Afgørelse

Indsigelse mod opsigelse som følge af, at debitor var bosiddende i udlandet

Indledning

Sagen vedrører indsigelse mod opsigelse som følge af, at debitor var bosiddende i udlandet.

Sagens omstændigheder

Klageren var kunde i Alm. Brand Bank. I 2001 var klageren bosiddende i en lejebolig i Sverige. Klageren ejede blandt andet et sommerhus i Danmark og en lejlighed i Danmark, som han benyttede til kontor (herefter ”kontorlejlighed”).

Den 16. juli 2001 sendte klageren et udfyldt ansøgningsskema, inklusiv bilag, til et ejendomsmæglerfirma vedrørende oprettelse af en ”EDC-kredit” ”så højt som muligt til billigste rente (CIBOR + 1,5 %)”. I rubrikken ”EDC-kredit” havde klageren ud for ”adresse” angivet adressen på sit sommerhus i Danmark, og ud for ”Hvilke øvrige adresser har De haft inden for de seneste 5 år” havde klageren anført adressen på sin lejebolig i Sverige. Klagerens nuværende arbejdsgiver var ifølge skemaet et universitet i Sverige. I rubrikken ”nuværende boligform” havde klageren afkrydset ”Sommerhus” og ”Lejebolig” og angivet ”8” ud for ”Antal år i nuværende bolig”. Klageren henviste endvidere i skemaet til et bilag vedrørende årlige udgifter til husleje m.v. Bilaget til skemaet indeholdt blandt andet følgende:

”BOLIG

Vinterbolig (folkeregisteradresse) i Sverige

[adressen på klagerens lejebolig i Sverige]

Dette er en lejebolig.

Beboelse siden 1993 …

Sommerbolig (sommerhus) i Danmark

[adressen på klagerens sommerhus i Danmark] …

Kontor

[adressen på klagerens kontorlejlighed] …”

I brev af 21. september 2001 til klageren anførte banken:

”… Idet vi takker for modtagelsen af Deres låneansøgning, kan vi efter en gennemgang af det indsendte materiale tilbyde Dem en EDC KREDIT på følgende betingelser …”

Brevet indeholdt herefter et tilbud til klageren om en ca. 29-årig kredit i banken med et maksimum på 390.000 kr. og med en variabel rente, for tiden 6,1650 % p.a.

Samme dag underskrev klageren en kreditaftale vedrørende en kredit på 390.000 kr., der skulle forrentes med CIBOR 3 måneder med et tillæg på 1,5 procentpoint. Kreditten skulle henstå uden nedskrivning frem til den 11. september 2031. Til sikkerhed for kreditten fik banken håndpant i et samtidigt oprettet ejerpantebrev på 650.000 kr. med 1. prioritet i klagerens kontorlejlighed, der efter det oplyste var vurderet til 970.000 kr. Kreditkontoen var tilknyttet betalingsservice. Kreditaftalen indeholdt endvidere blandet andet følgende:

”… Såfremt den til kreditten knyttede Cibor-rente bortfalder, har banken ret til at fastsætte en ny basisrente, herunder betingelserne for beregning af denne. …

… Fra bankens side er kreditten uopsigelig i hele den aftalte løbetid. De i punkt 1 i ”Vilkår for lån og kreditter” fastsatte opsigelsesvilkår er således ikke gældende for denne kredit. I ikke-forbrugerforhold og i tilfælde af misligholdelse, jfr. punkt 2 i ”Vilkår for lån og kreditter”, er banken dog berettiget til at opsige kreditten som forfalden til øjeblikkelig indfrielse. …”

Punktet ”Vilkår for lån og kreditter” i aftalen indeholdt blandt andet følgende:

”… 2. Uanset den aftalte uopsigelighed kan banken opsige lånet/kreditten som forfaldent til øjeblikkelig indfrielse i tilfælde af misligholdelse, herunder: …

2.2 at debitor …

2.2.6 tager fast ophold udenfor landets grænser …

2.2.8 undlader at give meddelelse om adresseændringer …”

Den 20. november 2007 meddelte klageren banken, at han havde skiftet adresse til en adresse i Frankrig.

