Depotgebyr, udenlandske obligationer, størrelse og varsel ved forhøjelse.
| Sagsnummer: | 344/1991 |
| Dato: | 03-04-1992 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Søren Geckler, Gert Bo Gram, Allan Pedersen, Jørn Ravn |
| Klageemne: |
Depot - øvrige spørgsmål
Gebyr - depot |
| Ledetekst: | Depotgebyr, udenlandske obligationer, størrelse og varsel ved forhøjelse. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Under denne sag har klageren nedlagt påstand om, at indklagede tilpligtes at nedsætte et gebyr på 750 kr. excl. moms pr. halvår for opbevaring af klagerens nominelt 51.000 Ecu-obligationer.
Klageren fremsendte kopi af klageskemaet, der er dateret 18. juli 1991, til indklagedes direktør. Efter at indklagede den 25. juli 1991 havde modtaget sagen fra Ankenævnet med anmodning om svar inden 5 uger, sendte indklagede den 23. august 1991 en skrivelse til klageren, og den 27. august 1991 sendte indklagede kopi af denne skrivelse til Ankenævnet. I skrivelsen redegøres for baggrunden for gebyrets fastsættelse og den stedfundne forhøjelse, ligesom indklagede som en forligsmæssig løsning tilbød at godtgøre klageren differencen i forhold til den oprindelige sats i de to første terminer, der forfaldt henholdsvis november 1990 og maj 1991. Klageren har afslået dette forligsforslag.
Indklagede har herefter nedlagt påstand om frifindelse for så vidt angår påstanden om nedsættelse af gebyret udover disse to terminer.
Klageren har til støtte for påstanden anført, at gebyret hidtil kun havde udgjort 428 kr. pr. halvår, men fra og med halvåret 1. december 1990 - 31. maj 1991 blev sat op til 750 kr. Indklagedes udgifter ved at opbevare klagerens udenlandske obligationer hos indklagedes korrespondent i udlandet beløber sig ikke til de 750 kr., som indklagede opkræver. Klageren mener endvidere ikke, at indklagede kan dokumentere, at omkostningerne er steget med 75% i løbet af et halvt år svarende til indklagedes forhøjelse af gebyret fra 428 kr. til 750 kr. Klageren har opfordret indklagede til at dokumentere sine faktiske omkostninger ved opbevaring af det pågældende papir. Klageren har endvidere anført, at indklagede ikke har overholdt Ankenævnets vedtægter, idet indklagedes første svarskrivelse til Ankenævnet ikke forelå 5 uger efter indklagedes modtagelse af klagen.
Indklagede har anført, at reguleringen af gebyrerne blev varslet overfor klageren i januar måned 1991. Indklagede erkender, at klageren herved ikke har haft mulighed for at reagere på de ændrede satser hverken i november 1990 eller i maj 1991, hvorfor indklagede har tilbudt at tilbageføre differencen i forhold til den oprindelige sats for disse to terminer. Ved reguleringen blev gebyret, der tidligere udgjorde 0,75 o/oo pr. halvår, for kapitaler over 500.000 kr. fastsat til 1 o/oo pr. halvår med et minimum på 750 kr. Fra og med 1991 skal gebyret tillægges moms.
Størrelsen af det konkrete depotgebyr med tilhørende minimumssats er påvirket af, at der er tale om udenlandske værdipapirer. Værdipapirene opbevares i et udenlandsk depotsted, hvilket indebærer, at gebyret skal dække indklagedes positive udgifter til den udenlandske forbindelse, transaktionsomkostninger samt indklagedes egen administration af depotet. En stor del af disse omkostninger er uafhængige af, om depotet er stort eller lille, hvorfor indklagede har set sig nødsaget til at fastsætte et minimumsgebyr. Det er korrekt, at minimumsgebyret - og dermed forhøjelsen for klagerens vedkommende - ikke er baseret på en tilsvarende procentuel stigning i indklagedes omkostninger. Gebyrstrukturen er fastlagt ud fra en gennemsnitlig beregning af indklagedes omkostninger ved udenlandske depoter. Fremlæggelse af beregninger er uden betydning for sagens afgørelse, som må ske på grundlag af en markedsmæssig vurdering af de konkrete gebyrer. På denne baggrund fastholder indklagede, at gebyret er rimeligt og så vidt vides på linie med tilsvarende gebyrer i andre pengeinstitutter.
Indklagede bestrider, at man ikke har overholdt Ankenævnets vedtægter, idet indklagede, som forudsat i vedtægternes § 3, stk. 2, har forsøgt at forlige sagen inden udløbet af 5 ugers fristen.
Ankenævnets bemærkninger:
Indledningsvis bemærkes, at indklagedes skrivelse af 23. august 1991 til klageren, af hvilken skrivelse Ankenævnet modtog kopi, må betragtes også som en udtalelse over for Ankenævnet, således at indklagede har overholdt svarfristen på 5 uger.
Ankenævnet finder, at indklagede har været berettiget til at ændre sine depotgebyrer for udenlandske værdipapirer, herunder ved indførelse af en minimumssats, selv om dette for visse kunders - herunder klagerens - vedkommende indebar en forhøjelse, der oversteg den almindelige omkostningsstigning. Ankenævnet finder endvidere ikke grundlag for at fastslå, at indklagedes nye gebyrer er urimelige. Herefter, og da indklagede har erklæret, at forhøjelsen for klagerens vedkommende først vil træde i kraft fra den 1. juni 1991, således at klageren har fået et tilstrækkeligt varsel, tages klagen ikke til følge.
Som følge heraf
Den indgivne klage tages ikke til følge. Klagegebyret tilbagebetales klageren.