Rentelovens § 5.
| Sagsnummer: | 224/1993 |
| Dato: | 03-11-1993 |
| Ankenævn: | Niels Waage, Jørn Rytter Andersen, Søren Geckler, Allan Pedersen |
| Klageemne: |
Rente - udlån
|
| Ledetekst: | Rentelovens § 5. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
Den 17. januar 1980 ydede indklagedes Hedehusene afdeling klageren et lån på 30.000 kr., der forfaldt til fuld indfrielse den 1. april samme år. Af den af klageren underskrevne udlånskontrakt fremgik, at "rente og provision af lånet beregnes efter bankens til enhver tid gældende satser for lån af denne art".
Af sagen fremgår, at lånet ikke blev indfriet som forudsat, og at klageren i juni 1980 var udsat for et færdselsuheld, som medførte en svær hjerneskade; i april måned 1983 blev klageren umyndiggjort.
Indklagede har oplyst, at lånet formentlig i efteråret 1980 blev overgivet til retslig inkasso. I januar 1981 anmodede indklagedes advokat om foretagelse af fogedforretning hos klageren. Fogedretten afviste at behandle sagen under henvisning til oplysning fra klagerens læge om klagerens tilstand. I 1992 konstaterede indklagede, at klageren ejede betydelige midler, der var båndlagt i indklagedes forvaltningsafdeling. Indklagede rettede derpå henvendelse til klagerens værge med henblik på at opnå betaling af klagerens gæld, idet lånet blev opgjort med tillæg af fem års overtræksrente. Indklagede nedsatte efterfølgende kravet mod klageren til at vedrøre betaling af lånets hovedstol med tillæg af inkassoomkostninger samt almindelig lånerente i fem år, svarende til ialt 78.226,09 kr., beregnet således:
Hovedstol | kr. | 33.890,73 |
Rente af hovedstol i 5 år | kr. | 41.951,36 |
Omkostninger | kr. | 2.386,00 |
--------------------- | ||
Ialt | kr. | 78.226,09 |
--------------------- | ||
Klagerens værge anmodede i januar 1993 Københavns Statsamt om at tage stilling til eventuel frigivelse af klagerens midler til betaling af indklagedes krav. I denne forbindelse rejste statsamtet spørgsmål om, på hvilket grundlag indklagede mente at kunne beregne almindelig udlånsrente og ikke alene rente efter rentelovens § 5. Klagerens værge har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at anerkende, at indklagede alene er berettiget til at beregne rente i henhold til rentelovens § 5 i en femårig periode.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Klageren har anført, at Københavns Statsamt har anset det for tvivlsomt, om udlånskontraktens bestemmelse om renter på nuværende tidspunkt kan påberåbes som en aftale, der kan gøres gældende efter rentelovens § 7, navnlig under hensyn til, at indklagede ikke siden 1982 synes at have gjort kravet gældende, hvorfor værgen på statsamtets anmodning har indbragt spørgsmålet for Ankenævnet.
Indklagede har anført, at manglende indfrielse af et lån på forfaldstidspunktet ikke bevirker, at der efter dette tidspunkt alene skal betales rente efter rentelovens § 5. Det følger af § 6, at retten til en højere rente bevares, såfremt fordringshaveren på et andet grundlag kan kræve en sådan højere rente. Endvidere følger det af rentelovens § 7, stk. 4, at § 5 ikke er ufravigelig fra aftaler, der indgåes af banker. Indklagede er endvidere berettiget til at kræve renters rente. Da renter beregnes af kontosaldoen, ligger der heri en aftale om renters rente. Det er endvidere almindelig sædvane i bankforhold, at rentebeløb forrentes. Indklagede finder ikke, at man som følge af passivitet har fortabt retten til at kræve renterne betalt.
Ankenævnets bemærkninger:
Det tiltrædes af de af indklagede anførte grunde, at indklagede kan forlange rente som af indklagede anført i medfør af rentelovens § 7, stk. 4. Det beløb, hvoraf rente og renters rente beregnes, er dog 30.000 kr. og ikke som af indklagede antaget 33.890,73., idet differencen mellem 33.890,73 kr. og 30.000 kr. fremkommer ved tilskrivning af renter og sagsomkostninger, der er forældet efter forældelsesloven af 1908.
Som følge heraf
Indklagede skal anerkende, at klagerens gæld til indklagede udgør 30.000 kr. med tillæg af variabel rente i henhold til indklagedes almindelige rentebestemmelser for lån af den i sagen omhandlede art i det omfang, der ikke er indtrådt forældelse efter reglerne i forældelsesloven af 1908. Klagegebyret tilbagebetales klageren.