedsobligationerne samt at bankens forventninger kunne vise sig ikke at holde stik. Det beroede ligeledes på klagerens eget valg at foretage yderligere investering i stedet for at afhænde sin daværende beholdning.

Ankenævnet finder det herefter ikke godtgjort, at Spar Nord Bank har begået fejl eller forsømmelser, der kan medføre et erstatningsansvar overfor klageren, hvorfor klageren ikke får medhold i sin påstand.

Ankenævnets afgørelse

Ankenævnet kan ikke behandle klagen for så vidt angår klagerens aktieselskab.

Klageren får i øvrigt ikke medhold i klagen.