Spørgsmål om rådgivning ved indgåelse af formueplejeaftale.
| Sagsnummer: | 860/2009 |
| Dato: | 22-07-2010 |
| Ankenævn: | Vibeke Rønne, Hans Daugaard, Troels Hauer Holmberg, Peter Stig Hansen og Erik Sevaldsen. |
| Klageemne: |
Værdipapirer - formuestyring
Rådgivning - investering |
| Ledetekst: | Spørgsmål om rådgivning ved indgåelse af formueplejeaftale. |
| Indklagede: | Sparekassen Sjælland |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne klage vedrører klagerens indsigelse mod Sparekassen Sjællands rådgivning i forbindelse med, at klageren og dennes ægtefælle H i juni 2007 indgik en aftale med sparekassen om formuepleje.
Sagens omstændigheder.
Klageren og dennes ægtefælle, H, der er født i henholdsvis 1941 og 1942, blev i 2005 kunder i Sparekassen Sjælland.
Klageren har anført, at de i februar 2006 på sparekassens anbefaling investerede for ca. 300.000 kr. i investeringsbeviser i BankInvest Virksomhedsobligationer, BankInvest Danske Lange Danske Obligationer og BankInvest Højrenteobligationer, mens et resterende beløb blev placeret på aftaleindlånskonto. I starten af juni 2007 rettede sparekassen henvendelse til dem med forespørgsel om deltagelse i et møde sammen med en investeringsrådgiver. På det tidspunkt var beløbet på aftalekontoen 497.699 kr., som blev forrentet med 3,74 %.
Den 8. og 12. juni 2007 var klageren og ægtefællen til møde i sparekassen. På mødet den 12. juni 2007 underskrev klageren "Investeringsaftale – frie midler", der er en formueplejeaftale. I aftalen er oplyst et indskudsbeløb på ca. 824.000 kr. Under "risikoprofil" er "tidshorisont" angivet som "mellem" og "risiko" som "balanceret", hvor de to andre risikogrupper betegnes som henholdsvis forsigtig og dynamisk. I en samtidig kontrakt om depotoprettelse er under "investeringsprofil" for så vidt angår "horisont" med håndskrift angivet tre år, idet årstallet "31.12.9999" er overstreget.
Sparekassen Sjælland har anført, at klageren underskrev et forkert dokument, idet klagerens aftale angik "Investeringsaftale Højrente Ekstra - frie midler", der også er en formueplejeaftale. Under sagen er fremlagt et eksempel på en sådan aftale.
Af bilaget ""Højrente Ekstra" – portefølje uden aktier", der er fremlagt af klageren, fremgår en placering med 50 % i Højrenteobligationer, 30 % i Kreditobligationer og 20 % i Korte Danske Obligationer. Det forventede udbytte er angivet til en effektiv rente på mellem 5,8 % og 7,2 %.
Den 13. juni 2007 afregnede sparekassen klagerens og H’s køb af 1.710 investeringsbeviser i BankInvest Korte Danske Obligationer for ca. 165.000 kr., 2.690 investeringsbeviser i BankInvest Højrentelande for ca. 265.000 kr. og 2.444 investeringsbeviser i BankInvest Kreditobligationer for ca. 247.000 kr.
Af en investeringsoversigt pr. 29. juni 2007 fremsendt til klageren fremgår, at værdien af klagerens og H’s depot var ca. 834.000 kr. Depotet indeholdt 4.190 investeringsbeviser i BankInvest Højrentelande (2.690 erhvervet samme måned + 1.500 erhvervet tidligere af klageren) 2.444 investeringsbeviser i BankInvest Kreditobligationer og 1.710 investeringsbeviser i BankInvest Korte Danske Obligationer. I en tilsvarende oversigt pr. 28. december 2007 er depotets værdi ca. 802.000 kr.; depotets sammensætning er uændret i forhold til den foregående opgørelse. Af en depotoversigt pr. 30. juni 2008 fremgår depotets værdi til ca. 733.000 kr. Investeringsbeviserne i BankInvest Kreditobligationer var realiseret med en kursgevinst på knap 1.400 kr., ligesom der var sket yderligere investeringer i investeringsbeviser i BankInvest
Højrentelande og BankInvest Korte Danske Obligationer samt nyinvestering i BankInvest Højrentelande Lokalvaluta.
Den 17. november 2008 drøftede klageren med sparekassen afkastet på investeringsaftalen. Den 25. samme måned underskrev klageren og H en anmodning om ophævelse af aftalen, idet depotets indhold blev overført til et andet depot.
Ved brev af 13. marts 2009 rettede klageren og H henvendelse til sparekassen med krav om erstatning vedrørende de foretagne investeringer. Ved brev af 31. samme måned afviste sparekassen kravet.