Klageren har fremlagt en betalingsoversigt af 1. januar 2004, som var sendt til klageren på en adresse i Frankrig, en kontoudskrift fra banken af 13. september 2004 vedrørende kreditten, sendt til klagerens adresse i Sverige og årsudskrifter for årene 2005 – 2009 sendt til klagerens kontorlejlighed eller til adressen i Frankrig, og hvori klageren var angivet som ”valutaudlænding”.

Kreditten blev slettet af banken den 2. september 2010, hvor indeståendet på kreditkontoen var 31.615 kr. Klageren har oplyst, at han først blev bekendt med ophævelsen i januar 2011.

Den 20. september 2010 sendte banken en kontoudskrift til klageren, hvori kreditkontoen var betegnet ”boligkredit”, og hvori udlånsrentesatsen var angivet til 2,14 % p.a.

I e-mail af 15. januar 2011 forespurgte klageren banken om mulighed for at oprette en 3-årig opsparingskonto, idet han overvejede at sætte 300.000 kr. ind på kontoen og ønskede at sikre sig, at dette kunne kombineres med fordelene ved hans kreditkonto i banken.

Den 20. januar 2011 indgik klageren efter det oplyste en aftale med et selskab, S, hvorefter klageren forpligtede sig til at indskyde 600.000 kr. i et ejendomsinvesteringsprojekt.

Den 21. januar 2011 meddelte banken, at klagerens kreditkonto ikke ville blive påvirket af en opsparingskonto. Samme dag meddelte klageren, at han ville vende tilbage til sagen, når han igen fik overskydende likviditet.

Den 21. og den 24. januar 2011 søgte klageren at gennemføre to betalingsoverførsler á 135.000 kr. til S. Den 25. januar 2011 rettede klageren henvendelse til banken, idet betalingerne var blevet afvist. Klageren anførte blandt andet:

”… Jeg ringede derfor op i dag … for at få en forklaring. Jeg fik oplyst at der ikke var nogen kredit på kontoen. Da jeg har en aftalt kredit på 390.000 kr., var dette fuldstændigt overraskende for mig. En meget ubehagelig overraskelse, da jeg står midt i en betaling. … Ved gennemgang af kontoudtog ser jeg, at kreditloftet var anført på udtog i august 2010. På efterfølgende udtog står der ingenting om maksimum, men det fremgår stadig at der er tale om en kreditkonto. Der er altså sket et eller andet mystisk med kontoen. …”

Den 26. januar 2011 oplyste banken, at banken havde fået besked fra CPR-registeret om, at klageren var udrejst af Danmark. Samme dag anmodede klageren om, at kreditten blev genoprettet. Klageren anførte endvidere, at det fremgik af oplysningerne ved kredittens oprettelse, at han havde folkeregisteradresse i udlandet. Den 31. januar 2011 fastholdt banken ophævelsen og oplyste, at banken havde slettet kreditten uden varsel i september 2010, da man konstaterede, at klageren ikke havde bopæl i Danmark. Banken meddelte samtidig, at banken var villig til at kreditvurdere klageren igen, men at en kredit ville blive til en mindsterente på 5,85 % p.a.

Den 14. juni 2011 oplyste banken, at man ikke kunne se, hvordan ophævelsen var meddelt til klageren. Den 31. august 2011 sendte klageren en renteopgørelse fra S til banken, hvori morarenter vedrørende den udestående betaling på 270.000 kr. var opgjort til 13.453,40 kr. for perioden fra den 20. januar 2011 til den 1. september 2011. Klageren rykkede samtidig for retablering af kreditten og meddelte, at han ville søge de påløbne morarenter godtgjort af banken. Klageren meddelte endvidere, at han først ville indbringe sagen for Ankenævnet, hvis det ikke lykkedes at finde en forligsmæssig løsning. Den 1. september 2011 betalte klageren rentebeløbet på 13.453,40 kr. til S.

