Krav om udlevering af udenlandsk valuta og smykker fra bankboks, der blev opboret i 2019
| Sagsnummer: | 274/2022 |
| Dato: | 21-04--2023 |
| Ankenævn: | Bo Østergaard, Jonas Thestrup Nielsen, Andreas Moll Årsnes, Morten Bruun Pedersen og Finn Borgquist. |
| Klageemne: |
Boks - leje
Boks - øvrige spørgsmål |
| Ledetekst: | Krav om udlevering af udenlandsk valuta og smykker fra bankboks, der blev opboret i 2019 |
| Indklagede: | Sydbank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører krav om udlevering af udenlandsk valuta og smykker fra bankboks, der blev opboret i 2019.
Sagens omstændigheder
I 2015 indgik klageren og Sydbank en aftale om klagerens leje af boks nr. 5439 i banken. Den årlige boksleje udgjorde 550 kr., der blev debiteret på klagerens konto -368 i banken. Af aftalen fremgik:
”Lejer har ved kontraktens udstedelse modtaget to ens nøgler til boksen. Boksen kan kun åbnes af lejeren sammen med banken. Det er kun lejeren, der har adgang til boksen, og den, som lejeren giver skriftlig fuldmagt til at åbne boksen.
…
Betales forfalden leje ikke, eller tilbageleveres nøglerne ikke ved lejemålets ophør, har banken ret til efter 14 dages forudgående varsel ved anbefalet brev at inddrage boksen, ved at lade den bryde op under overværelse af to personer, som banken har bemyndiget til dette. Opbrydning sker for lejers regning.
Banken vil forsøge at aflevere eventuelle effekter i boksen til lejer. Er det ikke muligt, kan banken deponere penge på en spærret konto. Øvrige effekter opbevares i banken i 3 år, hvorefter de sælges, destrueres for lejeres regning eller afleveres til politiet som hittegods. Et eventuelt overskud efter dækning af bankens omkostninger deponerer banken herefter på en spærret konto. Kræver lejer effekterne udleveret inden for perioden på 3 år, har banken tilbageholdsret, indtil omkostningerne og skyldig boksleje betales.”
Klageren har anført, at han opbevarede udenlandsk valuta og smykker i boksen.
Banken har oplyst, at boksleje blev debiteret klagerens konto den 2. januar 2019, hvorved kontoen gik i overtræk med 549,99 kr.
Ved e-mail af 22. januar 2019 til klageren oplyste banken, at hans konto var gået i overtræk på grund af hævet boksleje, og banken bad om inddækning af overtrækket.
Ved brev af 1. februar 2019 til klageren rykkede banken for indbetaling af 549,99 kr. og oplyste, at den havde hævet et rykkergebyr på 100 kr. fra hans konto.
Ved brev af 18. februar 2019 til klageren rykkede banken for indbetaling og oplyste, at den havde hævet et rykkergebyr på 100 kr. fra hans konto.
Banken har oplyst, at klagerens bankboks blev boret op den 14. maj 2019, og at den ikke har yderligere dokumentation i relation til opboringen. Endvidere har banken oplyst, at opboringen af klagerens bankboks ved en fejl ikke blev registreret i bankens bokssystem.
Ved brev af 18. juli 2019 til klageren opsagde banken klagerens konto med henvisning til tidligere rykkerskrivelser og manglende inddækning af kontoen. Det fremgik, at klageren skyldte 711,90 kr., og at der fra den 20. juni 2019 ville blive tillagt renter.
Den 29. juli 2019 inddækkede klageren overtrækket. Banken har oplyst, at kontoen som følge af inddækningen ikke blev lukket.
Ved breve af 8. og 22. juni 2020 til klageren oplyste banken, at hans konto var i overtræk, og at der blev trukket rykkergebyr og overtræksrente.
Den 6. juli 2020 ringede banken til klageren for en drøftelse af overtrækket. Af en transskription af telefonsamtalen foretaget af banken fremgår:
”…
[Banken]: OK, nå men hvad tænker du, er det en boks du skal beholde eller? Fordi lige nu da står den faktisk til at blive opsagt.
