Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Spørgsmål om erstatningsansvar i forbindelse med gennemførelse af en omprioritering, hvor halvdelen af et overskydende provenu blev udbetalt til en efterstående panthaver.

Sagsnummer: 464/2002
Dato: 02-04-2003
Ankenævn: Peter Blok, Inge Frølich, Peter Stig Hansen, Sonny Kristoffersen, Bjarne Lau Pedersen
Klageemne: Realkreditbelåning - øvrige spørgsmål
Ledetekst: Spørgsmål om erstatningsansvar i forbindelse med gennemførelse af en omprioritering, hvor halvdelen af et overskydende provenu blev udbetalt til en efterstående panthaver.
Indklagede: Ø. Brønderslev-Hallund Sparekasse
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning.

Denne sag vedrører, om indklagede i forbindelse med en omprioritering af klagerens og dennes ægtefælles ejendom har pådraget sig et erstatningsansvar.

Sagens omstændigheder.

Den 4. december 2001 fremsendte Realkredit Danmark til klageren og dennes ægtefælle, H, et vejledende eksempel på en omprioritering af deres ejendom. Ifølge eksemplet kunne klageren og H ved at omlægge et eksisterende lån i Realkredit Danmark med en hovedstol på oprindelig 460.000 kr. til et nyt lån på 574.000 kr. opnå et kontant provenu på 89.848 kr.

I ejendommen var der med prioritet efter Realkredit Danmark lånet et ejerpantebrev på 50.000 kr., som lå til sikkerhed for klagerens gæld til en kreditor, K. Ejerpantebrevet skulle i givet fald rykke for omprioriteringslånet.

Ved skrivelse af 29. april 2002 til klageren meddelte K, at man accepterede omprioriteringen under forudsætning af, at halvdelen af låneprovenuet blev indbetalt som ekstraordinært afdrag på gælden.

Ved skrivelse af 24. juni 2002 til klagerens og H's repræsentant afslog K en akkordering af gælden.

Ved skrivelse af 30. juni 2002 fra H fik indklagede meddelelse om, at klageren og H efter at have modtaget afslag på akkord accepterede at betale halvdelen af provenuet ved omprioriteringen til K, og at omprioriteringen nu skulle sættes i gang.

Den 3. juli 2002 udstedte Realkredit Danmark et lånetilbud vedrørende et obligationslån på 578.000 kr. Ifølge lånetilbuddet var det anslåede provenu ved en omprioriteringen 100.499 kr.

Den 9. juli 2002 underskrev klageren og H følgende erklæring:

"Omlægning af kreditforeningslån i Realkredit Danmark

Vi accepterer hermed, at halvdelen af provenuet af omprioriteringen i [klagerens og H's ejendom] afvikles på gælden til [K]."

Den 19. juli 2002 blev omprioriteringen gennemført.

Den 5. august 2002 udbetalte indklagede à conto 30.000 kr. til klageren og H fra omprioriteringskontoen.

Indklagede ekspederede rykningen af ejerpantebrevet og returnerede dette til K den 19. september 2002 sammen med en check på 48.789,66 kr., som udgjorde halvdelen af provenuet ved omprioriteringen.

Den 10. oktober 2002 blev omprioriteringskontoen opgjort og restindeståendet, som udgjorde 19.210,22 kr., blev udbetalt til klageren og H.

I september 2002 gennemførte indklagede en betaling på 8.279 kr. vedrørende klagerens telefon. Til dækning af betalingen blev der hævet 4.279 kr. på klagerens budgetkonto og 4.000 kr. på klagerens lønkonto.

Parternes påstande.

Den 22. november 2002 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at undskylde den dårlige rådgivning og at dække det opståede tab.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at omprioriteringen blev påbegyndt i uge 42 i 2001 og først blev afsluttet efter ca. et år.

Under et møde den 3. juni 2002 meddelte indklagede, at omprioriteringen kun kunne gennemføres, såfremt halvdelen af provenuet blev betalt til K.

