Antal rentedage.
| Sagsnummer: | 497/1991 |
| Dato: | 24-04-1992 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Niels Busk, Bjørn Bogason, Niels Bolt Jørgensen, Kirsten Nielsen |
| Klageemne: |
Rente - udlån
|
| Ledetekst: | Antal rentedage. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | OF |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
I henhold til gældsbrev af 27. juni 1991 ydede indklagede, der er et finansieringsselskab, klageren et lån på 554.633 kr. Lånet blev ydet klageren, der er læge, i forbindelse med klagerens deltagelse i et charterprojekt vedrørende et fritidsfartøj af typen Bianca 360. Indklagede fik sikkerhed i et ejerpantebrev i fartøjet.
Af gældsbrevet fremgår bl.a.:
"RENTE- OG BETALINGSVILKÅR:
(.....)
Der årlige nominelle rente udgør p.t. 13,00 p.a. (svarende til pålydende rente 12,28% p.a.) og beregnes af den til enhver tid værende restgæld. Renten tilskrives hver måned og betales månedsvis bagud. Rentesatsen reguleres i takt med foliorenten for pengeinstitutters træk i Nationalbanken med samme procentpoint i op/nedadgående retning inden 1 måned efter offentliggørelse af ændringen og med udgangspunkt i foliorenten pr. 22.05.1991 på 9,50% p.a. Ved misligholdelse beregnes en morarente på yderligere 5% p.a. af restancen.
SAMLEDE KREDITOMKOSTNINGER:
Forsikringspræmien (fuld kaskoforsikring) for den underpantsatte båd andrager helårligt kr. (spec. forsikring) eksklusiv statsafgift hos TopDanmark Bådforsikring ved forsikringssum kr. 550.000."
I skrivelse af 31. juli 1991 meddelte indklagede klageren, at lånet var debiteret med 1.100 kr. til dækning af præmie for panthaverinteresseforsikring.
I september 1991 modtog klageren kontoudtog hvoraf fremgik, at lånet pr. 9. juli 1991 forrentedes med 12,996%, og at denne sats var ændret til 13,557% pr. 30. august 1991. Med henvisning hertil, fremførte klageren i skrivelse af 10. september 1991 til indklagede, at den korrekte rentesats pr. 9. juli, hvor foliorenten var 9,5% og den årlige rente således var 13,00%, måtte være 12,28%, medens rentesatsen efter ændringen i august, hvor foliorenten var steget til 10.008 og den årlige rente til 13,50%, måtte være 12,7303%. Indklagede besvarede klagerens henvendelse med henvisning til, at det var gældsbrevets pålydende rente og ikke den årlige nominelle rente, som justeredes efter Nationalbankens foliorente.
I skrivelse af 18. september 1991 til indklagede anførte klageren yderligere, at omregningen mellem årlig nominel rente og pålydende måtte forudsætte, at et år har samme antal dage i såvel tæller som nævner. Klageren anførte endvidere:
"Da jeg imidlertid har forstået, at [indklagede] regner med 365 årlige rentedage (eller ved skudår 366) i tælleren og 360 rentedage i nævneren opstår der en skævhed, der bør korrigeres for. Som hovedregel er skudår hver 4. år. Den gennemsnitlige skævhed kan da udtrykkes således:
(365 x 3) + 366 | |
----------------------- | = 1,0145833... |
360 x 4 |
[Indklagede] har iflg. kontoudtog anvendt rentesatsen 12,996 pr. 9/7-91 og 13,557 pr. 30/8-91 ved månedlig rentetilskrivning. Disse rentesatser er i uoverensstemmelse med Gældsbrevets bestemmelser. De korrekte rentesatser er (afrundet til 5 betydende cifre) ved "lige renteår" henholdsvis 12,284 og 12,730, og ved "skævt renteår", korrigeret for skævheden, henholdsvis 12,108 og 12,547. (...)"
I skrivelsen anmodede klageren indklagede om at korrigere rentesatserne s amt foretage modregning.
I skrivelse af 27. september 1991 til klageren oplyste indklagede vedrørende renteberegning, at renten beregnedes efter følgende formel:
"dagssaldo x rente x dage (365/366) |
| ----------------------------------- |
100 x 360 |
Renten beregnes daglig på baggrund af saldoen på kontoen og tilskrives månedsvis bagud.
Der opkræves rente for det faktiske antal dage i måneden, dvs. at der for januar opkræves 31 dage, februar 28/29 dage osv".
Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at anerkende, at rentereguleringen skal ske med udgangspunkt i den årlige nominelle rente, at indklagede ved renteberegningen skal anvende samme antal rentedage i brøkens tæller og nævner eller foretage korrektion for "skævhed", samt at indklagede ikke er berettiget til at debitere lånet for præmie til panthaverinteresseforsikring. Klageren har endvidere påstået indklagede tilpligtet at korrigere lånets saldo i overensstemmelse hermed.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Til støtte for påstanden har klageren anført, at indklagede uberettiget har debiteret lånet 1.100 kr. i forsikringspræmie, idet der ikke er indgået aftale mellem klageren og indklagede om denne forsikring. Med hensyn til beregningen af lånets rente har klageren anført, at indklagede ikke har forholdt sig til klagerens påstande, men blot påstået, at beregningen er korrekt.
