Afgørelse

Investering i ScandiNotes II junior 2012 og Kalvebod I 2013 obligationer i henhold til formueplejeaftale med lav risikovillighed.

Medhold klager


Indledning.

Denne sag vedrører, om Frøs Herreds Sparekasse har pådraget sig et erstatningsansvar over for klageren ved at have investeret hendes midler i ScandiNotes II Junior 2012 og Kalvebod I 2013 obligationer i henhold til en formueplejeaftale med lav risikovillighed.

Sagens omstændigheder.

Klageren var kunde i Frøs Herreds Sparekasse. Den 21. november 2005 indgik hun en formueplejeaftale med sparekassen. Forinden indgåelsen havde klageren haft et møde med sparekassen, hvor også hendes revisor deltog. På mødet havde man diskuteret tidshorisont, risikovillighed og skatteforhold.

Af aftalen fremgår:

Sparekassen sendte halvårligt rapporter til klageren, hvor periodens afkast fremgik sammen med en beholdningsoversigt.

Den 2. december 2005 købte sparekassen på vegne af klageren nominelt 650.000 kr. 2 % Kalvebod I 2013 til kurs 91,75.

Porteføljen havde herefter følgende sammensætning:

Aktier: 19,48 %

Obligationer: 77,26 %, heraf

Kalvebod 19,79 %

Realkreditobligationer 57,47 %

Kontantbeholdning: 3,26 %.

Den 10. januar 2006 købte sparekassen på vegne af klageren yderligere nominelt 60.000 kr. 2 % Kalvebod I 2013 til kurs 92,05.

Den 22. april 2008 købte sparekassen på vegne af klageren nominelt 416.301 kr. 3 % ScandiNotes II Junior 2012 for 400.000 kr. Samtidig blev depotets aktieandel nedbragt.

Porteføljen havde herefter følgende sammensætning:

Aktier: 9,92 %

Obligationer: 79,86 %, heraf

Kalvebod 21,04 %

ScandiNotes II Junior 12,68 %

Realkreditobligationer 46,14 %

Kontantbeholdning: 10,22 %.

Den 13. maj 2008 holdt klageren et møde med sparekassen, hvor bl.a. hendes risikoprofil blev fastlagt. På mødet deltog klagerens revisor. Som følge af klagerens besvarelse af en række spørgsmål om hendes holdning til risiko, blev hendes risikoprofil fastlagt som mellem. Sparekassen anbefalede, at klageren på trods heraf skulle bevare den fordeling af værdipapirer, der var gældende i henhold til formueplejeaftalen, hvilket klageren samtykkede til.

Den 4. juni 2008 talte klagerens revisor med sparekassen og drøftede et udkast til investeringsrammeaftale. Under samtalen blev det ifølge klagerens revisor aftalt, at der ikke kunne investeres i strukturerede produkter. Samme dag underskrev klageren en investeringsrammeaftale, hvor hendes risikoprofil var fastlagt til mellem. Aftalen var med håndskrift tilføjet: "Formueplejeaftalen af 21/11-2005 er fortsat gældende".

I slutningen af 2008 valgte klageren at realisere størstedelen af den værdipapirbeholdning, som var omfattet af formueplejeaftalen, herunder Kalvebod-obligationerne, men ikke ScandiNotes-obligationerne. På det tidspunkt var kursen på Kalvebod-obligationerne 68. De var nedskrevet med 11,76 %. Sparekassen har under sagen oplyst, at 87,33 % af den oprindelige hovedstol på Kalvebod-obligationerne den 1. november 2010 blev udtrukket til kurs 99,03.

Efter en telefonsamtale med sparekassen den 25. marts 2009 skrev klageren den 27. marts 2009 til sparekassen og klagede over de investeringer, der var foretaget i henhold til hendes formueplejeaftale. Sparekassen afviste den 20. april 2009 at dække hendes tab.

3 % ScandiNotes II Junior 2012 er efterfølgende blevet nedskrevet til 0.

Parternes påstande.

Klageren har den 7. juli 2009 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Frøs Herreds Sparekasse skal erstatte hendes tab.

Frøs Herreds Sparekasse har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at hun hele tiden har ønsket at investere forsigtigt, og derfor valgte laveste risiko.

Når sparekassen har påtaget sig professionelt at investere på andres vegne, må den have pligt til at sætte sig grundigt ind i, hvad der kan ske med kundens værdier i tilfælde af de forskellige mulige udviklingsscenarier. Det er ikke sket i forhold til ScandiNotes obligationerne.

Sparekassen kunne ved at sammenholde investeringsprofilen for den typiske investor i prospekterne for ScandiNotes obligationer med hendes investeringsprofil se, at obligationerne ikke passede til hende.

Hverken hun eller hendes revisor har på noget tidspunkt fået oplyst, at der ville blive indkøbt obligationer med høj risiko.

