Afgørelse

Indsigelse om, at omlægning af obligationsbaserede investeringsbeviser til aktiebaserede investeringsbeviser i 2006 var sket uden klagerens samtykke

Indledning

Denne sag vedrører, om omlægning af klagerens investeringer fra obligationsbaserede investeringsforeninger til aktiebaserede i 2006 var aftalt med klageren.

Sagens omstændigheder

Klageren, der under denne sag er repræsenteret af sin søn, er født i 1935 og kunde i Andelskassen Gredstedbro.

Den 3. april 2003 købte klageren for ca. 250.000 kr. investeringsbeviser i Sparinvest Mellemlange Obligationer og for ca. 250.000 kr. investeringsbeviser i Sparinvest Korte Obligationer.

Den 17. november 2004 købte klageren for yderligere 100.000 kr. investeringsbeviser i hver af de to obligationsafdelinger.

I årene 2004, 2005 og 2006 blev udbyttet fra investeringsbeviserne i henhold til en aftale med andelskassen automatisk anvendt til køb af yderligere investeringsbeviser i de samme to afdelinger.

I 2005 fyldte klageren 70 år og i den forbindelse ophørte hendes kapitalpension. Den 8. august 2005 sendte klagerens rådgiver i andelskassen et bilag vedrørende ophævelsen og skrev "Jeg synes vi skal have pengene investeret. Vil du være rar at kontakte mig ved lejlighed omkring dette – tak".

Den 17. maj 2006 blev klagerens beholdning af investeringsbeviser i Sparinvest Mellemlange og Korte Obligationer solgt. Dagen efter blev der til klagerens depot købt for 370.000 kr. investeringsbeviser i Sparinvest Provinsbanker og for 370.000 kr. Sparinvest Value Aktier. De nævnte handler genererede i alt fire handelsbekræftelser, der efter det oplyste blev sendt til klageren.

I februar 2010 blev der udarbejdet en investeringsprofil for klageren, der blandt andet viste en mellem risikovillighed. Klageren har anført, at hun ikke har været med til at udarbejde profilen, men fik den tilsendt og anbragte den i et ringbind. Andelskassen har anført, at klageren underskrev investeringsprofilen den 8. februar 2010.

Af et internt notat fra andelskassen fremgår, at der den 31. januar 2011 blev afholdt et møde med deltagelse af klageren og hendes søn. Af notatet fremgår følgende:

"Møde afholdt med kunden.
Har indkaldt hende grundet især investering. Vi handler nu de Europæiske finansielle ud af depotet, og køber i stedet mellemlange obl.
Dette jfr. aftale med kunden og dennes søn,.."

Den 1. februar 2011 blev klagerens beholdning af Sparinvest Europæiske Finansielle Aktier (tidligere Sparinvest Provinsbanker) solgt for ca. 110.000 kr., hvorved klageren realiserede et kurstab på ca. 260.000 kr.

Klageren har anført, at hun først i maj 2012 blev klar over, at hun havde været i besiddelse af aktiebaserede investeringsbeviser, nogle af dem var blevet solgt i 2011 og at hun havde lidt et stort tab.

Andelskassen har opgjort klagerens tab på investeringsbeviserne i Sparinvest Value Aktier til ca. 52.000 kr. pr. den 5. november 2012.

Parternes påstande

Den 26. oktober 2012 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Andelskassen Gredstedbro skal anerkende, at der er sket fejl i håndteringen af klagerens opsparede midler og kompensation for det tab hun har lidt.

Andelskassen Gredstedbro har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at hendes alder og generelle skepsis betød, at hendes investeringer skulle ske med mindst mulig risiko. Dette var baggrunden for, at hun investerede i obligationer. Andelskassen var klar over hendes holdning til risiko.

Hun har haft stor tillid til sin rådgiver i andelskassen.