Indklagede har anført, at panthaverinteresseforsikringen klart er tilkendegivet over for klageren, som er en af flere investorer i charterprojektet. I forbindelse med lån ydet til lystfartøj med sejladsområde uden for Europa/Middelhavetsområdet tegnes separat panthaverinteresseforsikring, idet standardforsikringen ikke dækker dette sejladsområde, og kravet om en sådan forsikring er et sædvanligt krav. Indklagede har endvidere anført, at indklagedes renteberegning og renteregulering svarer til det i gældsbrevet anførte. Nationalbankens foliorente er en pålydende rente, og reguleringen i takt med foliorenten skal derfor ske med udgangspunkt i lånets pålydende rente. Den renteberegningsformel, indklagede anvender, anvendes i store dele af den finansielle sektor.
Ankenævnets bemærkninger:
Klagen angår efter det foreliggende ikke et privat kundeforhold, men Ankenævnet finder, at klagen alligevel bør realitetsbehandles i medfør af vedtægternes § 2, stk. 2, 2. pkt.
Ankenævnet finder det ikke godtgjort, at indklagede i forbindelse med lånets etablering har betinget sig, at klageren tegnede en supplerende forsikring - panthaverinteresseforsikring - og indklagede findes derfor ikke at være berettiget til at debitere lånet for præmie til en sådan forsikring.
Ved renteberegningen anvender indklagede en formel, i hvilken der i brøkens tæller regnes med det faktiske antal dage svarende til 365 eller 366 dage i et år, medens der i brøkens nævner regnes med 360 dage i et år. Herved opstår en "skævhed" - beregnes en merrente - som ikke kan anses for hjemlet i gældsbrevets rentevilkår, og Ankenævnet finder det heller ikke godtgjort, ae anvendelsen af denne renteberegningsformel i et låneforhold som det foreliggende kan støttes på en sædvane. Ankenævnet finder derfor, at klageren som udgangspunkt har krav på, at indklagede ændrer beregningsformlen, således at der anvendes samme antal rentedage i brøkens tæller og nævner, det vil sige enten således, at man begge steder anvender årets faktiske antal dage, eller således, at man begge steder sætter et år til 360 dage og hver måned til 30 dage. Såfremt indklagede ikke ændrer sin renteberegningsformel, skal indklagede ved fastsættelsen af rentesatsen korrigere for den skævhed, der følger af formlen.
3 medlemmer - Peter Blok, Niels Busk og Kirsten Nielsen - udtaler herefter:
Vi finder, at gældsbrevets rentevilkår efter naturlig læsemade må forstås således, at den rentesats, der betegnes "den årlige nominelle rente" og på daværende tidspunkt udgjorde 13,00% p.a., er sat i forhold til folierenten for pengeinstitutters træk i Nationalbanken, som på daværende tidspunkt var 9,5% p.a. Vi finder derfor, at rentereguleringen skal ske ved, at "den årlige nominelle rente" reguleres i takt med ændringer i folierenten, således at den rentesats, der betegnes "pålydende rente", og som er den faktisk anvendte rentesats, herefter beregnes på grundlag af den ændrede "årlige nominelle rente".
2 medlemmer - Bjørn Bogason og Niels Bolt Jørgensen - udtaler:
Udtrykket "årlig nominel rente" er efter terminologien i Kreditaftaleloven udtryk for den rentesats, der fremkommer ved at tilskrive den pålydende rente flere gange inden for 1 år.
Den rentesats, der anvendes ved beregningen af renten, er således den "pålydende rente" - i gældsbrevet oplyst til 12,28%.
Ved afgørelsen af, hvorledes renten reguleres, lægger vi vægt på, at ændringer finder sted i takt med udviklingen i Nationalbankens foliorente. Denne foliorente offentliggøres af Nationalbanken som en "pålydende rente", det vil sige uden hensyn til rentes-renteeffekten.
Vi finder det herefter mest nærliggende at fortolke gældsbrevet således, at det er den pålydende rente, der ændres i overensstemmelse med udviklingen i Nationalbankens foliorente. Denne fremgangsmåde er ligeledes i overensstemmelse med normal pengeinstitutpraksis.
Der afsiges kendelse efter stemmeflertallet.
Som følge af det anførte
Indklagede bør anerkende, at indklagede ikke er berettiget til at debitere klagerens lån for præmie til panthaverinteresseforsikring, at rentereguleringen i henhold til gældsbrevet skal ske ved, at "den årlige nominelle rente" reguleres i takt med folierenten for pengeinstitutters træk i Nationalbanken, således at "den pålydende rente" herefter beregnes på grundlag af den ændrede "årlige nominelle rente", samt at indklagede enten i sin renteberegningsformel skal anvende samme antal rentedage i brøkens tæller og nævner eller skal foretage korrektion for skævheden. Indklagede bør endvidere inden 4 uger korrigere klagerens lånekonto i overensstemmelse med det anførte. Klagegebyret tilbagebetales klageren.