Krav om erstatning for manglende salg af aktier som følge af manglende frigivelse af sikkerhedsdepot.
| Sagsnummer: | 95/2020 |
| Dato: | 08-10-2020 |
| Ankenævn: | Vibeke Rønne, Inge Kramer, Karin Sønderbæk, Morten Bruun Pedersen og Søren Geckler |
| Klageemne: |
Depot - øvrige spørgsmål
Værdipapirer - ikke-effektueret ordre |
| Ledetekst: | Krav om erstatning for manglende salg af aktier som følge af manglende frigivelse af sikkerhedsdepot. |
| Indklagede: | Nordea Danmark |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning
Sagen vedrører krav om erstatning for manglende salg af aktier som følge af manglende frigivelse af sikkerhedsdepot.
Sagens omstændigheder
Klageren var kunde i Nordea Danmark, hvor han havde et værdipapirdepot (herefter ”depotet”) med 3.200 stk. Bavarian Nordic aktier (Bavarian aktier). I august 2018 blev depotet stillet som sikkerhed for et byggeprojekt, hvor banken havde bevilget klageren en byggekredit. I midten af februar 2020 var det skyldige beløb på byggekreditten ca. 65.000 kr.
Den 5. februar 2020 lagde klageren gennem sin rådgiver i banken, R, en limiteret ordre på salg af 1.600 Bavarian aktier til kurs 250 fra depotet. Ordren var gældende frem til 17. februar 2020. Hvis aktien nåede kurs 250, skulle banken sælge aktierne, og provenuet ville indgå på afkastkontoen, som også var omfattet af sikkerhedsstillelsen. Ordren blev ikke gennemført, da kursen ikke nåede 250 inden udløb.
I en e-mail til sin rådgiver i banken, R, torsdag den 20. februar 2020 kl. 13.29 anførte klageren:
”… Kan du ikke frigive mit depot når vi … skylder de 65.000?
Så kan jeg selv lege med mine aktier.... de er steget helt vildt …”
Fredag den 21. fredag 2020 var kursen på Bavarian aktierne over 250. I en e-mail af samme dag kl. 09.50 til en rådgiver i en af bankens filialer anførte R:
“Gider du frigive sikkerhedsdepotet … og lukke sikringskontoen … , da vi nu har fået lavet NPBén og der snart indbetales de sidste penge på boligskiftaftalen”
I en e-mail til klageren af samme dag kl. 09.54 svarede R:
”…Jeg har bedt om at depotet bliver frigivet…
Hvornår regner du med at det sidste på boligskiftaftalen bliver inddækket?”
Ved e-mail til banken samme dag kl. 10.21 skrev klageren:
” Hvornår regner du med depotet er frit? Så sælger jeg et par hundrede aktier og indfrier kreditten.”
Ved e-mail til klageren samme dag kl. 10.31 skrev R:
”Aner det ikke – har desværre ikke forstand på den del så frigivelse er overladt til en anden, men så snart jeg har hørt det er frigivet, så giver jeg en melding.”
Mandag 24. februar 2020 var kursen på Bavarian aktier ca. 231. Banken har oplyst, at den mandag eftermiddag den 24. februar 2020 spurgte klageren, om banken på vegne klageren skulle sælge alle aktierne i depotet, hvortil klageren svarede, at det skulle banken ikke. I e-mails til banken mandag den 24. februar 2020 kl. 15.25, kl. 16.14 og kl. 23.54 anførte klageren blandt andet:
”… jeg føler fortsat, at jeg ikke bliver informeret ordentligt. Når jeg nu skriver jeg vil realisere mine aktier, så er det jo i forventning om, at det kan ske med det samme.
Jeg synes ikke det kan være rimeligt, at jeg ikke bliver orienteret om, at det tager tid pga. kredit. Jeg skylder 65.000 på en boligkredit, Hvor depotet repræsenterer ca. 800.000 i værdi. …”
”…At du Beder mig tage stilling til om jeg så vil sælge mine aktier nu uden, at vide om I anerkender et ansvar, kan jo ikke lade sig gøre. Jeg kan tage en beslutning hvis jeg kender jeres stillingtagen …. Ellers ikke. Så, at argumentere for, at jeg nu spekulerer for bankens penge er ikke rimelig. Jeg kan tage en beslutning nu, hvis jeg kender jeres stillingtagen ansvar. …”
”Jeg kan i øvrigt heller ikke disponere, da depotet fortsat er registeret som sikkerhedsdepot.”
Den 25. februar 2020 kl. 12.22 meddelte banken klageren, at depotet var frigivet. Kursen på aktierne var på det tidspunkt 220. Banken har oplyst, at bankens sædvanlige proces for frigivelse af et sikkerhedsdepot er en intern proces via Nordea i Polen med en ekspeditionstid på fem bankdage. Banken har oplyst, at den i den konkrete sag undtagelsesvist frigav depotet fra en filial.
Efter den 21. februar 2020 skete der en aktieemission i Bavarian Nordic, som klageren deltog i ved at indskyde 279.040 kr. mod at få yderligere 2.560 stk. aktier. Klageren har under klagesagen oplyst, at han efterfølgende solgte 500 stk. Bavarian Nordic aktier til kurs 162 og 500 stk. Bavarian Nordic aktier til kurs 195. Banken har under klagesagen oplyst, at klageren den 7. maj 2020 solgte 180 stk. Bavarian Nordic aktier til kurs 169,20 og 320 stk. Bavarian Nordic aktier til kurs 169,10, og at klageren den 18. maj 2020 solgte yderligere 500 stk. Bavarian Nordic aktier til kurs 195,90. Banken har anført, at der med aktieemissionen fulgte en lavere kurs, og at klagerens salg til den 7. og 18. maj 2020 omregnet til før aktieemissionen svarede til henholdsvis kurs 217 og kurs 250. Klageren har bestridt dette.
Parternes påstande
Den 9. marts 2020 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Nordea Danmark skal betale forskellen mellem på den ene side salgsprisen på 3.200 stk. Bavarian aktier til kurs 257 den 21. februar 2020 og på den anden side den opnåede salgspris på 1.000 stk. Bavarian Nordic aktier i maj 2020, samt salgsprisen ved et salg af yderligere 2.200 stk. Bavarian Nordic aktier.
Nordea Danmark har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter
Klageren har blandt andet anført, at han har bevist, at han ville sælge alle sine Bavarian Nordic aktier fredag 21. februar 2020, hvor kursen var over 250. Han forsøgte gentagne gange at sælge aktierne denne dag, hvilket banken har bekræftet, og hvilket banken kan få bekræftet ved at undersøge hans log in på netbank. Hans svar ”Så sælger jeg et par hundrede aktier og indfrier kreditten” var alene et svar på R’s spørgsmål om det skyldige beløb på kreditten, hvor han konstaterede, at han kun skulle sælge 200 stk. aktier til at indfri kreditten.
Banken burde have frigivet depotet allerede om fredagen. Depotet havde en værdi på 800.000 kr., og han skyldte 65.000 kr. på byggekreditten. Frigivelsen var derfor ikke et spørgsmål om en kreditmæssig vurdering. Den limiterede ordre af 5. februar 2020 blev indlagt via R, der ikke i den forbindelse kreditmæssigt interesserede sig for, at han ville sælge aktier fra depotet. Han refererede til R, der havde beføjelser over sikkerhedsstillelsen.
Han skrev til R torsdag den 20. februar 2020 for at være sikker på at kunne handle fredag. R’s tilbagemelding ”Aner det ikke” var uden tidsangivelse eller forbehold, heller ikke kreditmæssige forbehold. Han var af den klare opfattelse, at depotet kunne frigives inden for nogle minutter eller timer, da frigivelse måtte være et teknisk spørgsmål. Han kontaktede derfor ikke R senere på dagen. R var ikke på arbejde længere, da han 45 minutter før lukning af børsen opgav salget. Han kunne ikke skrive til anden rådgiver, da depotet var spærret, og da et salg krævede R’s accept.
R burde have gjort ham opmærksom på tidshorisonten ved hans henvendelser fredag og på, at frigivelsen skulle indstilles til kreditafdelingen. Banken burde have sikret sig, at han ikke ønskede at sælge i stedet for at lægge ansvaret for salget over på ham. Banken har i sin efterfølgende behandling af klagen erkendt, at den burde have informeret ham om, at processen blev igangsat den 21. februar 2020 og normalt tog fem bankdage. Banken har således erkendt, at den har handlet ansvarspådragende. Banken har handlet i strid med god skik og gældende lovgivning og har tilsidesat sine egne bestemmelser.
Han har forgæves anmodet banken om at fremlægge fakta om hændelsesforløbet, bankens processer, ansvar og risikoovergang mv. Han anmodede forgæves om dokumentation for, at bankens frigivelse var betinget af en kreditmæssig vurdering og for bankens interne ordre om frigivelse den 21. februar 2020. Banken ønskede ikke at svare på dette. Han modtog først den interne ordre den 25. marts 2020 og kunne konstatere, at frigivelse skete via en filial, og således ikke var ind over kreditafdelingen. Bankens manglende frigivelse fredag den 21. februar 2020 beroede ikke på, at det var et sikkerhedsdepot, men alene på den tidsmæssige faktor til at finde en kompetent rådgiver til at sørge for frigivelse. R frigav depotet den 21. februar kl. 9.50. R sagde flere gange, at han skulle bruge sin netbank til fondshandler. Han forsøgte at bruge netbank og fulgte således R’s instruks. R forstod ikke, at R havde ansvaret for sikkerhedsdepotet, og at han (klageren) ikke kunne disponere uden R’s accept.
Han kontaktede R mandag den 24. februar 2020 for at drøfte erstatning for kursforskellen. R mente, at han kunne handle mandag. Han meddelte, at han ikke ønskede at handle under den tidligere limiterede kurs.
