Udbetaling/overførsel af indestående ved udløb af fastrentekontos bindingsperiode.
| Sagsnummer: | 290/2006 |
| Dato: | 06-03-2007 |
| Ankenævn: | Lars Lindencrone Petersen, Karin Duerlund, Niels Bolt Jørgensen, Sonny Kristoffersen, Poul Erik Tobiasen |
| Klageemne: |
Indlån - øvrige spørgsmål
|
| Ledetekst: | Udbetaling/overførsel af indestående ved udløb af fastrentekontos bindingsperiode. |
| Indklagede: | Fionia Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne klage vedrører klagerens erstatningskrav i anledning af indklagedes manglende kontoopgørelse ved udløbet af en fastrentekontos bindingsperiode.
Sagens omstændigheder.
Den 30. maj 2002 indgik klageren en aftale med indklagede om oprettelse af "Opsparing med fast rente 2006". Af aftalen fremgår:
"Indskud
Indskud 100.000 kr. på kontoen sker kontant eller ved overførsel fra anden konto.
Renter
Kreditrenten er fast og udgør 5,00000 % p.a.
Kreditrenten beregnes bagud og tilskrives kontonummer [klagerens konto i pengeinstituttet P] hver 12. måned, første gang den 01-12-2002.
Forfaldsdato
Aftaleindlånet forfalder den 01-12-2006.
Bindingsperiode
Indskuddet er fra såvel kontohavers som [indklagedes] side uopsigeligt til forfaldsdagen.
Udbetaling
Efter bindingsperiodens udløb overføres indskuddet incl. renter til kontonummer [klagerens konto i P].
…"
Den 1. december 2006 rettede klageren telefonisk henvendelse til indklagede og forespurgte, hvorfor beløbet ikke fremgik af hans konto i pengeinstituttet P. Ifølge klageren oplyste indklagede, at den medarbejder, med hvem han havde indgået aftalen, ikke var på arbejde den pågældende dag, ligesom det var fredag og derfor snart weekend. Overførslen ville blive ekspederet den følgende mandag, således at han havde beløbet til disposition om tirsdagen.
Ved skrivelse af 4. december 2006 til klageren meddelte indklagede, at fastrentekontoen udløb den 1. december 2006, hvorfor indklagede anmodede klageren om at rette henvendelse for, at den fremtidige placering af pengene kunne aftales.
Af kontoudtog for opsparingskontoen fremgår, at kontoen den 1. december 2006 blev tilskrevet rente med 5.000 kr., som samme dag blev overført til klagerens konto i P. Den 5. s.m. blev kontoen tilskrevet yderligere 55,56 kr. i rente, hvorefter kontoens samlede indestående på 100.055,56 kr. blev overført til klagerens konto i P.
Parternes påstande.
Klageren har den 8. december 2006 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede skal yde en erstatning på 3.055,50 kr.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at han den 1. december 2006 ville have købt 350 investeringsbeviser i Jyske Invest Kina til kurs 260,43, svarende til 91.150,50 kr. Da beløbet endelig var til hans disposition den 6. december 2006, var han henvist til at købe til kurs 269,16, svarende til 94.206 kr. Indklagede bør derfor godtgøre differencen 3.055,50 kr.
Han er uforstående overfor, at indklagede nu oplyser, at han burde have bedt om en ændring af aftalen, så han havde beløbet til rådighed 1. december 2006. Dette er at vende sagen på hovedet. Det måtte rettelig være indklagede, der skulle have bedt ham om, at aftalen blev ændret, hvis der i stedet for 1. december 2006 skulle stå 4. december 2006.
Han stiller sig uforstående over for indklagedes henvisning til pengemangelsreglen.
Indklagede har anført, at det var en fejl, at overførslen af kontoens indestående fandt sted tirsdag den 5. december 2006, således at klageren først havde beløbet til disposition den følgende dag.
Havde beløbet været overført korrekt, ville det have været til klagerens disposition mandag, den 4. december 2006. Klageren kunne derfor under ingen omstændigheder disponere over beløbet på sin konto i pengeinstituttet P allerede fredag den 1. december 2006, med mindre han forinden havde ændret aftalen med indklagede.
Det forhold, at klageren muligt kunne have købt de nævnte værdipapirer til en lavere kurs også den 4. december 2006 sammenholdt med kursen den 6. december 2006, berettiger ikke klageren til at få erstatning. Det skyldes, at der er tale om pengemangel, og det påståede tab er derfor ikke en påregnelig følge af den af indklagede begåede fejl. Der er tale om skuffede forventninger.
Klageren har opnået 5 % rente, indtil overførslen fandt sted.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Af aftalen af 30. maj 2002 vedrørende betingelserne for indskuddet på fastrentekontoen fremgår klart, at aftaleindlånet forfaldt den 1. december 2006, og at indskuddet efter bindingsperiodens udløb skulle overføres til klagerens konto i pengeinstituttet P. Som erkendt af indklagede var det således en fejl, at indklagede ikke den 1. december 2006 ekspederede overførslen til P i overensstemmelse med det aftalte. Det var således også en fejl, at indklagede i skrivelsen af 4. december 2006 anmodede klageren om at rette henvendelse for at aftale den fremtidige placering af indskuddet.
Såfremt indklagede havde foretaget ekspeditionen af klagerens konto korrekt, ville beløbet have været overført til klagerens konto hos P og været til disposition for klageren mandag den 4. december 2006. Selvom klageren denne dag måtte have kunnet købe de nævnte investeringsbeviser i Jyske Invest Kina til en mere fordelagtig kurs end kursen for den 6. december 2006, hvor han havde beløbet til disposition, finder Ankenævnet ikke grundlag for at tilkende klageren en erstatning svarende til denne eventuelle kursforskel. Baggrunden herfor er, at tabet ikke kan anses for en påregnelig følge af indklagedes fejl.
Som følge heraf
Klagen tages ikke til følge.