Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Indløsning af falsk check, lån etableret til dækning af checkbeløbet

Sagsnummer: 490/2000
Dato: 19-04-2001
Ankenævn: John Mosegaard, Inge Frølich, Karen Frøsig, Niels Bolt Jørgensen
Klageemne: Udlån - stiftelse
Check - falsk check
Ledetekst: Indløsning af falsk check, lån etableret til dækning af checkbeløbet
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Indledning.

Denne klage vedrører klagerens indsigelse mod at hæfte for et lån etableret hos indklagede til dækning af indklagedes krav i anledning af indløsning af en check fra klageren, hvor checken viste sig at være falsk.

Sagens omstændigheder.

Den 15. september 1999 henvendte klageren sig i indklagedes Gl. Kongevej afdeling og indløste en check på 48.509,75 canadiske dollar. Checken, som blev endosseret af klageren, var trukket på en canadisk bank. Modværdien af checken på 235.398,30 kr. blev indsat på en konto tilhørende klageren.

I løbet af september og oktober måned 1999 hævede klageren fra sin konto et beløb svarende til det indsatte checkbeløb.

Indklagede har anført, at den indløste check blev sendt til honorering i den canadiske bank. Den 14. oktober 1999 modtog man checken retur; checken blev på ny fremsendt til honorering. Den 10. november 1999 blev checken returneret med oplysning om, at manglende honorering skyldtes, at checken var falsk.

Den 19. november 1999 kontaktede indklagede klageren i anledning af checkens returnering. I forlængelse heraf afholdtes et møde hos indklagede med klagerens deltagelse.

Den 29. december 1999 underskrev klageren gældsbrev vedrørende et lån på 251.000 kr., som skulle afvikles med en månedlig ydelse på 3.000 kr., første gang 28. februar 2000, idet der dog den 17. januar 2000 skulle betales et afdrag på 100.000 kr. Klagerne underskrev samtidig håndpantsætningserklæring vedrørende et ejerpantebrev i klagerens ejerlejlighed på 255.000 kr., som blev stillet til sikkerhed for klagerens mellemværende med indklagede.

Den 4. januar 2000 blev lånet afregnet med netto 237.492 kr. efter fradrag af stiftelsesomkostninger, herunder udgifter til oprettelse af ejerpantebrev.

Afdraget på 100.000 kr. pr. 17. januar 2000 blev ikke betalt.

Den 27. januar, 4. og 15. februar 2000 rykkede indklagede for betalingen af lånets restance på 100.000 kr.

De månedlige ydelser på lånet på 3.000 overførtes fra klagerens konto -1003 hos indklagede. Efter betalingen af lånets ydelse den 28. april 2000, hvorefter klagerens konto -1003 var i overtræk, tilbageførte indklagede den 2. maj 2000 låneydelsen.

Ved skrivelse af 22. maj 2000 opsagde indklagede klagerens lån som følge af misligholdelse og overgav lånet til inkasso.

Klageren rettede henvendelse til advokat, som på klagerens vegne protesterede mod indklagedes krav. Indklagede fastholdt kravet.

I februar 2001 modtog indklagede et provenu på 109.275,24 kr. i forbindelse med salget af klagerens ejerlejlighed.

Af indklagedes almindelige forretningsbetingelser for privatkunder fremgår:

"Forbehold ved indbetalingerIndbetalinger på kundens konto, der ikke sker kontant, indsættes med forbehold af, at [indklagede] modtager beløbet. Dette gælder også for indbetalinger fra andre konti i [indklagede], herunder indbetaling ved checks, Dankort og andre betalingsmidler. Forbeholdet gælder, selv om det ikke er nævnt i kvittering eller anden meddelelse om indbetalingen."

Parternes påstande.

Klageren har den 21. december 2000 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at anerkende, at man ikke kan gøre noget krav gældende mod ham.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at han er af udenlandsk herkomst. På grund af de heraf følgende sproglige problemer har han ikke forstået betydningen af sin underskrift på gældsbrevet.

Ved det møde, der blev afholdt efter indklagedes henvendelse den 19. november 1999, var han uforstående over for indklagedes krav om betaling af det omhandlede beløb. Han oplyste, at han ikke kunne betale indklagedes tilgodehavende på en gang og protesterede i øvrigt mod tilgodehavendet.

Han bestrider, at han foreslog en afdragsordning og selv tilbød pant i ejerlejligheden. Det var indklagede, der på trods af hans protest påbød ham at underskrive dokumenterne uden, at han i øvrigt havde forstået disses indhold.

Først to måneder efter checkens indløsning blev han gjort bekendt med, at checken var falsk. Indklagede har udvist passivitet herved.

Indklagede har anført, at på mødet afholdt i november 1999 gjorde klageren rede for, at han ikke havde mulighed for at betale tilgodehavendet på en gang og foreslog en afdragsordning. Indklagede kunne få pant i hans ejerlejlighed for gælden. Denne løsning accepterede man.

Klageren underskrev herefter gældsbrev og håndpantsætningserklæring. Det er den ekspederende medarbejders klare opfattelse, at klageren til fulde forstod, hvad problemet i sagen var, og at han var klar over indholdet af de dokumenter, han underskrev samt konsekvenserne heraf.

Af indklagede almindelige forretningsbetingelser fremgår, at indbetalinger, der ikke sker kontant, indsættes med forbehold for, at indklagede modtager beløbet. I medfør af såvel indklagedes almindelige forretningsbetingelser som checklovens § 10 og § 22 er klageren derfor forpligtet til at godtgøre indklagede beløb i henhold til den falske check.

An­ke­næv­nets bemærkninger og konklusion.

Efter checklovens § 18 indestår klageren som endossent af den omhandlede check for checkens betaling. Indklagede havde derfor et krav mod klageren svarende til det beløb, der blev indsat på klagerens konto i forbindelse med checkens indløsning.

Ankenævnet finder ikke godtgjort omstændigheder i forbindelse med lånets etablering, der kan føre til, at klageren ikke er bundet af gældsbrevet af 29. december 1999.

Som følge heraf

Klagen tages ikke til følge.