Spørgsmål om udbetaling af pension, der indgik på overtrukket konto. Trangsbeneficie.
| Sagsnummer: | 421/2002 |
| Dato: | 08-07-2003 |
| Ankenævn: | Lars Lindencrone Petersen, Karin Duerlund, Kåre Klein Emtoft, Jørn Ravn, Niels Bolt Jørgensen |
| Klageemne: |
Modregning - trangsbeneficium
|
| Ledetekst: | Spørgsmål om udbetaling af pension, der indgik på overtrukket konto. Trangsbeneficie. |
| Indklagede: | Århus Andelskasse |
| Øvrige oplysninger: | OF IF |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
Indledning.
Denne klage vedrører klagernes krav om udbetaling af pension, der indgik på deres konto, der var i overtræk.
Sagens omstændigheder.
Klagerne M og H, der er ægtefæller, havde i 2002 et engagement med indklagede, der bestod af en lønkonto, en budgetkonto og et forbrugslån. Til lønkontoen var der knyttet et dankort. Hver måned blev der overført 8.800 kr. fra lønkontoen til budgetkontoen. Klagerne er begge førtidspensionister med et mindreårigt hjemmeboende barn.
Den 7. maj 2002 bevilgede indklagede et overtræk på lønkontoen på 13.500 kr. gældende indtil den 20. juli 2002.
Ved skrivelse af 10. juli 2002 anmodede indklagede om inddækning af overtræk på lønkontoen på 18.452,19 kr., svarende til kontoens (negative) saldo.
Ved skrivelse af 16. juli 2002 meddelte indklagede, at dankortet i tilknytning til lønkontoen var spærret på grund af "misbrug/overtræk kr. 20.718,85", svarende til kontoens (negative) saldo.
Den 18. juli 2002 rettede H telefonisk henvendelse til indklagede. Indklagede har anført, at det blev aftalt, at H straks skulle indsende årsopgørelser for 2001, forskudsopgørelser for 2002, privatbudget og lønspecifikationer. Herefter skulle man i fællesskab finde en model, som passede til familiens økonomi, således at situationer som den aktuelle ikke opstod i fremtiden. Klagerne har anført, at H under samtalen oplyste medarbejderen om, at de søgte gældssanering. Indklagede ønskede herefter alligevel ikke de nævnte papirer, men ville afvente gældssaneringen. Indklagede har bestridt dette.
Den 19. juli 2002 blev lønkontoen krediteret børnefamilieydelse på 2.225 kr. og "off. overførsel" på 2.496 kr. Saldoen var herefter 17.883,18 kr. (negativ).
Den 30. juli 2002 blev der overført 8.800 kr. fra lønkontoen til budgetkontoen. Budgetkontoens saldo var herefter 4.210,50 kr. (positiv), mens lønkontoens saldo var 26.683,18 kr. (negativ).
Den 31. juli 2002 blev klagernes førtidspension på i alt 13.845 kr. krediteret lønkontoen, som herefter udviste en saldo på 12.838,18 kr. (negativ).
Den 1. august 2002 blev lønkontoen debiteret 85 kr. (check/dankortgebyrer), 411 kr. og 275 kr. (overførsler til Sparbank Vest) samt 400 kr. og 169,72 kr. (overførsler til finansieringsselskaber), i alt 1.340,72 kr. Saldoen var herefter 14.178,90 kr. (negativ).
Samme dag den 1. august 2002 blev der hævet 1.500 kr. kontant til klagerne på budgetkontoen, hvis saldo herefter var 2.710,50 kr. (positiv). Endvidere blev der gennemført fire betalinger på i alt 1.279 kr. via budgetkontoen. Den 5. august 2002 blev betalingerne tilbageført.
Den 8. august 2002 overførte indklagede budgetkontoens positive saldo på 2.710 kr. til lønkontoen, som herefter udviste en saldo på 11.468,90 kr. (negativ).
Ved skrivelse af 26. august 2002 rettede klagerne henvendelse til indklagede via en lokal retshjælpsinstitution. Det var klagernes opfattelse, at indklagede uberettiget havde tilbageholdt deres pension for august 2002, og at de som følge heraf ikke havde midler til betaling af bl.a. husleje og leveomkostninger.
Den 27. august 2002 blev der udbetalt 1.000 kr. til klagerne fra lønkontoen. Den 30. august 2002 blev der udbetalt yderligere 2.000 kr. Ifølge indklagede skete udbetalingen af de 2.000 kr. på grundlag af en telefonisk henvendelse fra M, som oplyste, at pensionen var på vej. Beløbet blev herefter afhentet af H.
Klagernes pensioner for september 2002 indgik ikke på kontiene hos indklagede.
