Afvikling af engagement i forbindelse med klagers bodeling.
| Sagsnummer: | 237 /1993 |
| Dato: | 30-12-1993 |
| Ankenævn: | Niels Waage, Peter Møgelvang-Hansen, Lars Pedersen, Ole Simonsen |
| Klageemne: |
Udlån - bodeling, samlivsophævelse
|
| Ledetekst: | Afvikling af engagement i forbindelse med klagers bodeling. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Ved klageskema af 30. april 1993 og senere skrivelser har klageren klaget over følgende:
1) at indklagede den 1. december 1989 uden varsel fjernede penge fra hendes checkkonto, uagtet hun på forhånd havde underrettet indklagede om, at hun skulle separeres og havde anmodet om, at sagen i den anledning blev sat i bero.
2) at indklagede ikke har sendt hende opgørelse vedrørende renteindtægter på en selvpensioneringskonto og en kapitalpensionskonto, og at indklagede ikke har opgivet renteindtægter heraf til skattevæsenet 1991-92.
3) at indklagede i 1989 og 1990 har ladet klagerens tidligere ægtefælle udnytte en kassekredit, der var bevilget klagerens personlige firma og har realiseret sikkerheder uden at varsle klageren og med tab for klageren til følge.
4) at indklagede ikke har holdt klageren underrettet om afviklingen af et aktieselskab, der ejedes af klageren og hendes ægtefælle.
5) at indklagede uden at være berettiget hertil har ladet klagerens ægtefælle tømme en konto, uagtet klageren var berettiget til at få beløbet udbetalt over en periode på 10 år.
Det fremgår af sagen, at en kassekredit på 100.000 kr. ydet til et af klageren personligt drevet firma skulle indfries pr. 1. oktober 1989. Ved skrivelse af 18. oktober 1989 bekræftede indklagede overfor klageren, at kassekreditten var opsagt til fuld indfrielse pr. 1. oktober 1989; samtidig gjorde indklagede opmærksom på, at man forbeholdt sig ret til at fyldestgøre sig i aktiver, der var deponeret til sikkerhed for mellemværendet. Den 1. december 1989 overførte indklagede indeståendet på klagerens checkkonto til kassekreditten.
Indklagede har i anledning af sagen gjort gældende:
ad 1) at underskuddet på checkkontoen er modregnet i klagerens gæld til indklagede ifølge kassekreditkontrakten efter, at denne var blevet opsagt, og at modregningen er gennemført i henhold til indklagedes almindelige forretningsbetingelser, efter at man forgæves havde anmodet klageren om at rette henvendelse med henblik på at få tilvejebragt en nærmere afvikling af kassekreditten.
ad 2) at indklagede hvert år for enhver kapitalpension og selvpensioneringskonto sender årsopgørelser til kontohavere. Såfremt klageren ikke har modtaget opgørelser, skyldes det alene den omstændighed, at hun ikke har meddelt indklagede adresseforandring.
ad 3) at klagen bør afvises som vedrørende erhversmæssige forhold, jf. Ankenævnets vedtægters § 2. Der er ikke siden januar 1989 foretaget hævninger på kontoen og det bestrides, at indklagede har givet klagerens tidligere ægtefælle adgang til at disponere over kontoen. Det bestrides, at indklagede har realiseret sikkerheder uden at advisere klageren.
ad 4) at klagen bør afvises som vedrørende erhvervsmæssige forhold.
ad 5) at kontoen har været familiens budgetkonto, og at begge ægtefæller har haft adgang til at disponere over kontoen. Kontoen er benyttet til at betale terminer for en ejendom, der tidligere tilhørte klagerens ægtefælle. Afkastet af nogle gældsbreve blev benyttet til betaling af terminerne på ejendommen ved kreditering af afkastet på kontoen, indtil ejendommen blev solgt pr. 1. december 1990. Klagerens tidligere ægtefælle var eneejer af ejendommen, og indklagedes bistand i forbindelse med hussalget blev derfor aftalt med denne.
Klageren har nedlagt påstand om, at indklagede tilpligtes at betale klageren 50.000 kr. i erstatning for tab forvoldt af indklagede.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Ankenævnets bemærkninger:
ad 1) Ankenævnet finder den skete modregning berettiget.
ad 2) Som sagen foreligger oplyst, lægger Ankenævnet til grund, at indklagede har tilsendt klageren kontoudtog vedrørende de nævnte konti. Renter vedrørende sådanne konti skal ikke indberettes til skattevæsenet.
ad 3) Da klagen vedrører et erhvervsengagement afvises klagen i medfør af Ankenævnets vedtægters § 2, stk. 2, jf. stk. 3.
ad 4) Ved Ankenævnets sekretariats skrivelse af 8. juni 1993 afvistes denne del af klagen i medfør af Ankenævnets vedtægters § 2, stk. 2, jf. stk. 3, da klagen angik et erhvervsmæssigt forhold.
Af de af sekretariatet anførte grunde tiltrædes det, at klagen, for så vidt angår det omhandlede aktieselskab, falder udenfor Ankenævnets kompetence.
ad 5) Da også klagerens tidligere ægtefælle kunne disponere over kontoen, findes der ikke grundlag for at antage, at indklagede har handlet erstatningspådragende overfor klageren.
Som følge af det anførte
Den indgivne klage tages ikke til følge for så vidt angår pkt. 1), 2) og 5). Ankenævnet kan ikke behandle klagen for så vidt angår pkt. 3) og 4).