Krav om erstatning i forbindelse med gearet investering i valutaindekserede garantiobligationer.
| Sagsnummer: | 156/2008 |
| Dato: | 15-10-2008 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Peter Stig Hansen, Troels Hauer Holmberg, Ole Jørgensen, Bent Olufsen |
| Klageemne: |
Værdipapirer - køb, salg, rådgivning
|
| Ledetekst: | Krav om erstatning i forbindelse med gearet investering i valutaindekserede garantiobligationer. |
| Indklagede: | Lollands Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne sag vedrører klagerens krav om erstatning i forbindelse med en gearet investering i valutaindekserede garantiobligationer.
Sagens omstændigheder.
I februar 2006 henvendte klageren sig til Lollands Bank med henblik på investering af 189.000 kr., som udgjorde provenuet ved en ejendomshandel.
Efter rådgivning fra banken blev der oprettet en gearet investering i valutaindekserede garantiobligationer.
Ved låneaftale af 23. februar 2006 ydede banken klageren et lån på 1.456.000 kr. med en rente på p.t. 4,205 % p.a. For lånets provenu, som udgjorde 1.455.000 kr., og klagerens indskud på 189.000 kr., i alt 1.644.000 kr., tegnede klageren nominelt 1.600.000 kr. garantiobligationer Højrente Valuta II 2006/2008, som blev udstedt den 27. februar 2006 til kurs 102,75. Garantiobligationerne blev udstedt af Kommunekredit og udbudt af Garanti Invest A/S, som er et finansieringsselskab ejet af en række pengeinstitutter, herunder Lollands Bank.
Klageren underskrev endvidere en håndpantsætningserklæring, hvorefter banken fik håndpant i "nominelt kr. 1.600.000,00 Garanti Invest Højrentelande Valuta II 2008".
Af en brochure om garantiobligationerne, som banken har fremlagt under sagen, fremgår bl.a.:
"Pengeinstitutterne bag Garanti Invest tilbyder nu en valutaindekseret obligation, hvor afkastet er relateret til udviklingen i en valutakurv bestående af de tre højrente valutaer; brasilianske real, tyrkiske lira og indonesiske rupiah.
Der er tale om en investering med lav risiko og 100 % hovedstolsgaranti - og princippet er ganske enkelt:
· Er valutakurven efter to år faldet i værdi, indfries obligationerne til kurs 100 - dvs. 100 % hovedstolsgaranti.
· Er valutakurven steget i værdi tillægges 100 % af værdistigningen dog minimum kurs 123.
…
Hvad er en valutaindekseret obligation?
En valutaindekseret obligation er en kombination af en obligation og en valutainvestering, som kan være et attraktivt supplement til aktie- og obligationsinvesteringer.
I stedet for at udbetale rente købes optioner på de udvalgte valutaer, som giver mulighed for at opnå en fortjeneste i tilfælde af en styrkelse af højrente valutaerne over for danske kroner.
Obligationsdelen sikrer dig, at du som minimum får hovedstolen tilbage på udløbsdagen, mens optionsdelen giver dig mulighed for at drage fordel af en styrkelse af højrente valutaerne."
Banken har anført, at klageren fik brochuren udleveret i forbindelse med tegningen, hvilket klageren har bestridt.
Den 27. februar 2008 blev obligationerne indfriet til kurs 100, idet den underliggende valutakurv havde udviklet sig negativt. Samtidig blev investeringslånet indfriet med 1.626.995,23 kr. inklusiv påløbne renter.
Klageren rettede henvendelse til banken om tabet på engagementet på i alt 216.000 kr. og herunder hans tabte investering på 190.000 kr.
Ved brev af 12. marts 2008 afviste banken at have pådraget sig et ansvar i forbindelse med investeringen.
Parternes påstande.
Den 14. april 2008 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Lollands Bank skal betale 190.000 kr.
Lollands Bank har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at banken foreslog, at han investerede i bankens produkt Garanti Invest Højrente Valuta, hvor der ikke var nogen risiko for at miste pengene, men stor sandsynlighed for overskud. Han accepterede forslaget, navnlig fordi ordningen hed Garanti Invest, hvorfor han anså det for garanteret, at han ikke kunne tabe på ordningen. Der blev intet nævnt om risiko for tab.
Det bestrides, at han som anført af banken skulle have modtaget brochuren om garantiobligationerne. I så fald ville han formentlig ikke have forstået, at der var risiko for tab, idet han ville have hæftet sig ved, at ordningen hed Garanti Invest.
Det var første gang, at han forsøgte sig med en investering af den art.
Der er ikke tale om et erhvervsmæssigt engagement.
Lollands Bank har anført, at man ved rådgivningen af klageren var meget omhyggelig med at informere om investeringens karakter og den risiko, der var forbundet hermed.
Det var en betingelse for engagementet, at klageren indskød et beløb, der svarede til risikoen. Med dette krav blev risikoen synliggjort over for klageren.
Ud over den mundtlige information modtog klageren den fremlagte brochure om garantiobligationerne.
Klageren havde igennem mange år drevet selvstændig virksomhed og var således ikke uden økonomisk indsigt.
Den investerede kapital var en mindre del af et overskud ved klagerens salg af en erhvervsmæssig investeringsejendom, og der var således tale om et erhvervsmæssigt engagement.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Indledningsvis bemærkes, at Ankenævnet ikke finder, at klagen bør afvises som erhvervsmæssig.
Obligationerne var garanterede i den forstand, at de ville blive indfriet til kurs 100 ved udløb i 2008. Der er ikke grundlag for at fastslå, at Lollands Bank fejlagtigt bibragte klageren en opfattelse af, at investeringen var garanteret således, at den slet ikke var forbundet med nogen risiko. Det bemærkes herved, at klageren måtte indse, at investeringen ville være tabsgivende, hvis obligationerne alene blev indløst til den garanterede kurs på 100, dels fordi tegningskursen var 102,75, dels fordi det optagne lån skulle forrentes i obligationernes løbetid.
Klagen tages ikke til følge.