[Klageren]: Nå, OK. Jamen altså, æh, jeg bruger den sådan set ikke, så det var da måske en meget god ide bare at få den lukket ned, tænker jeg.
…”
Af bankens opgavenotat af 6. juli 2020 fremgår:
”Iflg. telefon inddækkes overtrækket i dag. Vil have boksen lukket.”
Ved brev af september 2020 opsagde banken kundeboksaftalen med klageren pr. 30. december 2020 med begrundelsen, at kundeboksene fremover ville være forbeholdt kunder med Nemkonto i banken. Af opsigelsen fremgik endvidere, at klageren senest den 30. december 2020 skulle tømme sin boks. Såfremt han ikke fik tømt boksen inden for fristen, ville banken bryde den op og tømme den under overværelse af to af bankens medarbejdere, hvorefter indholdet ville blive opbevaret i banken, indtil klageren afhentede det. Endvidere fremgik, at klageren skulle betale for opbevaring og opboring, som blev udført af et eksternt firma.
Ved breve af 15. og 26. januar 2021 til klageren oplyste banken, at hans konto var i overtræk, og at der blev trukket rykkergebyr og overtræksrente.
Ved brev af 11. marts 2021 til klageren opsagde banken klagerens konto med henvisning til tidligere rykkerskrivelser og manglende inddækning af kontoen.
Den 14. april 2021 inddækkede klageren overtrækket.
Ved breve af 22. juli og 16. august 2021 til klageren oplyste banken, at hans konto var i overtræk, og at der blev trukket rykkergebyr og overtræksrente.
Ved brev af 1. september 2021 til klageren opsagde banken klagerens konto med henvisning til tidligere rykkerskrivelser og manglende inddækning af kontoen.
Den 3. september 2021 inddækkede klageren overtrækket.
Ved breve af 18. oktober 2021 og 4. januar 2022 til klageren oplyste banken, at klagerens konto var i overtræk, og at der blev trukket rykkergebyr og overtræksrente.
Den 7. februar 2022 forsøgte klageren at tilgå boks nr. 5439 i banken.
Ved e-mail af 11. februar 2022 til klageren informerede banken om status på klagerens boks. Af e-mailen fremgik:
”Du var inde mandag d. 7-2 og boksen kunne ikke åbnes
Det nr der er reg hos dig er boret op i maj 2019, fandt vi ud af
Efterfølgende er der forsøgt at finde hvilken boks nøglen høre til
Der arbejdes stadig på sagen…”
Ved brev af 14. juni 2022 til klageren oplyste banken, at klagerens konto var i overtræk, og at der blev trukket rykkergebyr og overtræksrente.
Ved e-mail af 29. juni 2022 til klageren skrev banken, at forløbet omkring boksen var blevet gennemgået, og at konklusionerne var, at kommunikationen mellem banken og klageren omkring opsigelse/ophør af boksaftale ikke havde været tilstrækkelig præcis. Banken havde efter opboringen af boksen ikke foretaget de nødvendige sletninger i bankens IT-system, hvorfor opkrævningen af boksleje var fortsat, og der var ikke et notat om genstande fra boksen, ligesom der ikke var deponeret noget i bankens egen boks, hvorfor boksen havde været tom ved opboring.
Den 1. juli 2022 godtgjorde banken klageren 4.000 kr. til dækning af boksleje opkrævet efter den 14. maj 2019 samt de af banken opkrævede renter og rykkergebyrer i anledning af overtræk på klagerens konto.
Banken har oplyst, at bokslejeaftalen først blev markeret som ophørt i bokssystemet den 15. juli 2022.
Den 15. juli 2022 kvitterede banken overfor klageren for modtagelse af nøglerne til boks nr. 5439, hvorefter bokslejekontrakten var ophævet.