Den 17. februar 2012 indgav klageren en klage over Alm. Brand Bank til Finanstilsynet, blandt andet vedrørende ophævelse af kreditten. Den 28. februar 2012 meddelte Finanstilsynet, at klagen ikke ville blive taget op til særskilt behandling, men ville indgå i det generelle tilsyn med banken.

Den 5. december 2012 betalte klageren via netbank et beløb på 27.997,15 kr. til S til dækning af morarenter fra den 1. september 2011 til den 1. januar 2013 i henhold til S’s renteopgørelse af 25. november 2012. Den 28. december 2012 rykkede klageren banken for bankens reaktion på hans klage til Finanstilsynet. Klageren sendte samtidig S’s renteopgørelse af 25. november 2012 til banken.

Den 29. januar 2013 indbragte klageren sagen for Ankenævnet.

Efter det oplyste tilbød banken i maj 2013 uden præjudice at genetablere kreditten på de i kontrakten anførte vilkår til fuld og endelig afgørelse. Klageren afviste tilbuddet, som ikke omfattede betaling af morarenter.

Klageren har fremlagt en erklæring af 14. juli 2013 fra direktøren i S, hvoraf fremgår, at S den 20. januar 2011 indgik en aftale med klageren, hvorefter klageren forpligtede sig til at indskyde 600.000 kr. i et ejendomsinvesteringsprojekt. I erklæringen er endvidere anført:

”… Ved løbetidens udløb resterede et beløb på 270.000 kr., som [klageren] oplyste at han havde været ude af stand til at overføre på grund af en uventet spærring af kredit hos Alm. Brand Bank.

I tilfælde af misligholdelse havde vi ifølge den indgåede aftale 2 muligheder, nemlig enten at hæve aftalen mod et gebyr på 15 % af det aftalte indskud, eller at tillægge sædvanlige morarenter på det skyldige beløb, beregnet fra kontraktdatoen dvs. 20. januar 2011. Vi valgte den mest lempelige løsning, nemlig tillæg af morarenter, dog betinget af at disse morarenter rent faktisk blev betalt efter fakturering. … Vi har kun faktureret de påløbne morarenter ca. en gang årligt. … Vi kan derfor kun bekræfte de påløbne renter for så vidt angår de to vedlagte opkrævninger, dvs beløb på henholdsvis 13.453,40 og 27.997,15 kr. Vi kan bekræfte at begge disse opkrævninger er betalt. Vi har ikke foretaget beregning af de påløbne morarenter for det løbende år, men kan bekræfte at de vil blive opkrævet efter samme beregningsmåde som hidtil, og at opkrævning vil ske inden udgangen af 2013.”

Klageren har opgjort sit krav på erstatning for morarenter frem til den 30. juni 2013 til 35.349,81 kr., svarende til differencen mellem renten på kreditten og betalte og opgjorte morarenter til S af en hovedstol på 270.000 kr. fra den 20. januar 2010.

Klageren har fremlagt en redegørelse af 30. november 2010 fra Finanstilsynet om inspektion i banken, oplysninger om gældende overtræksrentesats for hans engagement i et udenlandsk pengeinstitut samt oplysninger indhentet fra internettet om andre pengeinstitutters udlånsrentesatser for en lønkonto med en kredit på 50.000 kr. og en løbetid på fem år. Banken og klageren har endvidere fremlagt tilsvarende oplysninger om andre pengeinstitutters udlånsrentesatser for et 10-årigt forbrugslån på 270.000 kr.