Ved skrivelse af 3. september 2002 meddelte indklagede, at man havde konstateret, at klagernes pensioner ikke som lovet af M var indgået på lønkontoen. Klagerne blev samtidig rykket for inddækning af overtræk/restancer på i alt 15.068,40 kr.
Ved skrivelse af 18. september 2002 fremsendte indklagede en fornyet rykker.
Ved skrivelse af 29. september 2002 fik indklagede fra skifterettens medhjælper meddelelse om, at der var indledt gældssaneringssag for klagerne.
Af indklagedes Almindelige forretningsbetingelser fremgår bl.a.:
"Modregning
[Indklagede] kan uden forudgående meddelelse til dig modregne ethvert forfaldent tilgodehavende hos dig i ethvert tilgodehavende, som du har eller får hos [indklagede].
[Indklagede] modregner dog ikke i den del af kundens løn eller offentlige ydelser m.v., som må anses for nødvendig til at dække kundens almindelige leveomkostninger. [Indklagede] modregner heller ikke i indestående på konti, der efter lovgivningen og/eller aftalevilkår er sikret mod kreditorforfølgning."
Parternes påstande.
Den 25. oktober 2002 har klagerne indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at udbetale 7.142 kr. vedrørende deres pension for august 2002.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klagerne har anført, at indklagede efter at have fået oplyst, at de ville søge gældssanering, kun ville udbetale 1.500 kr. af pensionen for august. De henvendte sig derfor til retshjælpen og fik herefter udbetalt yderligere 1.000 kr. og 2.000 kr. Disse beløb kunne imidlertid slet ikke dække udgifterne til bl.a. husleje og kost. De havde i hvert fald brug for 11.642 kr. til dækning af husleje (3.200 kr.), licens, telefon og forsikring (478 kr.) samt kost, tøj m.v. til 2 voksne og 1 barn (7.964 kr.) Kommunen lånte dem penge til husleje, og ellers måtte de låne hos deres venner.
Indklagede dikterede og pressede dem på en ubehagelig måde til at acceptere aftaler, som var umulige at holde.
Da de måtte forudse, at indklagede ville tilbageholde hovedparten af pensionsudbetalingerne for september, havde de ikke andet valg end at få pensionerne udbetalt uden om indklagede.
Indklagede har anført, at der under telefonsamtalen med H den 18. juli 2002 blev indgået en klar og utvetydig aftale om, at klagerne skulle fremsende dokumenter vedrørende deres økonomi med henblik på, at man i fællesskab kunne finde en økonomisk model for fremtiden. Det blev ikke oplyst, at klagerne overvejede at søge gældssanering. Indholdet af retshjælpens skrivelse var derfor uforståeligt.
Indklagede har på intet tidspunkt inddraget klagernes pensionsudbetalinger. Udbetalingerne var i fuld overensstemmelse med de aftaler, der blev indgået med klagerne.
Indklagede har gennem hele forløbet søgt dialog med klagerne og udvist stor grad af fleksibilitet og forståelse for deres økonomiske situation.
Der er ikke fra indklagedes side sket procedurefejl, og der bør ikke udbetales yderligere til klagerne.
Klagerne har bevidst ført indklagede bag lyset ved at afgive falske oplysninger/forklaringer, ligesom klagerne groft har tilsidesat indgåede aftaler.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Det må lægges til grund, at klagernes engagement med indklagede i slutningen af juli 2002 var misligholdt. Indklagede var ikke forpligtet til at yde klagerne yderligere kredit, ligesom indklagede ikke var forpligtet til at gennemføre betalinger for klagerne, som der ikke var dækning for.
Af pensionen for august 2002 på 13.845 kr. fik klagerne alene udbetalt 4.500 kr., idet det resterende beløb blev anvendt til dækning af overførslerne fra lønkontoen den 1. august 2002 på i alt 1.340,72 kr. og i øvrigt til nedbringelse af overtrækket. Efter det foreliggende finder Ankenævnet, at denne anvendelse af pensionen ikke skete med klagernes accept.
Det må på baggrund af klagernes opgørelse lægges til grund, at det var nødvendigt for klagerne at få udbetalt 11.642 kr. af pensionen til dækning af almindelige leveomkostninger for dem og deres barn. Ankenævnet finder derfor, at klagernes påstand om, at indklagede er forpligtet til at udbetale yderligere 7.142 kr. af pensionen bør tages til følge, jf. princippet i retsplejelovens § 509, stk. 2 og indklagedes almindelige forretningsbetingelser. Det bemærkes, at de gennemførte betalinger fra lønkontoen på i alt 1.340,72 kr. ikke indgår i klagernes opgørelse, og at det ikke bør komme klagerne til skade, at indklagede undlod at tilbageføre betalingerne.
Som følge heraf
Indklagede skal inden fire uger til klagerne udbetale 7.142 kr.
Klagegebyret tilbagebetales klagerne.