Ved e-mail af 15. juli 2022 til banken anmodede klageren om lukning af kontoen i banken og overførsel af hans indestående til et andet pengeinstitut.
Den 15. juli 2022 indbragte klageren sagen for Ankenævnet.
Den 12. august 2022 godtgjorde banken klageren 400 kr. for boksleje debiteret den 1. juli 2022.
Parternes påstande
Klageren har nedlagt påstand om, at Sydbank skal udlevere hans ejendele fra bankboksen og betale økonomisk kompensation for den tid, han har brugt på sagen.
Sydbank har nedlagt påstand om frifindelse og afvisning for så vidt angår bankboksens indhold.
Parternes argumenter
Klageren har bl.a. anført, at boksen blev brugt i 2016-2017, hvor den blev brugt til opbevaring af udenlandsk valuta og smykker, der var arvestykker. Sidste gang han tilgik boksen var i slutningen af 2016 eller starten af 2017.
Den 7. februar 2022 tog han i banken for at afvikle boksen og tømme den. Han fandt ud af, at hans nøgle ikke kunne åbne boks nr. 5439. Sammen med en medarbejder forsøgte de forskellige ting for at åbne boksen, bl.a. at ”override” systemet i boksen, men det virkede ikke. Banken kontaktede firmaet, der havde boret boksen op i maj 2019, og firmaet bekræftede opboringen. Banken arbejdede derefter ud fra teorien om, at han var registreret under et forkert boksnummer, og at han havde en nøgle til en anden boks end boks nr. 5439. De forsøgte at tilgå cirka halvdelen af alle bokse med de to nøgler, men uden held. Han og banken aftalte derefter, at de skulle tales ved, og at banken ville ringe, når der var lagt en plan for, hvad der skulle ske. Derefter var der korrespondance og forsøg på dialog fra hans side.
Banken begik kontraktbrud. Af den indgåede bokslejeaftale fremgår: ”Betales forfalden leje ikke, eller tilbageleveres nøglerne ikke ved lejemålets ophør, har banken ret til efter 14 dages forudgående varsel ved anbefalet brev at inddrage boksen, ved at lade den bryde op under overværelse af to personer, som banken har bemyndiget til dette. Opbrydning sker for lejers regning.” Banken burde fremlægge dokumentation for fremsendelsen af det anbefalede brev samt kvittering for modtagelsen.
Den 18. juli 2019 blev der sendt en opsigelse af bankboksen. Dette skete ikke i henhold til kontrakten ved et anbefalet brev. Desuden var der tale om opsigelse af kontoen og ikke boksen. Der fremgår ingen vejledning om tømning af boksen.
I de af banken fremlagte rykkere står der intet om opboring af boksen grundet overtræk på kontoen.
Af bankens brev af september 2020 fremgår, at såfremt han ikke dukkede op og tømte boksen senest den 30. december 2020, ville boksen blive boret op under overværelse af to medarbejdere i banken, samt at han skulle betale for opboring og opbevaring derefter. Der fremgår intet på hans kontobevægelser om dette, tværtimod er der betalt boksleje for boks nr. 5439 frem til 15. juli 2022.
Han talte med banken i juli 2022, der bl.a. sagde, at opboringen af boksen skete grundet ændringer i kundeforholdet, og at han ikke kunne kontaktes på grund af manglende kontaktoplysninger på det pågældende tidspunkt.
Han er ikke tilmeldt post fra banken i sin e-Boks, og han har ikke modtaget post eller anbefalede breve fra banken.
Han føler, at hans rettigheder som lejer af bankens bankboks ikke er eksisterende.
Bankens bevisførelse efter den 14. maj 2019 er ikke relevant for sagen.
Banken anfører, at han i en telefonsamtale skulle have udtalt: “Overtrækket inddækkes i dag. Vil have boksen lukket.” Datoen for dette notat er den 6. juli 2020, dvs. over et år efter boksen blev boret op og er derfor irrelevant for sagen. Han finder det rystende, at banken anser udtalelsen “Vil have boksen lukket” som en stiltiende accept til at bore boksen op uden at bede ham om at komme og overvære opboringen.
