Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Manglende afgiftsoverførsel.

Sagsnummer: 20310046 /2004
Dato: 28-05-2004
Ankenævn: Hugo Wendler Pedersen, Jeanette Werner, Morten Westergaard, Karen Havers-Andersen og Mads Laursen
Klageemne: Tinglysning - gebyr/stempel
Personlig fordring - øvrige spørgsmål
Ledetekst: Manglende afgiftsoverførsel.
Indklagede: Nykredit Realkredit A/S
Øvrige oplysninger:
Senere dom: Download som pdf
Realkreditinstitutter

Klagerne overtog i april 2003 den omhandlede ejendom på tvangsauktion for et bud på 1.110.000 kr. I ejendommen indestod to lån til det indklagede realkreditinstitut. Klagerne indgik med deres pengeinstitut aftale om optagelse af et lån på 1.064.000 kr. i det realkreditinstitut, som pengeinstituttet samarbejdede med. Klagerne indbetalte i maj 2003 via realkreditinstituttets advokat budsummen, hvorefter de indestående lån blev indfriet med et samlet beløb på 1.163.631 kr. Den 4. juli 2003 blev pantebrevene for de indfriede lån sendt til aflysning af tingbogen. Klagerne sendte den 29. juli 2003 auktionsskødet til retten med henblik på tinglysning og meddelte, at skødet var indleveret således, at det skulle modtages samtidig med pantebreve fremsendt af klagernes pengeinstitut. Efter telefoniske henvendelser fra klagerne afviste instituttet den 5. september 2003 at være forpligtet til at yde dem erstatning for manglende stempeloverførsel som følge af, at der var sket aflysning af de indfriede lån forinden tinglysning af nyt pantebrev. Instituttet henviste til, at instituttet ikke ved modtagelsen af indfrielsesbeløbet fik meddelelse om, at klagerne ville optage et nyt realkreditlån, hvortil der skulle overføres afgift fra de indfriede lån.

Klagerne nedlagde ved Nævnet påstand om, principalt at instituttet skulle betale dem 16.650 kr. med tillæg af procesrente fra 8. juli 2003, til betaling skete, subsidiært et af Nævnet andet fastsat beløb. Instituttet påstod frifindelse.

Nævnet lagde til grund, at instituttet ikke var bekendt med, at klagerne via deres pengeinstitut var i gang med at optage lån i et andet realkreditinstitut. Nævnet fandt ikke, at det i en sådan situation påhvilede instituttet at tage initiativ med henblik på at sikre, at der kunne ske afgiftsoverførsel ved ny låneoptagelse, jf. tinglysningsafgiftslovens § 5, stk. 2. Nævnet frifandt som følge heraf realkreditinstituttet.