Parternes påstande

Den 29. januar 2013 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Alm. Brand Bank skal tilpligtes at retablere kreditten på uændrede vilkår samt godtgøre ham udgifterne til morarenter frem til retablering af kreditten. Subsidiært skal banken erstatte ham værdien af kreditten, der kan opgøres til 429.601 kr. samt godtgøre ham udgifterne til morarenter frem til bankens betaling af erstatning.

Alm. Brand Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har blandt andet anført, at banken slettede kreditten i strid med aftalen og uden at orientere ham. Banken skal derfor retablere kreditten og godtgøre ham renteudgifterne til S.

Kreditten var uopsigelig i 30 år. Bestemmelsen, hvorefter banken kunne ophæve aftalen som misligholdt, hvis han tog ophold udenfor landets grænser, var tilsidesat, idet han allerede havde bopæl i udlandet og orienterede banken herom ved kredittens oprettelse. Banken var også bekendt med, at adressen i Danmark var et sommerhus, og at fast ophold i sommerhuset ville være ulovligt. Sommerhusadressen var alene angivet i skemaet som en kontaktadresse. Bankens lånetilbud var uden forbehold. Han har efterfølgende til stadighed haft ophold i udlandet, hvilket banken var bekendt med, jf. de fremlagte udskrifter mv. for perioden 2004 til 2010, hvor banken betegnede ham som valutaudlænding. Banken forholdt sig således i 10 år passivt til, at han havde ophold i udlandet.

Ordlyden i aftalen ”landets grænser” må fortolkes som EU’s grænser, da aftalen ellers vil være i strid med grundlæggende rettigheder og principper i EU-retten. Han har ikke på noget tidspunkt taget ophold udenfor EU.

Kreditaftalen var tilsyneladende en dårlig forretning for banken på grund af den lange løbetid og den lave rente. Det er nærliggende at formode, at ophævelsen skyldes forretningsmæssige overvejelser. Efterfølgende pegede banken på muligheden for etablering af en kredit med højere renter. Det fremgår af Finanstilsynets redegørelse af 30. november 2010, at banken var i gang med at afvikle størstedelen af sine udlånsaktiviteter. Det er nærliggende at antage, at banken bestræbte sig på at frigøre sig fra urentable engagementer.

Det følger af god skik bekendtgørelsens § 6, stk. 5, at en opsigelse skal være sagligt begrundet, ske på papirformat eller andet varigt medium og skal begrundes overfor kunden. Banken har ikke dokumenteret, at opsigelsen var sagligt begrundet. Han fik først underretning om ophævelsen flere måneder efter ophævelsen, da han henvendte sig til banken efter, at S den 25. januar 2011 oplyste, at S ikke som forventet havde modtaget beløbet. Han fik først den 26. januar 2011 en begrundelse for afvisningen og ophævelsen. Han protesterede samme dag mod ophævelsen og anmodede om retablering af kreditten.

Banken har endvidere handlet i strid med bekendtgørelsens § 3, hvorefter en finansiel virksomhed skal handle redeligt og loyalt overfor sine kunder. Det er ikke redeligt at ”opfinde” en juridisk begrundelse for at opsige en aftale, hvis den egentlige begrundelse er forretningsmæssige årsager. Det er ikke loyalt at undlade at drøfte et forhold, der har været kendt i lang tid, med kunden før ophævelse. Det er hverken redeligt eller loyalt at lade kunden henstå i uvidenhed og uden mulighed for at varetage sine interesser eller at fastholde ophævelsen under de foreliggende omstændigheder. Fra september 2011 fik han fast bopæl i Danmark. Tilbageflytningen var planlagt før ophævelsestidspunktet og kunne have været oplyst overfor banken, hvis banken havde rettet henvendelse til ham inden ophævelsen.

Det følger af betalingstjenestelovens §§ 72 og 75, at en udbyder snarest muligt og senest den førstkommende arbejdsdag efter modtagelsestidspunktet skal underrette en bruger, hvis en betaling afvises, herunder om begrundelsen for afvisningen. Betalingerne til S blev afvist uden forklaring og uden orientering. Han måtte selv trække oplysningerne ud af banken. Banken har endvidere handlet i strid med kravet om god skik og praksis i betalingstjenestelovens § 84.