Den af banken fremlagte transskribering af telefonsamtalen er ikke relevant for sagen. Da han under samtalen anførte “Nå OK. Jamen altså, æh, jeg bruger den sådant set ikke”, betød det, at han ikke jævnligt tilgik boksen. Dette betød ikke, at boksen var tom før efter den 14. maj 2019, da banken uretmæssigt tiltvang sig adgang til boksen og fjernede indholdet. At banken drager konklusionen, at der ved udtalelsen menes, at boksen er tom, viser mere om grundlaget for bankens uortodokse behandling af sagen og manglende bevisførelse end selve udtalelsen.
Banken påtvang sig adgang til boks nr. 5439 den 14. maj 2019 og kan ikke redegøre for boksindholdet. Endvidere kan banken ikke føre bevis for grundlaget for opboring af boksen. Banken kan heller ikke føre bevis for grundlaget for opkrævningen af boksleje i perioden fra den 14. maj 2019 til den 15. juli 2022.
Banken burde tage ansvar for denne ”beklagelige fejl” i stedet for at fremføre en spinkel bevisførelse.
Banken burde fremlægge overvågning for tidspunktet den 14. maj 2019, hvor boksen blev boret op, og den burde fremlægge journalisering af selve opboringen.
Banken burde fremføre samtlige af de medarbejdere ved navn, som var til stede under opboringen af boksen.
Sydbank har til støtte for frifindelsespåstanden anført, at banken har godtgjort klageren boksleje, rykkergebyrer og renter, som blev debiteret kontoen efter den 14. maj 2019, hvorfor klageren ikke har et krav mod banken.
Banken kan ikke dokumentere, at klageren modtog et varsel om opboring af bankboksen. Dog var banken berettiget til at opsige bokslejeaftalen grundet overtrækket.
Klageren har anført, at boksen burde have indeholdt udenlandsk valuta samt smykker/arvestykker. Klageren har ikke dokumenteret eller i øvrigt specificeret indholdet nærmere, og i telefonsamtale af 23. juni 2022 mellem klageren og afdelingslederen i bankens filial, oplyste klageren, at smykkerne ”ikke var af særlig værdi”.
Det er bankens sædvanlige praksis, at indholdet ved opboring af en bankboks opbevares i tre år, jf. også bokslejekontrakten. Effekterne opbevares i en forseglet kuvert i bankens boks. Banken gennemgik boksen i filialen i forbindelse med henvendelsen fra klageren, og banken opbevarede ikke effekter tilhørende klageren. Hvis boksen havde indeholdt valuta og smykker, ville de tilstedeværende medarbejdere i forbindelse med opboringen have udarbejdet et notat herom, ligesom effekterne ville være blevet opbevaret i bankens boks.
Klagerens boks var tom, da den blev boret op. Dette understøttes også af klagerens samtale med banken den 6. juli 2020, hvor klageren blot ønskede at boksen blev lukket. Det sædvanlige ville være at møde op i banken for at tømme boksen og aflevere nøglerne.
Samtalen den 6. juli 2020 fandt sted efter opboringen af boksen. Der er således ikke sammenhæng mellem klagerens oplysninger i sagen, idet han på den ene side gør gældende, at der var valuta og smykker i boksen, men på den anden side har han tidligere oplyst til banken, at han ikke brugte boksen. Samtalen understøtter således bankens opfattelse af, at boksen var tom, da den blev boret op den 14. maj 2019.
Sydbank har til støtte for afvisningspåstanden anført, at det af Ankenævnets praksis om bankbokse kan udledes, at der ofte sker afvisning eller frifindelse af pengeinstitutterne, da klageren ikke kan sandsynliggøre eller bevise, hvad indholdet af boksen burde have været. Dette er særligt tilfældet, hvis banken har udarbejdet notat i forbindelse med opboringen, men også i andre tilfælde, sker der afvisning.