Banken skal godtgøre ham for kurstab ved det manglende salg fredag 21. februar 2020. Han har forsøgt at begrænse tabet. Han har utallige gange efterfølgende bedt om et salg af aktierne, således at banken udelukkende skulle erstatte kursforskellen. Han blev tvunget til nytegning ved emissionen som følge af bankens fejl. Den efterfølgende udvikling i de nye aktiers værdi og gevinsten på disse har ingen relevans for sagen.
Nordea Danmark har blandt andet anført, at banken på intet tidspunkt havde garanteret klageren, hvornår frigivelse kunne ske. Banken meddelte, at den ville give klageren besked, når der var sket frigivelse.
Depotet var stillet til sikkerhed hvilket betød, at klageren ikke selv kunne råde over det, men at der med bankens accept kunne foretages ændringer i beholdningen. En frigivelse af et sikkerhedsdepot er dels en vurdering af, om banken kan undvære sikkerheder og dels en teknisk foranstaltning. Efter banken interne retningslinjer skal frigivelse ske gennem Nordea i Polen. At banken undtagelsesvist i den konkrete sag efter klagerens utilfredse henvendelser endte med at frigive depotet fra en filial, kan ikke tillægges skadesvirkning for banken.
Klageren gjorde det på intet tidspunkt klart for banken, at han havde til hensigt at sælge alle aktier i depotet fredag 21. februar 2020. Tværtimod skrev han om fredagen uden tidsangivelse, at det med frigivelsen af depotet var hans hensigt at sælge ”et par hundrede aktier” og indfri kreditten.
Hvis klageren havde til hensigt at sælge alle aktierne i depotet, kunne han have rettet henvendelse til banken med henblik på at lave en limiteret ordre. Klageren havde gjort dette 15 dage forinden med bankens accept, så han var fuldt ud bekendt med denne mulighed. Klageren kunne også have anlagt en strakshandel. Banken hørte ikke mere fra klageren fredag 21. februar 2020 efter kl. 10.21. Klageren henvendte sig først igen til banken den 24. februar 2020. Den 24. februar 2020 kl. 23.54 skrev klageren til banken, at han kunne se, at depotet ”fortsat er registreret som et sikkerhedsdepot”. Hvis han kunne se det den 24. februar 2020, så kunne han også se det fredag 21. februar 2020. Hvis klageren som påstået forsøgte at sælge fra depotet adskillige gange fredag 21. februar 2020, må det også have stået klageren klart, at depotet fortsat var spærret.
Klagerens påstand om, at banken skulle have bekræftet, at han forgæves skulle have forsøgt at sælge alle aktier fredag 21. februar 2020, bestrides. Når bankens kundeservicechef skrev til klageren, at klageren havde forsøgt at sælge sine aktier fredag 21. februar 2020, var det alene en henvisning til klagerens egen udlægning.
Hvis klageren skal godtgøres for kursdifferencen fra fredag den 21. februar 2020 til mandag den 24. februar 2020, vil klageren få en berigelse, idet han ville kunne beholde sine aktier og senere realisere dem til kurs over 250.
Den 18. maj 2020 oversteg værdien af klagerens Bavarian aktier, samlet set og med fradrag af klagerens køb af yderligere aktier i forbindelse med aktieemissionen, værdien den 21. februar 2020. Klageren undlod at sælge alle aktierne og har således ikke iagttaget sin tabsbegrænsningspligt, hvilket må komme ham til skade. Salget i maj er ikke relevant for sagen, idet salget skete lang tid efter den 21. februar 2020.
Banken bestrider klagerens udlægning af forholdene omkring aktieemissionen. Aktieemissionen var frivillig, og klageren spurgte banken om en kreditfacilitet for at kunne deltage heri. Det bevilgede banken, men banken havde ikke en yderligere rolle.
Ankenævnets bemærkninger
Klageren havde 3.200 stk. Bavarian Nordic aktier i sit depot i Nordea Danmark. Depotet blev i august 2018 stillet til sikkerhed for en byggekredit, der i februar 2020 var trukket med ca. 65.000 kr.
Fredag den 21. februar 2020 anmodede klageren sin rådgiver i banken om at frigive depotet, da han ifølge sin e-mail til banken af samme dato ønskede at sælge et par hundrede Bavarian Nordic aktier fra depotet og indfri kreditten. Ankenævnet lægger efter det oplyste til grund, at klageren ikke anmodede banken om at indlægge en ordre om salg af aktier den 21. februar 2020, og at klageren den 24. februar 2020 meddelte, at han ikke ønskede, at banken på hans vegne skulle sælge aktierne i depotet den samme dag.
Banken havde ikke givet klageren tilsagn om, at sikkerhedsdepotet ville blive frigivet den 21. februar 2020.
Ankenævnet finder ikke, at banken har begået ansvarspådragende fejl eller forsømmelser i forbindelse med frigivelsen af klagerens sikkerhedsdepot eller klagerens henvendelser om salg af aktierne.
Klageren får derfor ikke medhold i klagen.
Ankenævnets afgørelse
Klageren får ikke medhold i klagen.