Spørgsmål om der i forbindelse med akkordforhandlinger blev givet tilsagn om bortfald af usikret gæld.
| Sagsnummer: | 382 /1996 |
| Dato: | 11-02-1997 |
| Ankenævn: | Lars Lindencrone Petersen, Jørn Rytter Andersen, Ole Just, Niels Bolt Jørgensen, Lars Pedersen |
| Klageemne: |
Akkord - fortolkning af aftale
|
| Ledetekst: | Spørgsmål om der i forbindelse med akkordforhandlinger blev givet tilsagn om bortfald af usikret gæld. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Ved anbefalet skrivelse af 15. marts 1993 til klageren opsagde indklagede med henvisning til en restance på 11.141,23 kr. klagerens kassekredit hos indklagede. Klageren blev anmodet om at indbetale 8.253,73 kr. svarende til kredittens restgæld på 108.641,23 kr. med fradrag af saldoen på en spærret konto på 100.387,50 kr. Indklagede havde i forbindelse med klagerens ejendomssalg i 1992 modtaget 100.000 kr. i henhold til et ejerpantebrev. Frigivelse af beløbet forudsatte, at en udstykning af ejendommen blev endeligt godkendt af Landbrugsministeriet.
Ved skrivelse af 1. juni 1993 meddelte indklagede klageren, at klagerens samlede engagement på 178.346,88 kr. var blevet overgivet til inddrivelse ved indklagedes kreditkontor. Af skrivelsen fremgår bl.a.:
"Under forudsætning af, at der tinglyses anmærkningsfrit skøde vedrørende Deres tidligere ejendom, kan vort tilgodehavende reduceres med kr. 100.000,00 til kr. 78.346,68.
Vi beder Dem inden 10 dage fremkomme med forslag til en afvikling af beløbet.
Vi vil overveje at overgive sagen til vor advokat til retslig inkasso, hvis De mod forventning ikke overholder nævnte frist, og det vil medføre yderligere omkostninger for Dem."
Sagen blev overgivet til retslig inkasso hos indklagedes advokat den 16. juni 1993. Advokaten afregnede sagen over for indklagede ved skrivelse af 16. august 1993, idet det blev oplyst, at klageren den 12. august 1993 havde afgivet insolvenserklæring i fogedretten.
Ved skrivelse af 8. august 1995 anmodede klagerens advokat indklagede om at anmelde sin fordring på klageren opgjort pr. 1. september 1995, idet klageren søgte at opnå en ordning med sine kreditorer.
Ved skrivelse af 25. september 1995 til advokaten opgjorde indklagede sit usikrede tilgodehavende til 110.388,65 kr.
Ved skrivelse af 6. oktober 1995 fremsendte klagerens advokat et oplæg til en akkordordning til indklagede.
Klageren har anført, at en navngiven medarbejder hos indklagede under flere telefonsamtaler med advokatens sekretær gav tilsagn om, at restfordringen ville blive afskrevet, såfremt udstykningen af hans tidligere ejendom faldt på plads, og indklagede modtog det deponerede beløb på ca. 100.000 kr. Indklagede har bestridt, at man har givet afkald på restfordringen.
Ved skrivelse af 27. august 1996 til klagerens advokat meddelte indklagede:
"Vi kan herved bekræfte, at vi er villige til at deltage i den tilbudte akkordordning.
For god ordens skyld skal vi nævne at vort krav indgår i akkorden med kr. 110.388,65 som anført i Deres kreditorliste af 06.10.1996."
Klagerens advokat protesterede herover ved skrivelse af 30. august med henvisning til tilsagnet om afskrivning af restgælden efter frigivelse af det deponerede beløb.
Klageren har fremlagt sin skattemæssige årsopgørelse for 1995. Af årsopgørelsen fremgår et indestående i pengeinstitut på 110.417 kr. og en gæld til realkredit, reallån, pengeinstitut på 100.000 kr.
Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at anerkende, at klagerens restgæld til indklagede er bortfaldet.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har anført, at indklagedes medarbejder gav bindende tilsagn om, at restgælden ville blive frafaldet under forudsætning af, at udstykningen blev gennemført, således at det hos indklagede deponerede beløb blev frigivet. Forudsætningen blev opfyldt, og han var derfor uforstående overfor, at indklagede ved skrivelsen af 27. august 1996 stillede krav om deltagelse i akkorden. For så vidt angår beløbets størrelse har klageren henvist til, at indklagede ved skrivelsen af 15. marts 1993 opgjorde sin fordring til 11.141,23 kr., og at den af indklagede nu opgjorte restfordring på 110.388,65 kr. ikke fremgår af indklagedes oplysninger til skattevæsenet.
Indklagede har anført, at tilgodehavendet hos klageren blev anset for uerholdeligt, efter at klageren i august 1993 havde afgivet insolvenserklæring i fogedretten. Engagementet blev henlagt til senere opfølgning. Gælden fremgik herefter ikke af kontoudskrifter og årsopgørelser, ligesom oplysningerne til skattevæsenet ikke var udtryk for den reelle gæld. Klagerens gæld er opgjort korrekt over for klagerens advokat. Det bestrides, at der er givet tilsagn om saldokvittering. Beløbet på 11.141,23 kr. vedrører alene klagerens kassekredit og ikke det samlede engagement.
Ankenævnets bemærkninger:
Ankenævnet finder det ikke godtgjort, at indklagede har givet klageren tilsagn om saldokvittering for restgælden efter frigivelsen af det deponerede beløb vedrørende klagerens udstykning.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge.