Afgørelse

Klage fra arving vedrørende tegning af livrenter for kræftsyg.

Indledning.

Denne sag vedrører spørgsmålet, om indklagede har pådraget sig ansvar i forbindelse med tegning af to livrenter i 2000 for klagerens mor.

Sagens omstændigheder.

Klageren i denne sag er den ene af A's to døtre. A, der var født i 1938, døde den 12. april 2001.

I september 1998 indskød A 81.000 kr. på en livrente. I november 1999 indskød A yderligere 21.300 kr. på samme livrente, som var tegnet i et selskab, der er koncernforbundet med indklagede.

Klageren har oplyst, at A døde af leverkræft ca. 1½ år efter, at denne var konstateret. A var i november 1999 blevet opereret for tyktarmskræft. Hun blev hjemsendt med besked om, at der ikke kunne gøres mere for hende. A søgte efterfølgende anden medicinsk behandling samt alternativ behandling. Hen over sommeren 2000 fik hun behandling med kemoterapi, der medførte sædvanlige symptomer herpå i form af tab af hår og vægt og generel svækkelse af helbredstilstand. A havde høje medicinudgifter blandt andet i forbindelse med et ophold på et alternativt behandlingssted. A havde været fraskilt siden 1976.

A rettede i august 2000 henvendelse til indklagede med forespørgsel om produktet nedsparingslån, idet A havde friværdi i en ejerlejlighed. Henvendelsen førte til, at A optog et boliglån på 212.000 kr. hos indklagede, hvoraf 150.000 kr. blev indskudt på en livrente. A havde en kapitalpensionskonto hos indklagede, hvis indestående på ca. 268.000 kr. samtidig blev overført til en nytegnet livrente. Livrenterne blev tegnet med ti års udbetaling, hver med en garantiperiode på de første ni års udbetalinger. Udbetaling skulle påbegyndes 1. januar 2001.

Den 28. september 2000 underskrev A en af indklagede affattet skrivelse med følgende indhold:

"Vedr. Livrente

Vi beder Dem venligst bemærke følgende:

Der beregnes 4% i omkostninger af det overførte beløb.

Der skal være et livsbetinget element i en livrente. Der kan derfor kun tilknyttes en garantiperiode på 9 år til en livrente med 10 års løbetid.

De har ret til at fortryde oprettelsen af livrenterne. Betingelserne herfor er optrykt på bagsiden af vedlagte forsikringsbetingelser.

Accept af ovennævnte

Frederiksberg den 28. sep. 2000

[A's underskrift] "

Klageren har fremlagt et af A den 6. marts 2001 udfærdiget notat, hvori A udtrykker ønske om udredning af nogle legater fra sit bo. I notatet er A's tre livrenter omtalt med beløbene 150.000 kr., 150.000 kr. og 272.980 kr.

Efter A's død rettede den advokat, der på arvingernes vegne behandlede A's dødsbo, henvendelse til indklagede vedrørende indklagedes rådgivning af A ved tegningen af livrenterne i september 2000.

Ved skrivelse af 22. august 2001 til klageren redegjorde Danica pension for værdien af A's tre livrenter. Af skrivelsen fremgår:

"Efter modtagelse af fyldestgørende dokumentation har vi opgjort livrenterne med følgende beløb:

Ved skrivelse af 22. oktober 2001 afviste indklagede, at man havde pådraget sig erstatningsansvar ved rådgivningen af A i forbindelse med tegning af livrenterne.

Parternes påstande.

Klageren har den 23. oktober 2002 indbragt sagen for Ankenævnet. Ankenævnet forstår klagerens påstand således, at klageren ønsker ikke-udbetalte indskudte midler på livrenterne tegnet i september 2000 udbetalt af indklagede.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at på trods af, at A oplyste om sin livstruende sygdom og høje medicinudgifter, rådede indklagede hende til at overflytte kapitalpensionen til en livrente samt etablere et boliglån og anvende provenuet delvis til etablering af yderligere en livrente.

Enhver, der på dette tidspunkt var i kontakt med A, måtte indse, at A ikke ville kunne leve særligt længe.

Indklagede udnyttede A's tilstand til at gennemføre nogle økonomiske transaktioner, som ikke tjente til A's bedste. Oprettelse af en livrente med en løbetid på ti år havde ikke nogen relevans for A.

A indskød på de tre livrenter i alt 520.375 kr. og modtog inden sin død udbetaling fra de to senest tegnede med i alt 14.868,32 kr. Af oplysninger fra Danica fremgår, at livrenterne før beregning af afgifter opgøres til 422.542 kr. Der fremkommer således en difference på 97.833 kr.

Det var på tegningstidspunktet særdeles usandsynligt, at A kunne have overlevet sin sygdom eller ville have kunnet leve tilstrækkelig længe til, at livrenternes garantiperiode på 10 år havde relevans.

Havde indklagede indhentet helbredsoplysninger om A's tilstand, ville situationen have været åbenlys. Hun henviser i denne forbindelse til materiale fremlagt under sagen vedrørende A's sygdomsforløb.

Indklagede løb ikke nogen økonomisk risiko ved at indgå i arrangementet, idet indklagede havde sikkerhed i A's lejlighed for boliglånet. Klageren henviser i øvrigt til Forbrugerombudsmandens udtalelser gengivet i juridisk årbog 1998 vedrørende tegning af livrenter.

Af A's notater fra marts 2001, som i praksis gør det ud for A's testamente, fremgår, at A var af den opfattelse, at der var 572.980 kr. indestående på hendes livrenter forinden påbegyndelse af udbetalingerne samme år. Det viser, at A ikke var klar over konsekvenserne af dispositionerne vedrørende livrenterne. A troede således, at der ville være det fulde beløb på nær de udbetalte tilbage til boet.

Indklagedes rådgivning af A var ansvarspådragende, idet man ikke rådgav til fordel for A, men til fordel for indklagede selv. A videregav ikke et realistisk indtryk af sin sygdom, hvilket var åbenlyst, og af hvilken grund indklagede burde have indhentet yderligere helbredsoplysninger.

Indklagede har anført, at de to medarbejdere, som ekspederede klageren, er rutinerede og har som speciale henholdsvis kreditmæssige forhold og forhold vedrørende pension og forsikring. Medarbejderne erindrer klart sagen, der på mange måder var usædvanlig.

Indklagedes medarbejdere var fuldt opmærksomme på, at A var syg, hvilket A heller ikke lagde skjul på. A oplyste, at der var risiko for, at hun kunne dø af sin sygdom, men gav også indtryk af at være en meget stærk person. A oplyste, at hendes egne forventninger var, at hun ville overleve sin sygdom. A var meget fokuseret på at overleve; det at skulle dø inden for de nærmeste år var en teoretisk risiko.

A lagde afgørende vægt på at få en økonomisk løsning, der gav hende sikkerhed her og nu, og som gjorde, at hun ville få et kontant beløb til rådighed med det samme samt en stabil indtægt fremover, selvom hun mistede sit arbejde. Det sidste forhold var baggrunden for anbefalingen om tegning af de to livrenter. A nævnte ikke, at hun ikke ville komme tilbage til sit arbejde.

Medarbejderne har anført, at de gjorde meget ud af at oplyse A om de forhold, der var relevante ved tegning af livrenterne. Livrenterne blev således efter indgående drøftelser tegnet med 10 års udbetaling og med en garantiperiode på 9 år. A blev gjort opmærksom på, at hvis hun døde i udbetalingsperioden, ville hendes børn maksimalt kunne få 9 års udbetalinger med fradrag af allerede foretagne udbetalinger. De første 9 års udbetalinger var således garanterede. Garantielementet var længere end ved den først tegnede livrente. A blev bedt om afgive erklæring om, at hun var indforstået med, at der kun kunne tilknyttes en garantiperiode på ni år, jf. erklæringen af 28. september 2000. Ved underskrivelsen af erklæringen bemærkede A, at det var vigtigt for hende at få en løsning, der passede til det behov, hun havde lige nu frem for en, der passede hendes arvinger.

For de to livrenter blev der i alt indbetalt 418.075 kr. Inden sin død modtog A 14.868,32 kr. Hertil skal lægges det beløb, som livrenterne blev opgjort til i forbindelse med dødsfaldet i alt 365.317 kr.; samlet blev der således udbetalt 380.185,32 kr. Forskellen mellem det indbetalte og det udbetalte beløb på ca. 38.000 kr. er et spørgsmål om garantiperioden, hvor der "mistes" et beløb svarende til et år, ligesom der blev beregnet 4% i omkostninger ved tegningen.

Indklagede modtager ikke det beløb, som ikke udbetales, idet den forsikringsmæssige risiko ved livrenten deles med samtlige øvrige forsikringstagere i pensionsselskabet.

På livrenten tegnet i 1998 med et samlet indskud på 102.300 kr. skete der udbetaling af 4.329 kr. til A. Hertil kan lægges det beløb, som livrenten blev opgjort til i forbindelse med dødsfaldet, 57.225 kr. eller i alt 61.554,32 kr.

Der er ikke noget ansvarsgrundlag for at pålægge indklagede en erstatningspligt, idet medarbejderne på fyldestgørende måde rådgav A om konsekvenserne at optage et nedsparingslån og at tegne livrenter.

Indklagede er ikke forpligtet til at afslå en kundes ønske om at optage et nedsparingslån og tegne en livrente, hvis kunden er fuldt orienteret og accepterer konsekvenserne også i forhold til sine arvinger.

Indklagede er ikke orienteret om, hvorvidt A's arvinger har søgt om godtgørelse af erlagt statsafgift, som følge af at A har haft uafskrevne skattemæssige fradrag fra livrenternes tegning. Indklagede står til rådighed, hvis der ønskes rådgivning herom.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

På det foreliggende grundlag finder Ankenævnet ikke at kunne fastslå, at indklagede begik ansvarspådragende fejl ved rådgivning af A i forbindelse med etableringen af de to livrenter i september 2000. Herved bemærkes, at det lægges til grund, at indklagedes medarbejdere var opmærksomme på A's sygdom og orienterede A om vilkårene for tegning af en livrente, jf. herved den af A den 28. september 2000 underskrevne erklæring.

Ankenævnet finder herefter ikke grundlag for at pålægge indklagede erstatningsansvar.

Som følge heraf

Klagen tages ikke til følge.