I forbindelse med, at hun var til et møde i en anden bank i 2012, hvor hendes afdøde ægtefælle havde været kunde, og hvor der skulle indberettes noget til SKAT, fik hun at vide, at hun havde haft et stort tab året før. Hun blev meget overrasket og henvendte sig til andelskassen. Hun kunne ikke få svar på, hvorfor hendes obligationer var blevet solgt, og hvorfor der var blevet købt aktier.

Hun har hverken i 2006 eller 2011 på nogen måde været inddraget i de beslutninger, der har ført til henholdsvis køb af og salg af aktiebaserede investeringsbeviser. Andelskassen bør kunne fremlægge materiale der viser, at hun skulle være informeret om og have forstået investeringerne.

Hun har ikke reageret på fremsendte ordrebekræftelser, fordi hun ikke forstår dem og fordi, hun havde tillid til det, som kom fra rådgiveren.

Hun kan ikke have deltaget i et møde den 31. januar 2011, hvor hun var nyopereret og havde fået en ny ankel. Hun var først mobil i marts 2011. Rådgiveren har tidligere fortalt hendes søn, at han ikke huskede noget om det pågældende møde.

Hvis hun havde været opmærksom på aktieinvesteringerne, ville finanskrisen have fået hende til at henvende sig til andelskassen langt tidligere.

Andelskassen Gredstedbro har anført, at omlægningen af klagerens depot er sket for mere end seks år siden, hvorfor der ikke foreligger oplysninger om, hvorfor omlægningen blev foretaget. Formodningen taler for, at omlægningen skete fordi tidshorisonten for investeringen var lang, og der ønskedes et større afkast.

Omlægningen er sket på klagerens foranledning.

I forbindelse med omlægningen blev der fremsendt flere ordrebekræftelser til klageren, uden at hun reagerede herpå. Hun har derfor ved passivitet fortabt et eventuelt krav.

At rådgiveren skulle have solgt og købt værdipapirer for klageren, uden at dette var aftalt, er ikke sandsynligt.

I 2006 var der i øvrigt tale om en absolut fornuftig investering, idet de pågældende værdipapirer historisk set havde givet et godt afkast. Klageren bærer selv risikoen for sine investeringer.

Klagerens tab på i alt ca. 250.000 kr. skyldes primært fald i kursen på Sparinvest Europæiske Finansielle Aktier, som faldt i værdi som følge af finanskrisen. Tabet ville have været endnu større, hvis investeringsbeviserne ikke var blevet solgt i 2011.

Omlægningen i 2011 skete efter aftale med klageren og hendes søn. Rådgiveren kan huske, at klageren deltog i mødet på krykker.

Investeringsprofilen fra februar 2010 er udarbejdet som følge af MiFID-reglerne, der trådte i kraft den 1. november 2007.

Klagerens værdipapirer er købt inden MiFID-reglernes ikrafttræden, hvorfor disse regler ikke kan påberåbes.

Ankenævnets bemærkninger

I maj 2006 blev klagerens beholdning af obligationsbaserede investeringsbeviser omlagt til investeringsbeviser i to aktiebaserede afdelinger, hvor den ene havde et relativt snævert investeringsunivers. Klagerens risiko blev dermed kraftigt forøget.

Ankenævnet lægger til grund, at klageren modtog fondsnotaer umiddelbart efter de foretagne handler.

På baggrund af, at klageren ikke reagerede på fondsnotaerne finder Ankenævnet, at klageren nu er afskåret fra at gøre indsigelse om, at omlægningen ikke skete med hendes accept.

En afgørelse af, om andelskassen har anbefalet klageren investeringer, der ikke kunne anses for at være i overensstemmelse med hendes ønske om risikoniveau vil forudsætte en bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, som ikke kan ske for Ankenævnet, men i givet fald må finde sted for domstolene. Ankenævnet afviser derfor denne del af sagen i medfør af § 7, stk. 1 i Ankenævnets vedtægter.

Ankenævnet bemærker, at et eventuelt krav om erstatning som følge af investeringsrådgivning i 2006 formentlig nu kan være forældet.

Ankenævnets afgørelse

Klageren får ikke medhold i klagen.