Hæftelse, ej nævnt som debitor i lånedokument.
| Sagsnummer: | 200/1993 |
| Dato: | 20-09-1993 |
| Ankenævn: | Niels Waage, Peter Møgelvang-Hansen, Peter Stig Hansen, Jørn Ravn, Erik Sevaldsen |
| Klageemne: |
Udlån - stiftelse
|
| Ledetekst: | Hæftelse, ej nævnt som debitor i lånedokument. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
Denne sag vedrører spørgsmålet om, hvorvidt klageren hæfter som meddebitor for et lån på 175.000 kr. ydet af indklagede i december 1990.
Ifølge klageren henvendte indklagedes Nordre afdeling, Silkeborg, i november 1990 til hendes ægtefælle, som drev en købmandsforretning, med forslag om, at ægtefællens kassekredit delvist omlagdes til et erhvervslån. Ægtefællens kassekredit var på 150.000 kr. med et bevilget og udnyttet overtræk på 130.000 kr. En betingelse for omlægningen var, at der blev stillet sikkerhed i form af løsøreejerpantebrev med pant i to biler. Først efter indlevering af registreringsattest m.v. blev indklagede opmærksom på, at den ene af bilerne tilhørte klageren. Klageren indvilgede herefter i at udstede et løsøreejerpantebrev med pant i klagerens bil til sikkerhed for erhvervslånet. Ifølge indklagede var det en betingelse for ydelsen af lånet på 175.000 kr., at klageren ud over at stille sikkerhed tillige blev meddebitor for lånet.
Af håndpantsætningserklæring dateret 6. december 1990 fremgår, at klageren overleverede indklagede et samtidigt underskrevet løsøreejerpantebrev med pant i klagerens personbil "til sikkerhed for skadesløs betaling af, hvad jeg og/eller [ægtefællen] til enhver tid måtte være eller blive [indklagede] skyldig". På gældsbrevet vedrørende lånet på 175.000 kr., der angiver underskriftsdatoen til den 7. december 1990, og hvor klagerens underskrift er påført under udtrykket "som meddebitor", er på forsiden alene nævnt ægtefællens navn og personnummer, mens klagerens personnummer er anført efter angivelsen af håndpantsætningserklæringen.
På kontooversigter tilsendt klageren for 1990, 1991 og 1992 er lånet ikke anført, hvorimod dette fremgår af kontooversigter for de samme år tilsendt ægtefællen.
Klagerens ægtefælles bo er efterfølgende taget under konkursbehandling.
Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at anerkende, at klageren ikke hæfter som debitor for lånet på 175.000 kr.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har til støtte for påstanden anført, at omlægningen af ægtefællens engagement skete på indklagedes initiativ med henblik på at legalisere overtrækket på 130.000 kr. på kassekreditten. Klageren bestrider, at lånet kun blev bevilget på betingelse af, at hun blev meddebitor. Først da indklagede konstaterede, at den ene af bilerne var indregistreret i klagerens navn, bad indklagede om hendes underskrift. Klageren er helt sikker på, at såfremt begge biler havde været indregistreret i ægtefællens navn, havde indklagede ikke anmodet hende om at underskrive papirer overhovedet. Klageren har siden lånets etablering anset sig for tredjemandspantsætter, og herfor taler også de tilsendte kontooversigter og kontoudtog pr. 31. december 1992. Uanset at de foreliggende dokumenter viser to forskellige underskriftsdatoer, har klageren alene den ene af dagene været hos indklagede for at underskrive dokumenterne.
Indklagede har anført, at det var en betingelse for lånetilsagnet, at klageren indtrådte som meddebitor, samt at indklagede modtog pant i de to biler. Det beror på en teknisk fejl ved lånets etablering, at klagerens navn ikke fremgår af gældsbrevets forside, hvilket har medført, at klageren ikke har modtaget årsopgørelser for lånet. Formuleringen af håndpantsætningserklæringen forudsætter, at også klageren havde et gældsforhold til indklagede, og dette blev netop etableret ved gældsbrevet. Formuleringen forekommer meningsløs, hvis der alene var tale om tredjemandspantsætning fra klagerens side.
Ankenævnets bemærkninger:
Gældsbrevet indledes med, at klagerens ægtefælle erkender at skylde indklagede lånebeløbet 175.000 kr., og ægtefællens personnummer er anført i forbindelse hermed. Klagerens personnummer er i gældsbrevet anført i forbindelse med omtalen af håndpantsætningserklæringen. Endvidere fremgår det ikke af kontoudskriften vedrørende lånet, at klageren er debitor, ligesom klagerens kontooversigter for årene 1990-92 ikke angiver lånet. Det anføres af indklagede, at disse forhold beror på en teknisk fejl. I betragtning af, at klageren som led i ægtefællens optagelse af lånet skulle underskrive dokumenter som pantsætter, findes det i hvert fald at måtte henstå som usikkert, om klageren indså eller burde have indset, at hun ved at underskrive gældsbrevet påtog sig at hæfte personligt for lånet, idet hun kan have opfattet sin underskrift alene som en bekræftelse på, at hun påtog sig at stille pant for lånets opfyldelse.
Idet Ankenævnet finder, at indklagede må være nærmest til at bære risikoen for den således beskrevne usikkerhed, tages klagerens påstand til følge.
Herefter
Indklagede skal anerkende, at klageren ikke hæfter som debitor for lånet på 175.000 kr. Klagegebyret tilbagebetales klageren.