Afgørelse

Indekskontrakter. Udbetaling med variabel grundrente. Nedsættelse af den månedlige udbetaling i forhold til tidligere udarbejdet pensionsplan.

Indledning.

Denne sag vedrører klagerens krav om godtgørelse som følge af, at udbetalingerne fra klagerens indekskontrakter bliver mindre end angivet i tidligere pensionsplan udarbejdet af banken.

Sagens omstændigheder.

Klageren, der er født i 1942, oprettede i 1970 seks indekskontrakter. Ifølge aftale om pristalsreguleret alderdomsopsparing af 31. december 1970 skulle indekskontoen forrentes med bankens højeste indlånsrente, for tiden 9 % p.a. og en overrente, for tiden ¼ % p.a. Den aftalte udbetalingsperiode var 15 år. Aftalen indeholdt herudover bl.a. følgende:

"…

Fra den 1. i måneden efter kontohaverens fyldte 67. år udbetales kontoens indestående til denne i månedlige beløb af en sådan størrelse, som kontoens indestående forrentet gennem den aftalte udbetalingsperiode med grundrenten berettiger til. Til kontohavere, som er berettigede til, og som ønsker at modtage statens indekstillæg, sker udbetalingerne dog for hver af de af aftalen omfattede indekskontrakter mindst med det beløb, der sammenlagt med det under B omtalte indekstillæg ville udgøre 1/12 af den årlige pristalsregulerede ydelse. Udbetalingerne fortsætter med de således beregnede beløb, indtil kontoens indestående er opbrugt, uanset om den faktiske udbetalingsperiode herved bliver længere eller kortere end den aftalte. …"

Den 24. marts 2004 udarbejdede banken en pensionsplan for klageren, hvori første års udbetaling i år 2009 var angivet til 33.000 kr., eller 2.750 kr. pr. måned, og udbetalingsperioden var 15 år. I pensionsplanen var anført, at planen skulle "ses i sammenhæng med Generelle forbehold for Pensionsplan".

Af Generelle forbehold for Pensionsplan fremlagt af banken fremgik:

"….

Pensionsplanen er et vejledende værktøj, hvor der opstilles et overslag over den fremtidige forventede indkomst sammenholdt med de fremtidige indkomstønsker.

De anførte indkomst og formueoplysninger er vejledende og bygger på prognoser, pensionsoversigter, samt forudsætninger oplyst af kunden.

…

Satserne er pr. 01.01.2004.

…

Pensionsplanen er ikke et tilbud og er uden ansvar for Danske Bank"

Banken har oplyst, at det ikke længere er muligt at rekonstruere de indtastninger, der lå til grund for pensionsplanen fra 2004.

Den årlige pristalsregulerede ydelse for 2009 for indekskontrakter oprettet i 1970 af personer født i 1942 udgjorde 5.037 kr. svarende til 30.222 kr. for 6 kontrakter, i henhold til tabel offentliggjort af Økonomistyrelsen.

Ved e-mail af 6. august 2009 gjorde klageren indsigelse over, at udbetalingerne fra indekskontoen ifølge beregning modtaget fra banken i august 2009 ville blive mindre end anført i pensionsplanen fra 2004.

Ved e-mails af 10. og 25. august 2009 sendte klageren sine egne beregninger, hvorefter en udbetaling som forudsat i pensionsplanen fra 2004 ville have krævet en højere startsaldo (beregningssaldo) før udbetaling. Klageren anførte, at banken i sin beregning fra 2004 havde anvendt en for høj rentesats, og at bankens udbetalingsforslag var mindre end den årlige pristalsregulerede ydelse på i alt 30.222 kr. for de 6 kontrakter.

Banken afviste i e-mails af 19. august 2009 og 3. september 2009 klagerens krav om godtgørelse og anførte, at pensionsplanen fra 2004 var en uforpligtende prognose baseret på den daværende rente, og at den årlige udbetaling kunne forhøjes mod en afkortning af udbetalingsperioden og dermed en afkortning af perioden med udbetaling af indekstillæg.

Ved e-mail af 4. september 2009 anførte klageren bl.a., at han ikke ønskede forhøjelse af den årlige udbetaling, da dette ville tømme kontoen for hurtigt, men at banken på et tidligere tidspunkt burde have orienteret om den mindre udbetaling.

Udbetaling fra indekskontoen begyndte den 1. november 2009. Kontoens saldo udgjorde da 156.428,82 kr. Klageren valgte udbetaling på grundlag af variabel grundrente, som for 2009 udgjorde 3,25 % p.a. Den månedlige udbetaling i 2009 udgjorde efter det oplyste 2.348,86 kr. (svarende til 28.186,32 kr. pr. år), hvoraf 1.068,88 kr. udbetaltes af indestående på klagerens indekskonto, mens det resterende beløb på 1.280 kr. betaltes som et indekstillæg fra staten.

