Spørgsmål om rådgivning om kurssikring.
| Sagsnummer: | 69/1997 |
| Dato: | 25-08-1997 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Karin Duerlund, Inge Frølich, Niels Bolt Jørgensen, Leif Nielsen |
| Klageemne: |
Realkreditbelåning - kurssikring
|
| Ledetekst: | Spørgsmål om rådgivning om kurssikring. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Den 15. april 1994 underskrev klageren slutseddel om køb af en ejerlejlighed til overtagelse den 1. maj 1994. Af købesummen på 662.500 kr. skulle 511.000 kr. berigtiges ved optagelse af et 30-årigt kontantlån i sælgers navn. Slutsedlen indeholder ikke bestemmelser om regulering af købesummen eller lignende som følge af udviklingen i obligationskurserne. Det fremgår, at handelen skulle berigtiges af sælgers advokat, der oppebar takstmæssigt skødesalær efter reglen om seriesalg. Køber kunne uden udgift lade sig repræsentere ved egen advokat. Efter det oplyste var klageren bistået af advokat.
Klagerens pengeinstitut, indklagede 1's Nørre afdeling, ydede medio april 1994 klageren et lån til finansiering af udbetalingen.
Ejerskiftelånet på 511.000 kr. blev optaget i Realkredit Danmark gennem sælgers pengeinstitut, indklagede 2's Kongens Nytorv afdeling, og udbetalt den 16. juni 1994. Lånet udbetaltes på baggrund af 5% obligationer, hvorved dets obligationshovedstol blev 765.543,07 kr. Kurssikring af lånet havde fundet sted den 2. juni 1994.
Ved skrivelse af 27. januar 1997 rettede klageren henvendelse til indklagede 1 vedrørende den rådgivning, som han havde modtaget i forbindelse med sagens ekspedition i 1994. Han stillede krav om at blive holdt skadesløs for de faldende kurser i juni 1994. Indklagede 1 afviste kravet med henvisning bl.a. til, at man havde gjort klageren opmærksom på spørgsmålet om kurssikring, og at lånet var hjemtaget af sælgers pengeinstitut, indklagede 2.
Sælgeren af ejendommen var ansat hos indklagede 2.
I februar 1997 afviste indklagede 2 ligeledes et krav fra klageren om at blive holdt skadesløs for kurstab opstået ved lånets hjemtagelse.
Klageren har den 17. februar 1997 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at de indklagede tilpligtes at holde ham skadesløs for "de omkostninger kursfaldet i juni 1994 har påført mig".
Begge indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har for så vidt angår indklagede 1 anført, at han først, da lånet i lejligheden skulle hjemtages, af indklagedes medarbejder blev gjort opmærksom på, at der kunne ske kurssikring. Han blev henvist til at rette henvendelse til indklagede 2. Han finder det ikke acceptabelt, at indklagede 1 sendte ham ud i denne situation.
For så vidt angår indklagede 2 har klageren anført, at han dagligt i perioden frem til den 2. juni 1994 talte med sælgeren, som rådede ham til ikke at kurssikre. Han valgte dog at kurssikre den 2. juni 1994 for at undgå yderligere tab. klagede har pådraget sig erstatningsansvar over for ham i denne forbindelse.
Indklagede 1 har anført, at man, da lånetilbudet fra Realkredit Danmark var fremkommet, antagelig i begyndelsen af maj 1994, oplyste klageren om mulighederne for kurssikring og tilrådede, at kurssikring skete straks. Indklagede har derfor opfyldt sin rådgivningsforpligtelse og er ikke ansvarlig for, at klageren fulgte rådet fra indklagede 2 om ikke at foretage kurssikring før på et senere tidspunkt.
Indklagede 2 har anført, at klageren først rettede henvendelse i forbindelse med lånets hjemtagelse, hvorfor indklagede ikke før dette tidspunkt havde lejlighed til at rådgive klageren omkring kurssikring. Indklagede rådede klageren til at kurssikre, såfremt et efterfølgende kursfald ville have betydning for hans økonomiske forhold. Indklagede har efterfølgende kun udtalt sig om forventningerne til kursudviklingen, og det måtte være klart for klageren, at disse forventninger kunne vise sig ikke at holde stik. Klageren har selv truffet den endelige beslutning om, hvorvidt han ønskede at kurssikre eller ej, og risikoen herfor påhviler alene klageren. Klageren blev udtrykkeligt opfordret til at vælge en obligation med en højere kuponrente end 5%, men han insisterede på, at udbetalingen skete på grundlag af 5% obligationer, således at han kunne opnå den lavest mulige ydelse.
Ankenævnets bemærkninger:
Det må efter det oplyste lægges til grund, at indklagede 1 rettidigt har oplyst klageren om muligheden for at foretage kurssikring og i denne forbindelse har anbefalet klageren dette. Der er herefter ikke grundlag for at pålægge indklagede 1 erstatningsansvar.
Selv om indklagede 2's medarbejder - sælgeren af ejerlejligheden - måtte have anbefalet klageren ikke at foretage kurssikring, finder Ankenævnet ikke grundlag for at anse indklagede 2 for erstatningsansvarlig for det lidte kurstab. Det bemærkes herved, at klageren måtte indse, at rådgivningen var baseret på forventninger til kursudviklingen, som kunne vise sig ikke at holde stik, og at han derfor selv måtte træffe den endelige beslutning og bære risikoen for denne.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge over for nogen af de indklagede.