Han blev først bekendt med størrelsen af beløbet til K, efter at dette var blevet betalt. Han blev herved afskåret fra at foretage en ekstrabetaling på 1.211 kr., i alt 50.000 kr., hvormed ejerpantebrevet kunne være blevet indfriet. Indklagedes håndtering af sagen har således medført, at der er betalt 48.789 kr. som et ekstra afdrag, uden at gælden til K er blevet nedsat.

Han har efterfølgende konstateret, at K slet ikke var berettiget til noget beløb i forbindelse med omprioriteringen.

Indklagede hævede 4.000 kr. på hans konto til betaling af telefonregningen, hvilket han ikke var orienteret om. Dispositionen medførte vanskeligheder med hensyn til at følge med i, hvad der indestod på kontoen.

Indklagede bør fremkomme med en officiel skriftlig beklagelse af det skete.

Indklagede bør endvidere dække det tab, som han er blevet påført. Dette indebærer, at indklagede skal indfri K's pant i ejendommen på 50.000 kr.

Indklagede har anført, at omprioriteringen ikke blev påbegyndt førend i sommeren 2002. I slutningen af 2001 blev muligheden for en omprioritering drøftet, og klageren og H modtog i den forbindelse Realkredit Danmarks vejledende eksempel på en omprioritering. Der blev ikke udstedt et egentligt lånetilbud, idet det var uafklaret, om K ville rykke for det eventuelle nye lån. Klageren var ikke tilfreds med K's betingede accept af 29. april 2002 og forhandlede selv med K om en eventuel akkordordning. Da det viste sig, at en akkord ikke kunne opnås, accepterede klageren og H K's betingelse for at rykke med ejerpantebrevet, jf. H's skrivelse af 30. juni 2002.

Klageren og H underskrev dokumenterne vedrørende omprioriteringen den 9. juli 2002, hvor klageren og H også underskrev en erklæring om, at de accepterede, at halvdelen af provenuet blev afregnet til K.

Det har på intet tidspunkt været lovet fra K's side, at ejerpantebrevet på 50.000 kr. skulle slettes.

I september 2002 meddelte klageren, at en telefonregning på 8.279 kr. ikke skulle betales, idet han ville forhandle med telefonselskabet. Disse drøftelser førte åbenbart til, at klageren skulle betale regningen, idet han senere fremsendte opkrævningen for det fulde beløb til betaling. Da der ikke var basis for en større hævning end 4.279 kr. på klagerens budgetkonto, blev det resterende beløb på 4.000 kr. hævet på lønkontoen.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Ankenævnet finder ikke grundlag for at fastslå, at indklagede ved sin behandling af omprioriteringssagen har begået fejl eller forsømmelser, der kan medføre et erstatningsansvar.

Det må efter det foreliggende lægges til grund, at K ikke var forpligtet til at rykke med ejerpantebrevet for det af klageren og H ønskede nye lån, og at gennemførelsen af omprioriteringen i slutningen i af 2001 og foråret 2002 derfor afventede resultatet af forhandlingerne med K om rykning eller en eventuel akkord. Forholdet til K blev først endeligt afklaret i juni 2002, hvor H gav indklagede meddelelse om udfaldet af forhandlingerne og anmodede om, at omprioriteringen blev sat i gang. Der er herefter ikke grundlag for at fastslå, at det beror på forhold hos indklagede, at omprioriteringen ikke blev gennemført tidligere end sket.

Klageren og H accepterede K's betingelse for at rykke med ejerpantebrevet, hvorefter halvdelen af provenuet skulle betales til K som ekstraordinært afdrag på gælden. Ankenævnet finder ikke, at indklagede i forbindelse hermed burde have indset, at klageren og H forventede, at ejerpantebrevet ville blive udleveret. Klageren og H har heller ikke lidt noget egentligt tab ved, at dette ikke skete.

Det må som ubestridt lægges til grund, at indklagede blev anmodet om at gennemføre betalingen af telefonregningen på 8.279 kr. til telefonselskabet. Indklagede var derfor berettiget til at hæve beløbet på klagerens konti. Klageren måtte påregne, at beløbet ville blive trukket på lønkontoen i det omfang, der ikke var dækning for betalingen på budgetkontoen.

Som følge af det anførte

Klagen tages ikke til følge.