Rådgivning ved udenlandsdanskers omlægning af værdipapirer
| Sagsnummer: | 458/2000 |
| Dato: | 13-03-2001 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Leif Nielsen, Jørn Ravn, Ole Reinholdt, Ole Simonsen |
| Klageemne: |
Værdipapirer - forhold vedrørende udenlandske papirer
|
| Ledetekst: | Rådgivning ved udenlandsdanskers omlægning af værdipapirer |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne klage vedrører, om indklagede har pådraget sig erstatningsansvar over for klageren i forbindelse med omlægning af klagerens værdipapirdepot.
Sagens omstændigheder.
Klageren, der er dansk statsborger og bosiddende i Frankrig, er kunde hos indklagede.
Klageren har anført, at hun og familien i 1992 flyttede til Frankrig. Afkastet af en obligationsbeholdning i svenske kr., der var erhvervet i 1992, var et nødvendigt led i familiens økonomi. I september 1997 blev hendes søn 100% invalid i forbindelse med en trafikulykke. Han blev i 1998 overført til behandling på et specialhospital i Danmark, og de begyndte at undersøge muligheden for at finde bolig i Danmark.
Den 3. marts 1999 kontaktede indklagedes medarbejder, TR, telefonisk klagerens ægtefælle M om omlægning af klagerens svenske obligationsbeholdning, nominelt 2,8 mio. SEK 6% Sweden Treasury. Baggrunden var, at indklagede vurderede, at der var mulighed for en svensk devaluering og renteforhøjelse. M ønskede ikke at afgive ordre om salg af papirerne under telefonsamtalen.
Den 5. marts 1999 kontaktede M telefonisk indklagede og blev i TR's fravær betjent af medarbejderen JEA. Henvendelsen resulterede i, at obligationsbeholdningen blev omlagt, således at klageren s.d. solgte obligationerne svarende til et afregningsbeløb på 2.553.091,03 DKK (inkl. vedhængende renter).
Den 8. marts 1999 afregnede indklagede klagerens køb af 30.928 stk. andele i Danske Fund Emu Bond Distribution. Afregningsbeløbet var 342.290,93 EUR, svarende til 2.547.534,48 DKK.
I marts 2000 rettede klageren henvendelse til indklagede som følge af utilfredshed med omlægningen foretaget i marts 1999.
Indklagede har anført, at Danske Fund Emu Bond Distribution er en international investeringsforening, der har til formål at investere i omsættelige værdipapirer, hovedsagelig obligationer noteret i forskellige valutaer tilhørende deltagerne i ØMU'en. Obligationerne skal være noteret på en officiel fondsbørs. Afdelingen er udbyttebetalende.
Parternes påstande.
Klageren har den 17. november 2000 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om "omgørelse af investering til almindeligt aftaleindskud med virkning fra 5/3 1999".
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at familien efter TR's henvendelse den 3. marts 1999 overvejede situationen. Den 5. s.m. ringede M til indklagede med henblik på at drøfte investeringen med TR. Som følge af TR's fravær talte M med JEA.
Over for JEA blev det kraftigt understreget, at det var vigtigt for familien med kort varsel at kunne flytte til Danmark og få frigjort midlerne til investering i bolig.
De ønskede pengene anbragt på f.eks. aftalekonto med en binding fra en 1 uge til 1 måned, svarende til hvad der var tilfældet med en ulykkesforsikring på 3 mio. kr., der var udbetalt til hendes søn.
JEA foreslog investeringen i Danske Fund Emu Bond Distribution. Indklagedes rådgivning om denne anbringelse er ansvarspådragende, idet investeringen er stærkt risikobetonet, da der for over 1/3 vedkommende investeres i erhvervsobligationer.
Indklagede har anført, at baggrunden for anbefalingen om køb af Danske Fund Emu Bond Distribution var, at den forventede tidsperiode indtil beløbets placering var for lang til at lade beløbet stå kontant som aftaleindskud. I marts 1999 ville der kun kunne være opnået en rente på ca. 3%. Hertil kommer, at erfaringsmæssigt giver investeringer i værdipapirer et højere afkast end kontantforrentning.
Indklagedes forslag om køb af de omhandlede papirer byggede på, at klagerens investering på denne måde ville blive spredt på flere europæiske valutaer inden for Den økonomiske og Monitære Union. Der ville blive opnået spredning på både statsobligationer, realkreditobligationer og erhvervsobligationer med en gennemsnitlig rating på AA, der svarer til en meget høj bonitet og særdeles stærk betalingsevne hos debitor. De købte papirer havde primo 1999 en varighed (gennemsnitlig restløbetid) på ca. 3 år og var derfor mindre kursfølsomme end de svenske obligationer, hvis varighed var ca. 5 år.
Klageren kunne udtrykkelig have fremsat ønske om placering på aftalekonto, der var en placeringsform, klageren var bekendt med.
Handlerne blev bekræftet ved fremsendelse af sædvanlig afregning, og klageren kunne have reageret, såfremt hun mente, at indklagede ikke havde handlet i overensstemmelse med det aftalte.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Ankenævnet finder ikke grundlag for at fastslå, at indklagedes rådgivning om omplacering af klagerens beholdning af svenske obligationer til andele i Danske Fund Emu Bond Distribution var ansvarspådragende. Det bemærkes herved, at Ankenævnet ikke finder det godtgjort, at klagerens ægtefælle under telefonsamtalen den 5. marts 1999 gav udtryk for, at midlerne burde anbringes på en aftalekonto, fordi han påregnede, at de inden for kortere tid skulle anvendes til køb af bolig i Danmark. Hertil kommer, at han og klageren måtte indse, at de selv måtte træffe den endelige beslutning om midlernes anbringelse og bære risikoen herfor.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge