Det finansielle ankenævn behandler klager fra private kunder over pengeinstitutter, realkreditinstitutter og investeringsfonde.

Afgørelse

Spørgsmål om ansvar for manglende tegning af kaskoforsikring i forbindelse med billån.

Sagsnummer: 141/1995
Dato: 12-12-1995
Ankenævn: Niels Waage, Jørn Rytter Andersen, Ole Just, Allan Pedersen, Mette Reissmann
Klageemne: Forsikring - rådgivning
Ledetekst: Spørgsmål om ansvar for manglende tegning af kaskoforsikring i forbindelse med billån.
Indklagede:
Øvrige oplysninger:
Senere dom:
Pengeinstitutter

Denne sag angår spørgsmålet om, hvorvidt indklagede i forbindelse med ydelsen af et billån til klageren har pådraget sig ansvar som følge af, at der ikke etableredes en kaskoforsikring for bilen, som blev totalskadet umiddelbart efter at klageren havde overtaget denne.

Den 24. februar 1994 anmodede klageren telefonisk indklagede om et billån. Indklagede gav tilsagn herom og oplyste, at det var en betingelse, at der blev tegnet en kaskoforsikring. Ifølge indklagede tilkendegav klageren, at hun alene ønskede bilen ansvarsforsikret som følge af dens alder. Klageren bestrider, at hun ikke ønskede bilen kaskoforsikret.

Efter at klageren havde bestemt sig for en bil, fremsendte hun slutseddel til indklagede, som den 3. marts 1994 godkendte handelen.

Den 12. marts 1994 modtog klageren lånebeløbet fra indklagede og betalte den følgende dag beløbet til bilforhandleren. Forhandleren var ikke i besiddelse af den nødvendige blanket til tegning af forsikring, og klageren rekvirerede herefter denne hos indklagede.

Klageren modtog den 17. marts 1994 "begæring til bilforsikring for personbil", som er en af indklagede udarbejdet blanket til brug for anmodning om optagelse i en gruppeforsikring indgået mellem indklagede og Kgl. Brand. Blanketten er underskrevet af klageren den 19. marts 1994 og returneret til indklagede af klageren den 20. marts 1994. Den 19. marts 1994 modtog klageren bilens registreringsattest, og bilen blev totalskadet den 19. marts 1994.

Kgl. Brand har afvist at betale erstatning og har bl.a. oplyst, at man ikke kaskoforsikrer "denne biltype af denne årgang".

Klageren har indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at tilbageføre billånet.

Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.

Klageren har anført, at indklagede ved finansieringen af bilen burde have sikret sig, at der forelå en gyldig kaskoforsikring. En undladelse heraf må under de angivne omstændigheder medføre et ansvar for indklagede til at holde klageren skadesløs. Indklagede forlangte tilvejebringelse af en kaskoforsikring via Kgl. Brand, som indklagede fast samarbejder med, men efter det fra Kgl. Brand oplyste, var det ikke muligt at tegne kaskoforsikring for den købte bil i dette selskab.

Indklagede har anført, at klageren vidste eller burde vide, at bilen ikke var kaskoforsikret på det tidspunkt, hvor bilen blev totalskadet, idet klageren ikke havde indsendt forsikringsbegæringen. Det var derfor på klagerens egen risiko, at bilen blev anvendt, inden forsikringsforholdene var i orden. Selv om det måtte lægges til grund, at indklagede vidste, at bilen ikke kunne kaskoforsikres i Kgl. Brand og havde oplyst klageren herom, har dette ingen betydning, idet ønsket om kaskoforsikring alene var indklagedes.

Ankenævnets bemærkninger:

Af de grunde, der er anført af indklagede

Klagen tages ikke til følge.