Hjemtagelse på garanti forsinket som følge af sen aflevering af skøde.
| Sagsnummer: | 448/1999 |
| Dato: | 04-04-2000 |
| Ankenævn: | Niels Waage, Lisbeth Baastrup, Karin Duerlund, Allan Pedersen, Jørn Ravn |
| Klageemne: |
Realkreditbelåning - kurssikring
Realkreditbelåning - ekspeditionstid |
| Ledetekst: | Hjemtagelse på garanti forsinket som følge af sen aflevering af skøde. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
Indledning.
Denne klage vedrører spørgsmålet om, hvorvidt indklagede har pådraget sig erstatningsansvar over for klagerne i forbindelse med indklagedes hjemtagelse af et realkreditlån på garanti.
Sagens omstændigheder.
Klagerne rettede i april 1999 henvendelse til indklagede vedrørende omprioritering af deres ejendom.
Klagernes ejendom var belånt med to lån til Totalkredit på oprindeligt 482.000 kr. og 106.000 kr. Til erstatning herfor ønskede klagerne hjemtaget et 5% obligationslån på 655.000 kr. fra Totalkredit.
Den 29. april 1999 underskrev klagerne opsigelseserklæringer vedrørende de to Totalkreditlån, som blev opsagt til indfrielse pr. 1. juli 1999.
Indklagede har anført, at da omprioriteringen endvidere omfattede en tillægsbelåning, var det nødvendigt at foretage en vurdering af ejendommen, hvilket skete den 19. maj 1999. Lånetilbud blev herefter udarbejdet den 20. maj 1999.
Den 21. maj 1999 (fredag før pinse) underskrev klagerne omprioriteringsaftale, hvoraf fremgår, at det nye lån ikke skulle kurssikres, men hjemtages på garanti. Indklagede anmodede ved samme lejlighed klagerne om at aflevere skødet på ejendommen.
Indklagede har anført, at klagerne omkring den 18. juni 1999 rettede telefonisk henvendelse, og at det i denne forbindelse blev opklaret, at indklagede ikke havde modtaget skødet. Dette skete kort tid efter, således at lånet blev afregnet pr. 22. juni 1999.
Som følge af et kursfald frem til den 22. juni 1999 opnåede klagerne ikke det forudsatte provenu ved omprioriteringen.
Klagerne rettede i august 1999 henvendelse til indklagede vedrørende ekspeditionen af omprioriteringen og fremsatte krav om dækning af kurstabet for perioden fra 7. maj til 22. juni 1999. Klagerne beregnede kurstabet i denne periode til 11.135 kr.
Indklagede afviste klagernes krav, men godtgjorde pr. kulance klagerne omprioriteringsgebyret på 3.000 kr.
Parternes påstande.
Klagerne har den 27. oktober 1999 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes principalt at betale 18.995 kr., subsidiært 11.135 kr.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klagerne har anført, at på baggrund af en beregning, der viste, at de med samme årlige ydelse kunne opnå et provenu på 80.000 kr., valgte de at foretage en omprioritering.
Indklagede lod dem underskrive opsigelsen af de gamle lån uden samtidig at fremme ekspeditionen vedrørende det nye lån hurtigst muligt. Herved blev de påført en kursrisiko.
Først den 20. maj 1999 forelå lånetilbuddet på det nye lån, og provenuet var nu på grund af kursfald reduceret til 72.000 kr. Indklagede bør derfor principalt betale dem kursdifferencen mellem hjemtagelse f.eks. den 3. maj 1999, hvor kursen var 97,40, og den faktiske hjemtagelse til kurs 94,50, svarende til 2,9 point eller 18.995 kr.
Subsidiært bør indklagede betale kurstabet i perioden fra den 20. maj 1999 til lånets hjemtagelse, idet indklagede undlod at gøre dem klart, at aflevering af skødet hastede. Oplysning om skødets aflevering blev givet i en form, som de opfattede som "en dag ved lejlighed".
Indklagede har anført, at det bestrides, at indklagede kan gøres ansvarlig for kursfaldet frem til fremkomsten af lånetilbuddet. I forbindelse med vurdering af ejendommen skulle klagerne indlevere diverse dokumenter så som BBR-ejermeddelelse, brandpolice m.v., hvilket først skete den 7. maj 1999. Sagen blev herefter videreekspederet til indklagedes boligafdeling og herfra til pågældende vurderingsmand, som besigtigede ejendommen den 19. s.m. På dette tidspunkt forelå endnu ikke aftale om omprioritering.
For så vidt angår kurstabet i perioden efter, at klagerne havde underskrevet omprioriteringsaftalen, hæfter indklagede heller ikke herfor.
Lånet skulle hjemtages på garanti, og indklagede indestod således over for Totalkredit for, at tinglyst pantebrev fremkom. Ved hjemtagelse af et lån på garanti igangsættes en lånesag først, når nødvendige dokumenter foreligger, herunder skødet.
Under normale omstændigheder ville klagerne være blevet rykket for det manglende skøde efter 14 dage, men på grund af travlhed i afdelingen skete dette ikke. Dette blev først klarlagt ved klagernes telefoniske henvendelse.
Klagerne var ikke ubekendte med omprioriteringssager, idet de tidligere havde foretaget omprioritering i 1994 og 1996.
Hjemtagelse på garanti kunne tidligst være sket den 26. maj 1999. Ifølge indklagedes beregning ville klagernes merprovenu herved have udgjort 8.829,23 kr., hvoraf klagerne kulancemæssigt har modtaget 3.000 kr.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Ankenævnet finder, at klagerne blev udsat for en betydelig risiko ved, at det eksisterende lån blev opsagt, uden at der var sikkerhed for, at et nyt lån kunne bevilges. Ankenævnet finder derfor, at det måtte påhvile indklagede at sikre sig, at tilbud om et nyt lån kunne fremskaffes hurtigst muligt. Ankenævnet finder ikke, at indklagede opfyldte denne pligt, når vurdering først fandt sted den 19. maj 1999, og lånetilbuddet derfor først kunne foreligge den 20. maj 1999. Under henvisning hertil finder Ankenævnet, at indklagede bør betale klagerne en erstatning, der beregnes således at klagerne stilles, som om lånet var hjemtaget på det tidspunkt, hvor sagen burde have været klar hertil. Dette tidspunkt findes passende at kunne fastsættes til mandag den 17. maj 1999.
Som følge af det anførte
Indklagede skal inden 4 uger betale klagerne en erstatning, der beregnes således, at klagerne stilles, som om lånet var hjemtaget 17. maj 1999, og med tillæg af procesrente fra 27. oktober 1999. Klagegebyret tilbagebetales klagerne.