Afgørelse

Spørgsmål om sparekassen skal dække tab i forbindelse med klagerens tidligere samlevers misbrug af klagerens konti.

Indledning

Denne sag vedrører, om Sparekassen Faaborg skal dække tab i forbindelse med klagerens tidligere samlevers misbrug af klagerens konti.

Sagens omstændigheder

Klageren var kunde i Faaborg Sparekasse, hvor hun havde en anfordringskonto (-544) og en opsparingskonto (-405). Herudover havde klageren sammen med sin daværende samlever S en budgetkonto i sparekassen.

S foretog i en ikke nærmere afgrænset periode frem til maj 2008 uretmæssige transaktioner på klagerens konti, hvorved der opstod et underskud på klagerens anfordringskonto (-544) på 32.000 kr. og på den fælles budgetkonto på ca. 100.000 kr., mens der på klagerens opsparingskonto (-405) var en saldo på 4,30 kr.

Klageren har under sagen fremlagt kontoudtog for hendes personlige konti, hvoraf der fremgår overførsler til en konto -218. Den pågældende konto tilhører ifølge det oplyste S. Herudover fremgår der en række overførsler med posteringsteksten "ovf. til [S]".

Misbruget skete ifølge det oplyste ved, at S kontaktede sparekassen telefonisk og anmode sparekassens medarbejder om at foretage transaktionerne på klagerens vegne. Sparekassen har under sagen oplyst, at S i forbindelse med anmodningerne oplyste et såkaldt mærke på den enkelte konto. Klageren har bestridt, at der skulle være et sådant mærke på samtlige konti.

Klageren har oplyst, at hun i april 2008 kontaktede sparekassen, da hun undrede sig over, at hun i en længere periode ikke havde modtaget kontoudtog. Sparekassen havde imidlertid fremsendt kontoudtog, som S havde fjernet, så klageren ikke skulle opdage misbruget.

I forbindelse med klagerens kontakt til sparekassen erkendte S misbruget af kontiene. Som følge heraf blev der afholdt et møde mellem klageren, S og sparekassen med henblik på inddækning af overtrækkene på kontiene.

Den 8. maj 2008 indsatte S 32.000 kr. på klagerens anfordringskonto (-544) til inddækning af det opståede overtræk på denne konto.

Ifølge det oplyste indbetalte S herudover 51.900 kr. til nedbringelse af overtrækket på budgetkontoen. Det resterende overtræk på budgetkontoen blev inddækket ved oprettelse af et privatlån på 52.000 kr. med klageren som meddebitor.

Klageren og S underskrev den 22. maj 2008 gældsbrevet for privatlånet, hvoraf det fremgik, at lånet var variabelt forrentet med på daværende tidspunkt 15,750 % p.a., samt at lånet med en månedlig ydelse på 2.000 kr. forventedes tilbagebetalt i februar 2011.

I marts 2009 blev klagerens engagement overført til et andet pengeinstitut.

Sparekassen har oplyst, at klageren i oktober 2009 rettede henvendelse til sparekassen med anmodning om fremsendelse af kontoudtog for de tidligere konti i sparekassen.

Den 18. december 2009 var klageren til et møde i sparekassen, hvor forekomsten af uretmæssige hævninger blev drøftet, herunder om transaktionerne var sket i strid med gældende regler. Af et opfølgende brev af 2. februar 2010 fra sparekassen til klageren fremgår blandt andet:

"...

Det er ikke tidligere blevet noteret på bilag om hvorvidt mærke på kontoen er oplyst når en kunde telefonisk anmoder om overførsel fra en konto til en anden. I dit tilfælde har vi kontaktet de medarbejdere der har foretaget ekspeditionerne, f.s.v. de stadig er ansat i Sparekassen, det har ikke været muligt at få hverken af- eller bekræftet om mærket har været oplyst, men alle mener at det har det.

