Undladt at spærre ved henvendelse til PBS.
| Sagsnummer: | 494/1994 |
| Dato: | 04-05-1995 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Niels Busk, Inge Frølich, Peter Stig Hansen, Allan Pedersen |
| Klageemne: |
Betalingstjenester - meddelelse om bortkomst
|
| Ledetekst: | Undladt at spærre ved henvendelse til PBS. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Under befordring med S-tog blev klageren fredag den 27. maj 1994 kl. ca. 16.30 frastjålet sit dankort, der opbevaredes i et kortetui, som lå i en lomme i hendes vindjakke. Kort tid forinden havde klageren benyttet dankortet i et supermarked, og hun formoder, at kortetuiet med dankortet er blevet stjålet af en person, som stod ved siden af hende i S-toget, og som hun også havde set i supermarkedet. Hun havde ikke opbevaret PIN-koden i kortetuiet.
Klageren har oplyst, at hun umiddelbart efter rejsens afslutning opdagede, at dankortet var væk. Da hverken hun eller hendes forældre blandt deres bankpapirer kunne finde oplysninger om, hvorledes hun skulle forholde sig vedrørende tyveriet, forsøgte hun at telefonere til indklagede og til indklagedes telefon for homebanking uden herved at opnå spærring af kortet.
Kortet blev spærret ved telefonisk henvendelse til indklagedes afdeling mandag den 30. maj 1994, kl. 10.04. Kortet var indtil spærringen misbrugt ved 24 hævninger på i alt 38.122,87 kr., hvoraf ca. 28.000 kr. er hævet den 28.-30. maj.
Ved skrivelse af 29. juni 1994 til klageren meddelte indklagede, at hun hæftede for 8.000 kr., og at øvrige posteringer samme dag var tilbageført.
Klageren fik udleveret et dankort i 1991. Efter at dette var blevet stjålet, fik klageren i 1993 udleveret et nyt kort. Der er fremlagt kopi af stamkort dateret 2. oktober 1993, på hvilket klageren med sin underskrift har kvitteret for "modtagelse af kort og regler for kortindehaver". Af indklagedes regler for dankort i den version, som klageren ifølge indklagede har fået udleveret, fremgår bl.a.:
"1.2. I Danmark kan kortindehaveren anvende kortet
a) som hævekort:
1) - til udbetaling af kontanter i [indklagede]
2) - til udbetaling af kontanter ved kasser i andre pengeinstitutter, der har tilsluttet sig aftale herom-til udbetaling af kontanter ved pengeautomater i andre pengeinstitutter, der har tilsluttet sig aftale herom
- til udbetaling fra pengeautomater mærket "KONTANTEN".
For pkt. 2 gælder, at der kan udbetales p.t. 2.000,- kr. pr. dag."
.....
2.2. Hvis kortet mistes, eller andre får kendskab til den personlige kode, eller hvis kortindehaver får mistanke om, at kortet bliver misbrugt, skal kortindehaver snarest muligt underrette den [indklagedes] filial, der har udleveret kortet.
Underretning kan også ske til nærmest [indklagedes] filial.
Uden for [indklagedes] åbningstid skal der gives underretning til PBS, på tlf. 44 89 29 29, der svarer døgnet rundt.
...
Ved henvendelsen til PBS skal kortindehaver oplyse navn og adresse, i hvilken [indklagedes] filial kontoen føres samt kortnummer og/eller kontonummer."
Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at anerkende, at hun alene hæfter for 1.200 kr. af misbruget.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har anført, at hun umiddelbart efter, at tyveriet blev opdaget, forsøgte at kontakte indklagede, hvilket dog først var muligt ved åbningstid mandag morgen. Hun havde ikke kendskab til muligheden for at spærre kortet ved henvendelse til PBS. Ved udleveringen af kortet modtog hun formentlig ved en fejl ikke indklagedes regler for dankort, men i stedet indklagedes almindelige forretningsbetingelser for privatkunder, hvori telefonnummeret til PBS ikke er anført. Medieomtalen af dankortmisbrug og mulighederne for at begrænse risikoen herfor ved spærring i PBS, blev først indledt efter den 27. maj 1994. Hun er uforstående overfor misbrugets omfang, idet der alene skulle kunne hæves 2.000 kr. pr. dag.
