Spørgsmål om aftale vedrørende indfrielse af aktieselskabs gæld.
| Sagsnummer: | 496 /1994 |
| Dato: | 17-05-1995 |
| Ankenævn: | Niels Waage, Peter Stig Hansen, Jørn Ravn, Ole Simonsen |
| Klageemne: |
Afvisning - erhvervsforhold § 2, stk. 3 og 4
|
| Ledetekst: | Spørgsmål om aftale vedrørende indfrielse af aktieselskabs gæld. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Den 11. marts 1992 underskrev klageren en erklæring om overførsel af 751.862,91 kr. fra en standardkonto hos indklagede tilhørende et af hende ejet interessentskab til et aktieselskab, som blev kontrolleret af klageren. Beløbet overførtes til selskabets konto hos indklagede og udlignede aktieselskabets gæld til indklagede. Ifølge erklæringen indestod klageren personligt for beløbets tilbagebetaling.
Den 19. marts 1992 blev standardkontoens negative saldo på 755.745,48 kr. overført til interessentskabets driftskredit.
Provenuet ved salg af aktieselskabets varelager på 440.899,44 kr., som indklagede havde pant i, blev den 29. maj 1992 krediteret interessentskabets driftskredit, hvorefter saldoen på denne konto var ca. 307.000 kr. (negativ).
Aktieselskabet gik konkurs den 6. juli 1992.
Ved skrivelse af 4. juni 1992 anmodede indklagede interessentskabet v/klageren om at fremkomme med et forslag til afvikling af gælden på driftskreditten. Da klageren ikke kunne vedkende sig at skylde beløbet, udtog indklagede den 8. januar 1993 stævning mod klageren ved retten i Thisted med påstand om betaling af 335.766,78 kr.
I retsmøde den 1. august 1994 blev sagen udsat af retten på forelæggelse for Ankenævnet jfr. retsplejelovens § 361.
Klageren har overfor Ankenævnet nedlagt påstand om, at indklagede tilpligtes at anerkende, at hun ikke hæfter for det påstævnte beløb.
Indklagede har påstået principalt afvisning, subsidiært frifindelse.
Sekretariatet afviste ved skrivelse af 2. november 1994 klagen under henvisning til, at klageren var erhvervsdrivende, og at klagen angik virksomheden og adskilte sig klart fra klager vedrørende privatkundeforhold, hvorfor klagen efter sekretariatets opfattelse falder udenfor Ankenævnets kompetence.
Klageren har begæret sekretariatets afvisning forelagt Ankenævnet.
Klageren har anført, at hun på ingen måde hæftede personligt for aktieselskabets gæld til indklagede. Erklæringen af 11. marts 1992 blev underskrevet under den overfor indklagede klart tilkendegivne forudsætning, at indklagede ville stille kreditfaciliteter til hendes rådighed, således at hendes personlige virksomhed kunne videreføres. Denne forudsætning bristede, da indklagede få uger efter underrettede hende om, at man alligevel ikke ønskede at bevilge nogen kreditfaciliteter til hende personligt. Indklagede har svigtet de grundlæggende krav til hæderlighed ved at formå hende til at underskrive dokumenter, hvorved hun overtog hæftelsen for en hende uvedkommende uden modydelse. Sagen vedrører et privat kundeforhold, idet indklagede den 11. marts 1992 ydede hende et privat lån, hvilket understreges af, at hun personligt skulle indestå for beløbets tilbagebetaling. Hertil kommer, at indklagede som en del af aftalen lovede at stille fornødne kreditfaciliteter til rådighed for hende personligt. Under alle omstændigheder adskiller klagen sig ikke væsentligt fra en klage vedrørende et privat kundeforhold. De faktiske oplysninger i sagen udgør tilstrækkeligt grundlag for behandling i Ankenævnet. Såfremt Ankenævnet finder det nødvendigt, kan der indkaldes til mundtlig forhandling, jf. Ankenævnets vedtægters § 9.
Indklagede har til støtte for afvisningspåstanden anført, at klageren er erhvervsdrivende, og at klagen adskiller sig væsentligt fra en klage vedrørende et privatkundeforhold, idet gældsovertagelsen skete i interessentskabets regi. I forbindelse med gældsovertagelsen købte interessentskabet det i aktieselskabet beroende varelager, der var pantsat til indklagede. Endvidere gøres det gældende, at usikkerheden om bedømmelsen af de fremkomne faktiske oplysninger forudsætter en bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, der ikke kan ske for Ankenævnet.
Til støtte for frifindelsespåstanden har indklagede gjort gældende, at man ikke har givet tilsagn om ydelse af kreditfaciliteter i personligt regi i forbindelse med, at klageren overtog aktieselskabets engagement med indklagede, hvorfor klageren ikke nu kan påberåbe sig gældsovertagelsens ugyldighed som følge af bristede forudsætninger om en tilsagt modydelse.
Ankenævnets bemærkninger:
Det tiltrædes af de af sekretariatet anførte grunde, at klagen angår erhvervsforhold, og at Ankenævnet derfor ikke har kompetence til at behandle klagen.
Som følge heraf
Ankenævnet kan ikke behandle denne klage. Klagegebyret tilbagebetales klageren.