Hendes revisor understregede over for sparekassen, at der ikke måtte investeres i strukturerede obligationer. Hermed mentes obligationer med en forøget risiko i forhold til hendes ønske om lav risiko.

På trods af, at investeringsaftalen fra 2008 viste en højere risikovillighed end den oprindelige formueplejeaftale, blev det aftalt, at formueplejeaftalen skulle fortsættes, idet hun ikke ønskede at gå ind i en højere risiko end den oprindelige formueplejeaftale indebar.

Både investeringen i Kalvebod og ScandiNotes obligationerne lå uden for investeringsrammen.

Fordelingen mellem aktier og højrisikoobligationer på den ene side og almindelige obligationer på den anden side var pr. 30. juni 2008 43,2 / 56,8. Dette skal sammenholdes med aftalen om, at aktieandelen højst måtte udgøre 20 %. Sparekassen sammenholder selv højrisikoobligationer og aktier, når den hævder, at der blev skruet ned for aktierisikoen samtidig med, at obligationsrisikoen blev forøget.

Frøs Herreds Sparekasse har anført, at ScandiNotes obligationerne faldt ind under investeringsrammerne i henhold til formueplejeaftalen, og at investeringen udelukkende er foretaget ud fra en vurdering af, at forholdet mellem forventet afkast og risiko var fornuftigt.

Sparekassen var ikke blandt de udstedende pengeinstitutter i ScandiNotes-obligationsserierne og har ikke anbefalet kunder at købe obligationerne, da det var svært at forstå strukturen. Sparekassen har således kun købt obligationerne på vegne af formueplejekunder, hvor det var sparekassen, der foretog en vurdering af risikoen forbundet med obligationerne.

Sparekassens valg af investering i obligationer med højere risiko end traditionelle danske obligationer, skal ses i sammenhæng med, at aktieandelen blev nedbragt. I 2008 var aktieandelen således under 10 %.

Det er korrekt, at det i juni måned 2008 blev aftalt, at der ikke måtte investeres i strukturerede obligationer, hvorved menes obligationer, hvor afkastet afhænger af udviklingen i et underliggende aktiv. ScandiNotes obligationerne er således ikke strukturerede obligationer.

Klagerens tabsopgørelse bestrides, idet hun selv valgte at sælge Kalvebod obligationerne på et tidspunkt, hvor kursen var meget lav på trods af, at der blot var foretaget en nedskrivning på 11,76 %, og at hendes investeringshorisont ifølge formueplejeaftalen var over 7 år. En stor del af obligationernes hovedstol er efterfølgende blevet indfriet til kurs 99,03. Hvis den resterende del af obligationernes hovedstol indfries til kurs 100, så vil Kalvebod obligationen samlet set have et positivt afkast.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Af formueplejeaftalen, som klageren indgik med Frøs Herreds Sparekasse den 21. november 2005 fremgår, at der er valgt lav risiko, og at dette først og fremmest tilgodeser høj grad af likviditet og kurssikkerhed.

Ankenævnet lægger til grund, at klagerens efterfølgende valg af mellem risiko på mødet den 13. maj 2008 ikke ændrede på, at klageren fortsat ønskede investeringer med lav risiko i henhold til formueplejeaftalen.

Af formueplejeaftalen fremgår, at op til 100 % af kapitalen kan placeres i danske obligationer bedst muligt efter sparekassens skøn under hensyntagen til klagerens investeringsprofil.

Ankenævnet finder, at investering i ScandiNotes og Kalvebod obligationer som udgangspunkt ligger inden for aftalens mulige investeringsområde. Ankenævnet finder det ikke godtgjort, at samtalen vedrørende strukturerede produkter den 4. juni 2008 mellem klagerens revisor og sparekassen kan anses for at have betydning for de investeringer, der allerede var foretaget i henhold til formueplejeaftalen.

Klagerens ønske om en lav risiko udelukkede ikke, at enkelte værdipapirer eventuelt måtte være forbundet med en højere risiko forudsat, at sparekassen til stadighed investerede klagerens samlede portefølje i overensstemmelse med klagerens lave risikovillighed.

Sparekassen foretog på baggrund af formueplejeaftalen bl.a. investering for ca. 700.000 kr. af klagerens midler i KalvebodI2013 svarende til ca. 20 % af depotets værdi på investeringstidspunktet og for ca. 400.000 kr. af klagerens midler i ScandiNotesIIJunior 2012 svarende til ca. 13 % af depotets værdi på investeringstidspunktet.

Ankenævnet finder, at bankens investering af ca. 20 % af klagerens midler i KalvebodI2013 obligationer og ca. 13 % i ScandiNotesIIobligationer var i strid med klagerens valg af lav risikovillighed set i sammenhæng med, at andelen af værdipapirer i depotet med høj risiko trods nedbringelse af aktieandelen udgjorde over 40 %.

Som følge heraf træffes følgende

a f g ø r e l s e :