…

Transaktionerne på den fælles budgetkonto, kan foretages af begge uden samtykke fra den anden.

…

Efterfølgende blev der indgået aftale om at [S’s] erstatning skulle bruges til betaling af overtrækket, og det resterende skulle tilbagebetales som et lån, og da overtrækket var på både fælles konto og din konto, var det et krav fra vort Kreditkontor at I begge skulle hæfte for gælden, tillige med at [S] på det tidspunkt var registreret i RKI.

…

Til orientering, kan det oplyses, at der efter denne henvendelse er strammet op overfor samtlige medarbejdere omkring bl.a. notering af mærke samt fuldmagtsforhold.

…"

Den 5. marts 2010 blev der atter afholdt møde mellem klageren og sparekassen, hvor posteringerne på klagerens konti blev gennemgået.

Ved e-mail af 28. april 2010 oplyste sparekassen til klagerens bisidder, at klagerens anfordringskonto (-544) i 1999 blev oprettet med "LH" som mærke, samt at "LH" den 2. juli 2007 ligeledes blev etableret som mærke for klagerens opsparingskonto (-405). Endelig fremgik det, at der ikke havde været noteret faste fuldmagtsforhold på kontiene.

Ved brev af 17. maj 2010 til sparekassen anmodede klageren om nærmere uddybning af en række konkrete posteringer. Klageren anmodede samtidig om dokumentation for sparekassens oplysninger vedrørende mærkning af hendes konti.

Den 11. juni 2010 afviste sparekassen telefonisk at gennemgå posteringerne yderligere uden beregning.

Ved brev af 10. august 2010 rettede klageren henvendelse til sparekassens klageansvarlige og anmodede sparekassen om at betale 116.128 kr., i det hun anførte, at de af S foretagne transaktioner var sket uden fuldmagt.

Ved brev af 26. august 2010 afviste sparekassen klagerens krav under henvisning til, at sagen blev afsluttet i maj 2008, samt at klageren ikke efterfølgende havde gjort indsigelse før ultimo 2009.

Parternes påstande.

Klageren har den 23. november 2010 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Sparekassen Faaborg skal erstatte hendes tab.

Sparekassen Faaborg har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter

Klageren har anført, at misbruget skete, uden at hun på noget tidspunkt blev kontaktet af sparekassen på trods af, at der var opstået overtræk på henholdsvis 30.000 kr. og 100.000 kr. Hun blev derfor chokeret, da hun ved sin henvendelse til sparekassen blev oplyst om overtrækkene, samt at der kun stod 4 kr. på hendes opsparing.

På mødet i sparekassen gav sparekassens medarbejdere udtryk for, at hun var uden skyld i det skete, og at der derfor skulle findes en løsning med S om, hvordan han ville dække tabet.

Der blev oprettet et lån, men da de en uge efter mødte op i sparekassen, stod hun på lånet som meddebitor. Både hun og S protesterede herover. Men sparekassens medarbejder oplyste, at det ifølge sparekassens kreditafdeling ville se bedre ud, hvis de begge stod på lånet.

Hun har aldrig tidligere været i kontakt med sparekassen, da hun altid har haft styr på sin økonomi, og hun følte sig derfor presset til at skrive under.

Efter at have gennemgået sine kontoudtog rettede hun i december 2009 henvendelse til sparekassen, da hun ved gennemgangen havde konstateret uregelmæssigheder på hendes konti igennem flere år.

På de efterfølgende møder med sparekassen fik hun gennemgået de tvivlsomme posteringer og sorteret nogle af dem fra.

Hun havde efterfølgende flere samtaler med sparekassen med henblik på forklaring af de resterende posteringer, men i juni 2010 meddelte sparekassen så, at man ikke længere ville gennemgå posteringerne uden beregning, hvilket hun er uforstående overfor.

