Ændring af lån til andelsboliglån med henblik på at opnå fritagelse for at betale renteafgift.
| Sagsnummer: | 519 /1995 |
| Dato: | 14-05-1996 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Peter Stig Hansen, Ole Just, Peter Møgelvang-Hansen, Allan Pedersen |
| Klageemne: |
Rente - udlån
|
| Ledetekst: | Ændring af lån til andelsboliglån med henblik på at opnå fritagelse for at betale renteafgift. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indklagede ydede i maj 1985 klageren og dennes ægtefælle et lån på 110.000 kr., som blev sikret ved kaution. Af låneprovenuet anvendtes 59.416 kr. til køb af en andelslejlighed. Lånets løbetid var angivet til 10 år.
Indklagede har oplyst, at klageren i starten af 1987 henvendte sig med anmodning om, at lånet ændredes til et andelsboliglån, således at det ikke blev belagt med renteafgift efter den dagældende renteafgiftslov. Indklagede beregnede, at 81,1 % af det oprindelige lån var anvendt til andelsboligen, idet der udover købesummen på 59.416 kr. var foretaget forbedringer for 28.171 kr. På dette tidspunkt var lånets restgæld 97.582 kr., således at 79.582 kr. kunne anses for andelsboliglån. Lånet nedbragtes derfor med 18.000 kr. med et samtidigt ydet lån. Lånets ydelse nedsattes fra månedligt 1.950 kr. til 1.425 kr.
Medio 1995 henvendte klageren sig til indklagede med anmodning om, at lånets restgæld pr. 31. maj 1995 blev slettet under henvisning til, at løbetiden skulle være 10 år. Indklagede afviste dette ved skrivelse af 20. juli 1995 med henvisning til, at løbetidsforlængelsen skyldtes renteforhøjelser. Det fremgår af skrivelsen, at lånet var blevet indfriet den 16. juni 1995.
Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at yde godtgørelse for for meget betalt rente.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har anført, at lånet i 1987 ændredes fra et kautionslån til et andelsboliglån. Af lov om realkreditlignende lån og andelsboliglån m.v. af 17. oktober 1986 § 9, stk. 2, nr. 1, fremgår, at for, at et lån kan betegnes som andelsboliglån, skal lånet ydes på de vilkår, der er nævnt i lovens § 10. Af § 10, stk. 1, fremgår, at løbetiden højest kan andrage 10 år. Da løbetiden blev længere end 10 år, og da kautionslånet blev ændret til et andelsboliglån, bør indklagede betale en rentekompensation svarende til forskellen mellem renten på et kautionslån og renten på et andelsboliglån.
Indklagede har anført, at kautionslånet i 1987 alene ændredes således, at det kunne betragtes som et andelsboliglån. Der skete ingen ændringer med hensyn til lånets sikkerheder. Ændringen til andelsboliglånet berørte ikke lånets forrentning. Med hensyn til løbetiden krævedes alene, at nedbringelsen ikke måtte forløbe langsommere end den aftalte nedbringelse af det oprindelige lån, jf. lovens § 10, stk. 2, nr. 3.
Ankenævnets bemærkninger:
Det må lægges til grund, at konverteringen i 1987 af størstedelen af det oprindelige lån alene skete med henblik på, at denne del af det oprindelige lån kunne anerkendes som et andelsboliglån i henhold til lov nr. 689 af 17. oktober 1986 og derved blev fritaget for renteafgift. Ankenævnet finder, at indklagede på denne baggrund var berettiget til at forudsætte, at lånets rentevilkår skulle fortsætte uændret.
Som følge af
Klagen tages ikke til følge.