Indfrielse af pantebrev med særlige indfrielsesvilkår.
| Sagsnummer: | 366/1994 |
| Dato: | 31-01-1995 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Lars Pedersen, Erik Sevaldsen, Søren Stagis, Jens Ole Stahl |
| Klageemne: |
Realkreditbelåning - øvrige spørgsmål
|
| Ledetekst: | Indfrielse af pantebrev med særlige indfrielsesvilkår. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | IF |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
Ved klagerens skrivelse af 27. juni 1993 blev indklagede anmodet om rådgivning vedrørende omprioritering af klagerens ejendom.
På et møde hos indklagede den 26. august 1993 besluttede klageren på grundlag af indklagedes konsekvensberegninger at omlægge tre eksisterende kontantlån i BRF Kredit med en obligationsrestgæld på ialt ca. 520.000 kr. og et privat pantebrev til en pensionskasse med en restgæld på ca. 140.000 kr. til et 30-årigt 6% kontantlån anslået til 680.000 kr. ligeledes i BRF Kredit. Det blev herved lagt til grund, at det private pantebrev kunne indfries til kurs 100.
Den 31. august 1993 fremsendte indklagede låneansøgning til BRF Kredit. Af ansøgningen fremgik, at indklagede samme dag telefonisk havde fået oplyst, at pensionskasselånet kunne indfries til kurs 112,19, og at dette tilbud var gældende til den 7. september 1993. Klageren blev ikke orienteret herom.
Den 24. september 1993 fremsendte BRF Kredit lånetilbud til indklagede på et kontantlån på 681.000 kr. til indfrielse af de eksisterende lån. Af lånetilbuddet fremgik, at det private pantebrev forudsattes indfriet til kurs 100, hvilket indklagede overså.
Ved låneafregning af 12. november 1993 fremsendte BRF Kredit et låneprovenu på 142.414,28 kr. efter straks-indfrielse af de eksisterende lån i BRF Kredit.
Den 17. november 1993 indfriede indklagede pensionskasselånet til kurs 113,40, hvorved der opstod et kurstab på 18.785 kr. Til udligning af det underskud på omprioriteringskontoen, der var opstået hovedsagelig som følge af betaling af kurstillægget, overførte indklagede samme dag 22.000 kr. fra klagerens budgetkonto til omprioriteringskontoen. Klageren blev ikke straks informeret herom.
Efter klagerens henvendelse vedrørende underskuddet tilbød indklagede til nedbringelse af realkreditlånet et lån på samme vilkår, som var gældende for pensionskasselånet, for herved at stille klageren, som om pensionskasselånet ikke var indfriet. Da en reduktion af realkreditlånet ville medføre en reduktion af kurstabet hidrørende fra de oprindelige realkreditlån, tilbød man samtidig at yde en tilsvarende rentenedsættelse på det tilbudte lån.
Under sagens forberedelse for Ankenævnet har indklagede yderligere tilbudt refusion af rente af 22.000 kr. på budgetkontoen samt refusion af omprioriteringsgebyret på 2.100 kr.
Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 18.785 kr.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har anført, at indklagede bør yde ham en kontant kompensation for de fejl, der er begået i forbindelse med omprioriteringen. Et pengeinstitut bør ligesom en advokat eller en ejendomsmægler være ansvarlig for fejl, som får negative konsekvenser for kunden. Han er ikke interesseret i en løsning, som indebærer nye og for ham uoverskuelige lånekonstruktioner, og som alene kan stille ham, som om pensionskasselånet ikke var blevet indfriet.
Indklagede har anført, at klageren trods indfrielsen af pantebrevet til pensionskassen har opnået en likviditetslettelse, hvilket var formålet med omprioriteringen, ligesom det var klagerens ønske, at pantebrevet skulle indfries. På grund af sagens omstændigheder har man tilbudt en løsning, der stiller klageren, som om pantebrevet ikke var blevet indfriet, ligesom man har tilbudt rentekompensation for det hævede beløb på 22.000 kr. på budgetkontoen og refusion af omprioriteringsgebyret. Klageren er ikke berettiget til yderligere kompensation, idet han ikke har lidt noget tab.
Ankenævnets bemærkninger:
Tre medlemmer - Peter Blok, Søren Geckler og Lars Pedersen - udtaler:
Ved låneomlægningen opstod et underskud, som hovedsagelig skyldtes, at det omhandlede private pantebrev til en pensionskasse ikke kunne indfries til kurs 100 som forudsat i de konsekvensberegninger, der dannede grundlag for klagerens beslutning om at iværksætte låneomlægningen, og i lånetilbuddet fra BFR Kredit. Indklagede begik i denne forbindelse flere klare fejl, og vi finder, at klageren som konsekvens af disse fejl bør stilles, som om indfrielsen af det private pantebrev var sket til kurs 100, og at indklagede derfor bør godtgøre klageren 18.785 kr. på den måde, at beløbet indsættes på klagerens budgetkonto med valør den 17. november 1993. Det forhold, at det nævnte beløb ikke eller ikke fuldt ud har karakter af et egentligt tab for klageren, kan efter vor opfattelse ikke under de foreliggende omstændigheder føre til et andet resultat.
To medlemmer - Erik Sevaldsen og Jens Ole Stahl - udtaler:
Klageren var bundet af vilkårene i det private pantebrev om indfrielse til overkurs. Han ses derfor ikke at have lidt noget tab ved, at pantebrevet blev indfriet til overkurs, og dette forhold har ikke betydet, at han ville have været bedre stillet, dersom omprioriteringen ikke var foretaget.
Vi finder derfor, at der ikke bør gives klageren medhold i, at han har krav på anden kompensation for de begåede fejl end den, indklagede før og under ankenævnssagen har tilbudt.
Der afsiges kendelse efter stemmeflertallet.
Som følge heraf
Indklagede bør inden fire uger godtgøre klageren 18.785 kr. som foran af flertallet anført. Klagegebyret tilbagebetales klageren.