Han har ikke tilsidesat sin tabsbegrænsningspligt. Han har gennem forløbet vurderet, at han ikke kunne opnå nogen væsentlig tabsbegrænsning ved at gå til et andet pengeinstitut, men at han skulle være lykkelig for at have en kreditor, som blot krævede sædvanlige morarenter. Han har gennem hele forløbet bestridt ophævelsen og anmodet banken om at retablere kreditten. De af banken fremlagte oplysninger om renteniveau afviger ikke væsentligt fra den aktuelle morarente på 7,2 % p.a. De af banken fremhævede lave satser er minimalværdien i et interval og forudsætter, at han kunne placeres på minimalværdien. Dette var usikkert, også henset til historikken med Alm. Brand Banks ophævelse af hans kredit. Der ville være etableringsomkostninger forbundet med etablering af en kredit hos et andet pengeinstitut. Tidshorisonten for afbrydelsen af kreditten hos Alm. Brand Bank var ukendt. Banken tog ikke initiativ til at returnere ejerpantebrevet, men har først under klagesagen meddelt, at pantebrevet er frigivet. Banken har ikke redegjort for, hvilke konsekvenser en udlevering af pantebrevet vil få for muligheden for retablering af kreditten i banken. Han havde ikke som anført af banken en likviditet på 300.000 kr., idet han inden de afviste betalinger havde engageret sig i et projekt med S, hvor han havde forpligtet sig til at indskyde 600.000 kr. Efter modtagelse af bankens forligstilbud foreslog han, at kreditten straks blev retableret, og at spørgsmålet om erstatning for betalte morarenter blev henvist til afgørelse i Ankenævnet. Banken afviste dette forslag.

Han har ikke udvist passivitet, men lagde løbende pres på banken for at finde en løsning. Han indbragte sagen for Finanstilsynet og har herefter afventet respons fra banken og resultatet af Finanstilsynets inspektion i banken ultimo 2012. Han orienterede løbende banken om, at der påløb morarenter og fremsatte krav om, at banken skulle dække renterne, uden at banken reagerede.

Banken bør retablere kreditten på de i aftalen af 21. september 2001 gældende vilkår. Subsidiært bør banken erstatte ham værdien af kreditten, der kan opgøres til 429.601 kr., svarende til differencen på ophævelsestidspunktet mellem morarenten og den aftalte rente af kreditmaksimum frem til den aftalte udløbsdato den 11. september 2031. Banken skal endvidere dække differencen mellem den aftalte kreditrente og betalte og påløbende morarenter enten frem til retablering af kreditten eller frem til bankens betaling af erstatning. Banken har ikke fulgt hans opfordring om at fremlægge en beregning af renten efter kreditaftalen. Han har derfor selv udarbejdet en sådan opgørelse, hvorefter hans rentekrav frem til den 30. juni 2013 er opgjort til 35.349,81 kr.

Alm. Brand Bank har blandt andet anført, at bestemmelsen i kontrakten, hvorefter banken kunne ophæve aftalen som misligholdt, hvis klageren tog ophold udenfor landets grænser, ikke var tilsidesat. Vilkåret er et sædvanligt vilkår i bankers låne- og kreditbetingelser.

Klageren angav en dansk adresse som sin adresse i ansøgningsskemaet. Det er derfor ikke korrekt, at banken var vidende om, at klageren havde fast ophold udenfor landets grænser ved aftalens indgåelse.

Klageren har udvist passivitet. Klageren har anført, at han i januar 2011 blev bekendt med, at kreditten var nedskrevet til 0 kr. Klagen til Ankenævnet blev indgivet mere end to år herefter.

Det påhviler klageren at løfte bevisbyrden for, at han har lidt et tab, og at han har iagttaget sin tabsbegrænsningspligt.