Indklagede har anført, at klageren i medfør af lov om betalingskort § 21, stk. 3, nr. 3, hæfter for 8.000 kr. af misbruget, idet hun undlod at foranledige kortet spærret snarest mulig efter at have fået kendskab til kortets bortkomst. Såfremt kortet var blevet spærret om aftenen fredag den 27. maj, var misbruget begrænset til ca. 10.000 kr. Samtidig med udleveringen af dankortet modtog klageren indklagedes regler for dankort, hvilket hun kvitterede for. I pjecen er det fremhævet, at spærring af kortet uden for indklagedes åbningstid kan ske ved henvendelse til PBS. Oplysningen om muligheden for at hæve 2.000 kr. pr. dag er ikke udtryk for en begrænsning i kortholders hæftelse i henhold til lov om betalingskort § 21.
Ankenævnets bemærkninger:
Det må lægges til grund, at klageren fredag den 27. maj 1994 omkring kl. 16.45 blev klar over, at hendes dankort var blevet stjålet. Hun havde herefter i medfør af betalingskortlovens § 21, stk. 3, nr. 3, pligt til snarest muligt at underrette kortudstederen om kortets bortkomst.
3 medlemmer - Peter Blok, Peter Stig Hansen og Allan Pedersen - udtaler herefter:
Da klageren har kvitteret for modtagelse af indklagedes regler for dankort, finder vi, at det må lægges til grund, at hun har modtaget disse. Det fremgår heraf - med understreget tekst - at der uden for indklagedes åbningstid skal gives underretning til PBS, hvis telefonnummer er oplyst. Vi finder på denne baggrund, at klageren burde have været bekendt med muligheden for at spærre kortet ved henvendelse til PBS, og at hun ved at undlade at gøre dette i løbet af aftenen den 27. maj 1994 har udvist en sådan uagtsomhed, at hun i medfør af den nævnte bestemmelse hæfter for 8.000 kr. af det tab, som opstod ved misbruget af dankortet.
Vi finder ikke, at indklagedes oplysninger om kortets anvendelsesmuligheder kan fortolkes således, at det anførte maksimale hævebeløb på 2.000 kr. pr. dag angiver en begrænsning af kortindehaverens hæftelse ved misbrug af kortet.
Vi stemmer herefter for ikke at tage klagen til følge.
2 medlemmer - Niels Busk og Inge Frølich - udtaler:
Det i indklagedes regler for dankort anførte om muligheden for uden for indklagedes åbningstid at spærre et mistet dankort ved telefonisk henvendelse til PBS er vel understreget, men teksten er skrevet med samme små typer som folderens øvrige tekst. Vi finder, at denne vigtige oplysning, hvis den skal tjene som grundlag for en forpligtelse for kortindehaverne, burde have været fremhævet i brochuren på en langt mere iøjnefaldende måde eller givet ved en særskilt meddelelse. På denne baggrund finder vi det betænkeligt at fastslå, at klageren burde have været bekendt med muligheden for at spærre dankortet ved henvendelse til PBS. Vi finder herefter ikke, at klageren ved at undlade at spærre kortet før mandag morgen den 30. maj 1994 har udvist en sådan uagtsomhed, at hun i medfør af betalingskortlovens § 21, stk. 3, nr. 3, hæfter for 8.000 kr. misbruget. Da klageren efter lovens § 21, stk. 1, hæfter for 1.200 kr. af tabet, stemmer vi herefter for at pålægge indklagede at godtgøre klageren yderligere 6.800 kr.
Der afsiges kendelse efter stemmeflertallet.
Som følge heraf
Den indgivne klage tages ikke til følge.