Banken har fremlagt en beregning med forventet månedlig udbetaling til klageren på 1.068,88 kr. i 15 år ved en variabel grundrente på 3,25 % p.a. og en beregningssaldo ved udbetaling på 156.428,88 kr.

Parternes påstande.

Klageren har den 19. november 2009 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om,

at Danske Bank skal indsætte et beløb på 38.972 kr. på klagerens indekskonto,

at Danske Bank skal vejlede kunderne, hvis der er udsigt til, at første års udbetaling fra indekskonti afviger mere end 10 % fra det tidligere oplyste,

at Danske Bank skal udføre en udbetalingsberegning for indekskonti, hvis kunden ønsker det, herunder oplyse den anvendte rente og grundlagsrente, og

at Danske Bank skal kunne fremlægge beregningsgrundlaget for udbetaling fra kundens konto.

Danske Bank har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har bl.a. anført, at banken har ydet fejlagtig rådgivning. Banken burde have opdaget fejlen i pensionsplanen og have rettet henvendelse til ham i tide.

Pensionsplanen fra 2004 var en videreførelse af en pensionsplan fra 2001. Planerne blev udarbejdet egenhændigt af banken. Planen fra 2004 var fejlagtig og upræcis, idet den anførte årlige udbetaling forudsatte en fremtidig rente på kontoen på ca. 6,1 %. Renten på kontoen var i 2004 kun ca. 1 %. Forskellen mellem den faktiske udbetaling og udbetalingen ifølge pensionsplanen fra 2004 er betydelig.

Han har flere gange spurgt, om beløbet på 33.000 kr. vedrørende første års udbetaling holdt stik.

Ved udarbejdelse af pensionsplanen i 2004 og ved efterfølgende årlige møder bekræftede banken, at han kunne regne med en årlig minimumsudbetaling på 33.000 kr.

Heller ikke på møde den 4. juni 2009 vedrørende udbetaling gav banken udtryk for, at der var problemer med at leve op til denne minimumsudbetaling.

Som følge af den fejlagtige beregning og manglende meddelelse fra banken forpassede han muligheden for i tide at rette op på den lave forrentning af kontoen.

Der skulle have stået ca. 39.000 kr. mere på kontoen for at opnå en udbetaling det første år på 33.000 kr.

Banken har ikke besvaret hans spørgsmål om beregninger eller forholdt sig til hans beregninger.

Danske Bank har bl.a. anført, at den af banken udarbejdede pensionsplan var et vejledende overslag på kundens forventede udbetalinger.

En prognose er en skønsmæssig beregning ud fra de på et givent tidspunkt værende forudsætninger og forventninger til fremtiden.

Banken har ikke garanteret klageren en minimumsudbetaling i 2009 på 33.000 kr.

Banken kunne ikke ved pensionsplanens udarbejdelse udarbejde en eksakt beregning af værdien af klagerens indekskonto.

Banken kan ikke pålægges at godtgøre kunden forskellen mellem de anslåede udbetalinger ifølge en tidligere prognose og de faktiske udbetalinger.

Banken er ikke forpligtet til at vejlede kunderne, hvis der er udsigt til, at udbetalingerne fra kundernes indekskonti afviger mere end 10 % fra det tidligere oplyste.

Banken er ikke forpligtet til at udarbejde prognoser for fremtidige udbetalinger fra indekskonti.

Klageren har ikke lidt et tab.

Banken har ikke handlet ansvarspådragende.

Klagerens tabsopgørelse bestrides.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Ankenævnet lægger til grund, at indeståendet på klagerens indekskonto til stadighed er blevet forrentet med bankens højeste indlånsrente med tillæg af overrente. Ankenævnet lægger endvidere til grund, at klageren opnår de udbetalinger, som han er berettiget til i henhold til indekskontrakterne.

Det forhold, at klageren på baggrund af bankens pensionsplan er blevet skuffet i sine forventninger til størrelsen af udbetalingerne fra kontoen, kan ikke i sig selv begrunde, at han har krav på økonomisk kompensation. Ankenævnet finder ikke, at banken ved pensionsplanen fra 2004 tilsikrede klageren, at han ville få udbetalt 33.000 kr. det første år.

Ankenævnet bemærker, at banken har udarbejdet en beregning over den forventede udbetaling til klageren i den samlede udbetalingsperiode og en opgørelse af beregningssaldoen. Klagerens krav om, at banken skal vejlede kunderne ved afvigelser fra tidligere oplysninger om udbetaling, og at banken i øvrigt skal udføre beregninger og fremlægge beregningsgrundlag for sine kunder, angår ikke en konkret formueretlig tvist, hvorfor Ankenævnet ikke kan behandle denne del af klagen.

Som følge heraf træffes følgende

afgørelse:

Klagen tages ikke til følge.