Klageren kan ikke blot aftale med sin kreditor at undlade at betale regninger, hvorefter der påløber morarenter, som klageren kræver betalt af banken.

Klageren havde likviditet til rådighed i samme periode som afvisningen af betalingerne, jf. klagerens forespørgsel vedrørende et indskud på 300.000 kr. på en opsparingskonto i banken. Klageren har ikke dokumenteret, at han på tidspunktet for overførslerne var forpligtet til at betale 600.000 kr. til S.

Klagerens opgørelse af tabet bestrides. Et eventuelt erstatningskrav udgør alene forskellen mellem den omhandlede kredit og en almindelig kredit med variabel rente, hvor ejerpantebrevet på 650.000 kr. stilles som sikkerhed. Efter ophævelse af kreditten har ejerpantebrevet ikke ligget til sikkerhed for kreditten, og klageren har frit kunnet råde over ejerpantebrevet. De af klageren indhentede oplysninger om pengeinstitutters rentesatser vedrører alene forbrugslån uden sikkerhed fra de største pengeinstitutter.

Klageren har ikke dokumenteret, at han har betalt de opgjorte morarenter.

Ankenævnets bemærkninger

Klagerens kredit hos Alm. Brand Bank blev oprettet den 21. september 2001 efter, at klageren havde udfyldt og indsendt et ansøgningsskema med nærmere oplysninger om sin bopæl mv. Efter aftalen udløb kreditten den 11. september 2031 og kunne alene opsiges før udløb i tilfælde af misligholdelse, som nærmere defineret i kreditaftalen.

Det fremgår udtrykkeligt af bilaget til ansøgningsskemaet, at klageren havde folkeregisteradresse i Sverige, og at boligen i Danmark er et sommerhus. Det måtte på baggrund af oplysningerne i ansøgningsskemaet af 16. juli 2001 og det tilhørende bilag derfor have stået Alm. Brand Bank klart, at klageren var bosiddende i udlandet. Ankenævnet finder, at banken ved uden forbehold at tilbyde klageren kreditten har accepteret, at vilkåret i kreditaftalen af 21. september 2001, hvorefter aftalen kunne ophæves som misligholdt, hvis klageren tog fast ophold udenfor landets grænser, ikke finder anvendelse i dette tilfælde. Bankens ophævelse af kreditaftalen den 2. september 2010 var derfor ikke sagligt begrundet.

Ankenævnet pålægger derfor banken at retablere kreditten på de i aftalen af 21. september 2001 gældende vilkår, herunder mod fortsat sikkerhed i ejerpantebrevet på 650.000 kr., uden omkostninger for klageren.

Banken skal endvidere erstatte klageren det tab, som klageren blev påført ved bankens ophævelse af kreditten. Klageren har opgjort sit krav pr. 30. juni 2013 til 35.349,81 kr., svarende til differencen mellem renten på kreditten og betalte og opgjorte morarenter til S af en hovedstol på 270.000 kr. fra den 20. januar 2011. Banken har ikke godtgjort, at klageren kunne have minimeret dette tab. Ankenævnet finder ikke grundlag for at tilsidesætte klagerens tabsopgørelse. Banken skal herefter betale 35.349,81 kr. til klageren samt godtgøre klageren differencen mellem påløbne morarenter opkrævet af S og renten på kreditten af en hovedstol på 270.000 kr. fra den 1. juli 2013 og frem til, at kreditten er retableret.

Ankenævnets afgørelse

Alm. Brand Bank skal inden 30 dage retablere kreditten oprettet den 21. september 2001 på vilkår som anført ovenfor, betale 35.349,81 kr. til klageren samt godtgøre klageren differencen mellem påløbne morarenter opkrævet af S og renten på kreditten af en hovedstol på 270.000 kr. fra den 1. juli 2013 og frem til det tidspunkt, hvor kreditten er retableret.

Klageren får klagegebyret tilbage.