Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Kode ikke opbevaret ved kort.

Sagsnummer: 232/1990
Dato: 08-10-1990
Ankenævn: Peter Blok, Niels Bolt Jørgensen, Peter Møgelvang-Hansen, Jørn Ravn
Klageemne: Lov om betalingskort af 6. juni 1984 - ikke ansvar for tab
Ledetekst: Kode ikke opbevaret ved kort.
Indklagede:
Øvrige oplysninger: IF SD
Senere dom:
Pengeinstitutter

Medhold klager


Den 7. februar 1990 kl. 16.50 spærrede PBS klagerens dankort, da der var mistanke om misbrug, idet kortet på daværende tidspunkt havde været brugt ved 8 transaktioner i løbet af 6. og 7. februar, hvor der var hævet i alt 5.900 kr. Samme dag blev klageren opmærksom på, at hendes kort var bortkommet, og torsdag den 8. februar kontaktede klageren indklagedes Næstved afdeling, idet hun meldte kortet bortkommet. Samme dag kl. 10.32 blev kortet inddraget i en DK-kontanten. Klageren har om bortkomsten af kortet oplyst, at hun sidst anvendte kortet den 25. januar 1990 under et besøg i en forretning, og at hun kan have mistet kortet ved den lejlighed. Hun kan dog ikke oplyse noget konkret om, hvordan og hvornår kortet er mistet. Klager har endvidere oplyst, at hun ikke opbevarede PIN-koden sammen med dankortet, idet hun normalt opbevarer dankortet i sin tegnebog, medens PIN-koden opbevares i en aflåset pengekasse, som kun klageren har adgang til.

Indklagede har meddelt klageren, at hun selv hæfter for 5.000 kr. af tabet. Efter aftale mellem parterne, men uden at klageren har anerkendt at hæfte for misbruget, er der til dækning af det opståede overtræk på klagerens økonomikonto foretaget en forhøjelse af et bestående lån med 5.000 kr. plus omkostninger på 316,12 kr.

Klageren har herefter indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at anerkende, at hun ikke hæfter for det skete misbrug.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Til støtte for påstanden har klageren anført, at hun ikke har opbevaret PIN-koden sammen med dankortet, og at hun kontaktede kortudsteder, så snart hun blev opmærksom på, at kortet var bortkommet.

Indklagede har til støtte for påstanden anført, at det må lægges til grund, at der ved de 10 uretmæssige transaktioner er anvendt den til dankortet hørende PIN-kode, idet det ellers ikke ville have været muligt at foretage transaktionerne. på baggrund heraf må det antages, at PIN-koden har været opbevaret sammen med dankortet eller er fremgået af dette. En sådan opbevaring af kortet og koden sammen er efter indklagedes opfattelse groft uagtsomt i betalingskortlovens § 21 forstand. Det er endvidere ikke eneafgørende, om kortindehaver underretter kortudsteder snarest muligt efter selv at have fået kendskab til dankortets bortkomst. Der lægges tillige i betalingskortlovens § 21, stk. 1, nr. 2, vægt på, om underretning til kortudsteder sker inden rimelig tid efter kortets faktiske bortkomst, hvilket efter indklagedes opfattelse ikke er tilfældet i denne sag.

Ankenævnets bemærkninger:

3 medlemmer - Peter Blok, Peter Møgelvang-Hansen og Jørn Ravnudtaler:

Efter § 21, stk. 1, nr. 1, i lov om betalingskort m.v. er kortindehaveren med den beløbsgrænse på 5.000 kr., der følger af den i medfør af stk. 2 udstedte bekendtgørelse, ansvarlig for tab som følge af uberettiget brug af kortet, hvis "kortindehaveren eller nogen, som han har overladt kortet til, har mistet dette ved grov uagtsomhed." Efter de foreliggende oplysninger findes det ikke godtgjort, at klageren har udvist grov uagtsomhed i forbindelse med bortkomsten af hendes dankort. Det findes heller ikke mod klagerens benægtelse godtgjort, at klageren har opbevaret en seddel med PIN-koden sammen med dankortet eller på anden made har handlet groft uagtsomt ved sin omgang med koden. Der er ikke grundlag for at fastslå, at klageren har undladt at underrette kortudstederen inden rimelig tid efter kortets bortkomst, allerede fordi det er uvist, hvornår klageren har mistet kortet. Disse medlemmer stemmer herefter for at tage klagerens påstand til følge.

1 medlem - Niels Bolt Jørgensen - udtaler:

Jeg lægger til grund, at de i sagen omhandlede beløb er hævet under anvendelse af den korrekte PIN-kode. Det må i den forbindelse anses for usandsynligt, at tyven har gættet PIN-koden i første forsøg. Jeg tilsidesætter derfor klagerens forklaring om, at PIN-koden var utilgængelig for tyven og lægger til grund, at gerningsmanden i forbindelse med tyveriet af kortet tillige kom i besiddelse af koden. Ved således at have skabt adgang til PINkoden i forbindelse med det stedfundne tyveri findes klageren at have udvist grov uagtsomhed jf. betalingskortlovens § 21 stk. 1, nr. 1, som - uanset ordlyden - også findes at omfatte uagtsomhed omkring PIN-kodens opbevaring. Jeg stemmer derfor for, at klagen ikke tages til følge.

Der afsiges kendelse efter stemmeflertallet.

Som følge heraf


Indklagede bør anerkende, at klageren ikke hæfter for nogen del af det tab, der er opstået ved det skete misbrug af hendes dankort, og bør foretage regulering af klagerens økonomikonto og/eller lån i overensstemmelse hermed.Klagegebyret tilbagebetales klageren.