Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Rådgivning vedrørende kontoforhold.

Sagsnummer: 3/1999
Dato: 12-04-1999
Ankenævn: Lars Lindencrone Petersen, Inge Frølich, Peter Stig Hansen, Niels Bolt Jørgensen, Leif Nielsen
Klageemne: Budgetkonto - øvrige spørgsmål
Ledetekst: Rådgivning vedrørende kontoforhold.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning.

Denne sag vedrører indklagedes rådgivning af klageren vedrørende dennes konti.

Sagens omstændigheder.

Den 3. februar 1997 blev klagerens engagement med et andet pengeinstitut overført til indklagede.

Indklagede oprettede bl.a. en lønkonto og en budgetkonto til klageren med trækningsmulighed på op til henholdsvis 10.000 kr. og 5.000 kr.

Ved gældsbrev af 2. oktober 1997 ydede indklagede klageren et lån på 24.120 kr. til indfrielse af overtræk. Ifølge indklagede ønskede klageren herefter selv at foretage betaling af regninger, hvorfor budgetkontoen blev ophævet.

Parternes påstande.

Den 4. januar 1999 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med følgende påstand: "At blive bedre vejledt, i stedet for vildledt. Da jeg fik at vide at jeg ikke behøvede en budgetkonto, men blot en lønkonto? De faste udgifter er der vel?".

Indklagede har nedlagt påstand om principalt afvisning, subsidiært frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at han flyttede til en billigere lejlighed den 15. maj 1998. Han anmodede indklagede om hjælp til flytteomkostningerne, hvortil indklagede svarede, at man ikke kunne strække sig længere. Da han fik en PrivatPlus lønkonto meddelte indklagede, at han ikke behøvede en budgetkonto. Indklagede har ikke gjort noget for ham, efter at han flyttede til en billigere bolig, og han føler sig mere vildledt end vejledt af indklagede.

Indklagede har til støtte for afvisningspåstanden anført, at klagen ikke vedrører en formueretlig tvist, da klageren ikke ønsker at opnå noget, men blot gør gældende, at han er blevet vildledt. Til støtte for frifindelsespåstanden har indklagede anført, at klageren ikke er blevet vildledt. Efter overførslen af engagementet viste det sig, at klageren havde langt flere udgifter, end han havde oplyst, hvorfor det var svært at få økonomien til at hænge sammen. Klageren blev opfordret til at rette henvendelse om bl.a. budgetkontoen og blev i øvrigt opfordret til at rette henvendelse til advokat.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Ankenævnet finder efter det foreliggende ikke godtgjort forhold, der giver anledning til kritik af indklagedes behandling af klagerens kundeforhold.

Som følge heraf

Klagen tages ikke til følge.