Banken er ikke i besiddelse af et notat fra opboringen. Banken kan derfor ikke godtgøre, at boksen var tom. Omvendt har klageren ikke godtgjort – eller i øvrigt specificeret – indholdet af boksen, udover ”udenlandsk valuta og nogle smykker”. En klarlægning af indholdet af boksen forudsætter derfor bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer. På baggrund af Ankenævnets praksis gøres det således gældende, at klagen for så vidt angår indholdet i boksen skal afvises, jf. Ankenævnets vedtægter § 5, stk. 3, nr. 4.
En parts eget tidsforbrug på en sag, herunder også tidsforbrug ved klage og ankenævnssager, kan ikke kræves erstattet. Det følger desuden af § 25, stk. 1, i Ankenævnets vedtægter, at der ikke tilkendes sagsomkostninger i forbindelse med en klagesag for Ankenævnet.
Banken er derfor ikke forpligtet til at betale kompensation til klageren for den tid, han har brugt på sagen.
Ankenævnets bemærkninger
Klageren havde en konto og en bankboks i Sydbank. Af boksaftalen indgået mellem parterne i 2011 fremgik, at såfremt forfalden leje ikke betales, har banken ret til efter 14 dages forudgående varsel ved anbefalet brev at inddrage boksen ved at lade den bryde op under overværelse af to personer, som banken har bemyndiget til dette.
Klageren har anført, at han opbevarede udenlandsk valuta og smykker i boksen.
Den 2. januar 2019 blev boksleje debiteret klagerens konto, hvorved kontoen gik i overtræk med 549,99 kr. Ved e-mail af 22. januar og brev af 1. februar 2019 til klageren oplyste banken, at hans konto var gået i overtræk på grund af hævet boksleje, og banken bad om inddækning af overtrækket.
Den 14. maj 2019 blev bankboksen boret op uden klagerens viden, og opboringen blev ikke registreret i bankens bokssystem.
Ved brev af 18. juli 2019 til klageren opsagde banken klagerens konto med henvisning til tidligere rykkerskrivelser og manglende inddækning af kontoen. Klageren inddækkede overtrækket på kontoen, hvorfor den ikke blev lukket.
Frem til den 1. juli 2022 debiterede banken boksleje samt hævede rykkergebyrer og overtræksrente på klagerens konto som følge af overtræk på kontoen.
Ankenævnet finder ikke, at der er oplyst omstændigheder, der kan begrunde, at banken skal pålægges at betale et beløb til klageren for den tid, som han har brugt på sagen. For så vidt angår tiden efter indgivelsen af klagen til Ankenævnet følger det direkte af Ankenævnets vedtægter § 25, stk. 1, at ingen af parterne betaler omkostninger ved ankenævnsbehandlingen til den anden part. Klageren får derfor ikke medhold i kravet om kompensation for tid brugt på sagen.
På baggrund af sagens oplysninger lægger Ankenævnet til grund, at banken ikke i overensstemmelse med boksaftalen af 2011 ved anbefalet brev varslede klageren om opbrydningen af boksen, ligesom det er uklart, på hvilket grundlag banken foretog opboringen.
Ankenævnet finder, at afgørelsen af sagen, herunder en afklaring vedrørende boksens indhold, forudsætter en bevisførelse i form af parts- og vidneafhøringer, som ikke kan ske for Ankenævnet, men som i givet fald må finde sted for domstolene. Ankenævnet afviser derfor sagen, jf. Ankenævnets vedtægter § 5, stk. 3, nr. 4.
Da banken den 12. august 2022 godtgjorde klageren 400 kr., får klageren klagegebyret tilbage.
Ankenævnets afgørelse
Klageren får ikke medhold i påstanden om, at banken skal betale økonomisk kompensation for den tid, han har brugt på sagen.
Ankenævnet kan ikke behandle påstanden vedrørende udlevering af ejendele.
Klageren får klagegebyret tilbage.