Efter yderligere henvendelse fra klageren oplyste sparekassen ved brev af 19. maj 2009, at det samlede negative afkast for klageren og H på tidspunktet for aftalens ophør i november 2008 var beregnet til ca. 139.000 kr. Havde sparekassen investeret i henhold til den underskrevne aftale, ville det negative afkast have været ca. 211.000 kr.
Under sagens forberedelse har sparekassen refunderet klageren et opkrævet provisionsbeløb på i alt 3.191,58 kr.
Parternes påstande.
Klageren har den 28. juli 2009 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Sparekassen Sjælland skal kompensere forskellen mellem startkapital på 824.446 kr. og status pr. 26. november 2008, hvor kapitalen var på 612.867 kr. dvs. et tab på 211.579 kr. plus betaling for aftalen plus mistet rente af de 497.699 kr. til 3,74 % p.a.
Sparekassen Sjælland har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at på et møde den 8. juni 2007 inden aftalens formelle indgåelse fremhævede sparekassens medarbejder med henvisning til bilaget ""Højrente Ekstra" – portefølje uden aktier", at det forventede årlige udbytte kunne matche de 3,7 % som aftalekontoen da gav. På denne baggrund accepterede de aftalen.
Ved underskrift af aftalen rettede de risikoprofilen, så investeringshorisonten blev tre år, men sparekassen fulgte ikke denne ændring.
Beløbet på 497.699 kr. skule investeres, så det som minimum matchede deres aftaleindlån, der var blevet forrentet med 3,74 % p.a.
Sparekassen købte 2.690 investeringsbeviser i Højrentelande til kurs 98,60, selvom de havde påtalt, at kursen var faldet noget. De accepterede i første omgang, idet sparekassens medarbejder overbeviste dem om, at han kunne få et større afkast.
Sparekassen har erkendt, at der blev begået en fejl i forbindelse med aftalens oprettelse.
Sparekassen Sjælland har anført, at klageren og H underskrev en forkert aftale, nemlig "Investeringsaftale – frie midler", mens den korrekte aftale vedrørte "Højrente inv. aftale – frie midler". Dette dokumenteres af produktbladet fremlagt af klageren under sagens forberedelse.
Klageren og H må betegnes som relativt erfarne investorer og har vist stort kendskab til investering i både aktier, obligationer og investeringsbeviser.
Klageren har ikke realiseret et tab på Højrentepapirerne. Kursfaldet på klagerens investeringer er affødt af den turbulente udvikling på værdipapirmarkedet
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Ankenævnet lægger til grund, at klageren og H ved et møde den 8. juni 2007, som kom i stand på foranledning af Sparekassen Sjælland, blev rådgivet om indgåelse af en formueplejeaftale, hvorefter det beløb, som indestod på klagernes aftalekonto på ca. 500.000 kr. samt 1.500 investeringsbeviser i BankInvest Højrentelande, som klageren allerede havde, skulle indgå i en aftale om formuepleje benævnt ""Højrente Ekstra" – Portefølje uden aktier." Formueplejeproduktet indeholdt en placering af 50 % af midlerne i BankInvest Højrenteobligationer, 30 % i kreditobligationer og 20 % i korte danske obligationer. Sparekassens forventede afkast til konceptet var på mellem 5,8 % og 7,2 %.
Ankenævnet finder det ikke godtgjort, at den omhandlede formueplejeaftale ikke svarer til klagerens og H’s generelle risikoprofil, der var "balanceret". Der er endvidere ikke grundlag for at fastslå, at sparekassens rådgivning af klageren og H om indgåelse af aftalen var behæftet med ansvarspådragende fejl eller forsømmelser.
Det er uden betydning, at den aftale, som klageren den 12. juni 2007 underskrev, vedrørte et andet investeringsprodukt, idet Ankenævnet i overensstemmelse med sparekassens oplysninger i brev af 19. maj 2009 lægger til grund, at klageren og H fik den investering, de havde bedt om, og som de havde modtaget rådgivning om, samt at investering i henhold til den underskrevne aftale ville have medført et større tab.
Ankenævnet bemærker, at klageren måtte indse, at sparekassens medarbejders mulige udtalelse om et forventet afkast på mellem 5,8 % og 7,2 % beroede på en forventning til et fremtidigt afkast, som kunne vise sig ikke at holde stik, hvorfor klageren og ægtefællen H selv måtte træffe beslutningen om indgåelsen af aftalen og bære risikoen herved.
Som følge heraf træffes følgende
">a f g ø r e l s e :Klagen tages ikke til følge.
Klagegebyret tilbagebetales klageren.