Lån med variabel rente.
| Sagsnummer: | 797/1994 |
| Dato: | 17-07-1995 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Peter Møgelvang-Hansen, Bjarne Lau Pedersen, Erik Sevaldsen |
| Klageemne: |
Udlån - løbetid
|
| Ledetekst: | Lån med variabel rente. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
I februar 1985 blev klagerens lån hos indklagede forhøjet med ca. 119.000 kr. til 138.000 kr. mod pant i klagerens bil samt sommerhus. Lånet skulle afvikles med 2.400 kr. månedligt, første gang 1. marts 1985. Lånet forhøjedes i september s.å. til 145.000 kr., og ydelsen ændredes til 2.250 kr. månedligt. Lånets rente var p.t. 11% p.a. med tillæg af provision på 3%.
Indklagede har oplyst, at man bevilgede ydelsesbortfald for ydelserne, der forfaldt 1. oktober, 1. november og 1. december 1986.
I juni 1989 ydede indklagede klageren en såkaldt kombikonto med en trækningsret på 10.000 kr. Af aftalen om kombikontoen fremgik, at kontoens overtræksret bortfaldt 3 år efter kontoens oprettelse.
I februar 1993 blev kombikontoen ophævet og klagerens lån forhøjet med ca. 11.500 kr. til 116.000 kr. Renten var p.t. 21%.
Lånet blev indfriet den 28. juli 1994 ved betaling af 97.604,30 kr.
Indklagede har oplyst, at den variable rente på klagerens lån har fulgt den almindelige udvikling i renteniveauet. Ændringer i rentesatserne er offentliggjort i dagspressen og ved opslag i indklagedes afdelinger, ligesom aktuelle satser er fremgået af tilsendte kontoudskrifter.
Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale en kompensation.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har anført, at der ved optagelsen af billånet i 1985 aftales en løbetid på 10 år. I juli måned 1994 indrømmede indklagede, at man havde givet dårlig rådgivning, og at han skulle have været til samtale hvert andet år. Desuden var det en fejl, at kombikontoen blev overført til billånet. Indklagede har ikke overholdt den aftalte afdragsperiode og bør derfor yde en kompensation.
Indklagede har anført, at der ikke har været aftalt nogen bestemt løbetid for lånet. Klageren har kunnet følge lånets udvikling på grundlag af kontoudskrifterne og årlige samleudskrifter, hvoraf gæld og renter fremgik. Klagerens lån havde ikke noget fastlagt udløbstidspunkt, og da ydelserne blev afviklet i overensstemmelse med gældsbrevenes aftaler, skulle klageren ikke til samtale omkring lånet. Først ved oprettelsen af kombikontoen, hvor en forlængelse af denne konto forudsatte, at indklagede modtog oplysninger om debitors økonomiske forhold, var det nødvendigt, at klageren kom til samtale. Efter at klageren i januar/februar 1993 havde indleveret materiale om sine økonomiske forhold, afslog man en forlængelse af kombikontoen. Samtidig aftaltes, at gælden på kombikontoen konverteredes til en forhøjelse af lånet.
Ankenævnets bemærkninger:
Ankenævnet finder det ikke godtgjort, at der i forbindelse med låneforhøjelsen i februar 1985 blev aftalt en bestemt løbetid for lånet. Hertil kommer, at lånet senere er blevet forhøjet, at ydelsen blev nedsat i september 1985, og at der har været indrømmet ydelsesbortfald, ligesom klageren måtte indse, at de efterfølgende renteforhøjelser ville forlænge løbetiden. Det må lægges til grund, at lånets rente til enhver tid har fulgt indklagedes sædvanlige rente for lån af den pågældende art. Det må endvidere lægges til grund, at forhøjelsen af lånet i februar 1993 i forbindelse med indfrielsen af kombikontoen skete efter aftale med klageren.
Efter det anførte finder Ankenævnet ikke grundlag for at tage klagerens påstand om kompensation til følge.
Som følge heraf
Den indgivne klage tages ikke til følge.