Sparekassen har ikke kunnet dokumentere, at S havde fuldmagt til at hæve på hendes konti. Sparekassen har anført, at der har været mærke på begge hendes konti, hvilket hun er uenig i. Sparekassen har ligeledes ikke kunnet dokumentere dette, eller i øvrigt kunne be- eller afkræfte, hvorvidt mærket har været oplyst.

Hun erkender, at hun også selv bærer en del af ansvaret for ikke at kontrollere sine konti, men sparekassen har foretaget transaktionerne i strid med gældende regler. Hun har forsøgt at komme i dialog med sparekassen, men bliver afvist, når hun vil have sparekassen til at forholde sig til, hvad der er foregået.

Hun har ved sine henvendelser alene opnået, at sparekassen har strammet op på deres procedure vedrørende tredjemands hævninger på konti. Som følge af sparekassens hidtidige procedurer har hun imidlertid lidt et tab på i alt 116.128 kr., som sparekassen har afvist at erstatte under henvisning til, at sagen er afsluttet.

Sparekassen Faaborg har anført, at klageren jævnligt har fået tilsendt kontoudskrifter og årsoversigter. Der er endvidere udsendt rykkere til klageren omkring gentagne overtræk. Det bemærkes i den forbindelse, at klageren i perioden 2004 til 2007 havde adskillelige overtræk på sine konti, blandt andet som følge af klagerens overbrug af dankort. Klagerens dankort blev som følge heraf spærret i maj 2007.

Klageren har haft rig lejlighed til at holde sig orienteret om de foretagne transaktioner. Det er desuden klagerens eget ansvar at føre tilsyn med sine konti.

De pågældende transaktioner er gennemført efter oplysning af mærke i det omfang kontiene havde et sådant tilknyttet.

Klageren indgik i maj 2008 en aftale med S og sparekassen om inddækning af overtrækkene. Aftalen blev accepteret af alle parter, hvorfor sparekassen med rette kunne gå ud fra, at klageren havde dannet sig det fornødne overblik, inden hun indgik aftalen.

Sparekassen måtte herefter gå ud fra, at aftalen stod ved magt. Frem til marts 2009, hvor klageren overførte sit engagement til et andet pengeinstitut, var der ingen fornyede problemer med overtræk eller lignende, og klageren havde ingen indsigelser imod de talstørrelser, der blev overført til klagerens nye pengeinstitut.

Først i oktober 2009 anmodede klageren pludselig om at få tilsendt posteringsoversigter og diverse bilag. Sparekassen var i et vist omfang behjælpelig hermed, men måtte til sidst afvise, at der skulle være grundlag for yderligere undersøgelse af gamle transaktioner, ikke mindst set i lyset af den i maj 2008 indgåede aftale om inddækningen af overtrækkene.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion

Klageren blev i foråret 2008 bekendt med S’ misbrug af hendes konti i sparekassen. På den baggrund blev der i maj 2008 afholdt møde mellem klageren, S og sparekassen, hvorefter S indbetalte beløb på klagerens konti. Der blev i den forbindelse oprettet et lån til inddækning af et resterende overtræk på parrets fælles budgetkonto.

Låneaftalen blev underskrevet af klageren som meddebitor. Ankenævnet finder, at sparekassen har udvist en betydelig grad af uagtsomhed ved gentagne gange at acceptere overtræk på klagerens anfordringskonto alene baseret på S’ telefoniske henvendelse. Ankenævnet finder imidlertid på basis af de oplysninger, som Ankenævnet har modtaget, ikke grundlag for at tilsidesætte låneaftalen.

Klageren henvendte sig først til sparekassen igen ultimo 2009. Ankenævnet finder derfor, at sparekassen berettiget kunne gå ud fra, at sagen var afsluttet i maj 2008, idet det bemærkes, at klageren ikke for Ankenævnet er fremkommet med indsigelser mod konkrete transaktioner, hun mener er uberettigede.

Som følge heraf træffes følgende

a f g ø r e l s e :

Klagen tages ikke til følge.