Omstændigheder i forbindelse med stiftelse af lån og garanti til erhvervsvirksomhed.
| Sagsnummer: | 183/2008 |
| Dato: | 23-12-2008 |
| Ankenævn: | John Mosegaard, Peter Stig Hansen, Carsten Holdum, Rut Jørgensen, Ole Simonsen |
| Klageemne: |
Udlån - stiftelse
|
| Ledetekst: | Omstændigheder i forbindelse med stiftelse af lån og garanti til erhvervsvirksomhed. |
| Indklagede: | Danske Bank |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Indledning.
Denne sag vedrører klagerens indsigelser i forbindelse med et lån og en garanti, der af banken blev etableret for en erhvervsmæssig virksomhed i klagerens navn.
Sagens omstændigheder.
Klageren, der stammer fra Polen, oprettede i begyndelsen af 2007 en lønkonto (konto nr. -160) i Danske Bank. I tilknytning til kontoen blev der udstedt et hævekort.
I foråret 2007 accepterede banken at finansiere opstarten af en erhvervsmæssig virksomhed i klagerens navn.
Den 13. april 2007 blev der afholdt et møde i banken om opstarten af virksomheden. Banken har anført, at klageren deltog i mødet sammen med sin halvsøster, A, og dennes samlever, B. Under mødet fik banken forelagt en kontrakt vedrørende klagerens forpagtning af en grillbar. Kontrakten fremtræder som underskrevet af klageren den 26. marts 2007. Banken fik endvidere forelagt et budget og en ansøgning om alkoholbevilling, ligesom banken pr. telefax fra virksomhedens revisor fik tilsendt en udskrift fra cvr.dk vedrørende virksomhedens registrering. Klageren har bestridt, at hun deltog i mødet og har anført, at hun ikke har underskrevet kontrakten.
Ligeledes den 13. april 2007 sendte banken en garanti på 60.000 kr. til bortforpagteren vedrørende forpligtelserne i henhold til forpagtningskontrakten. Der blev oprettet en erhvervskonto (konto nr. -518) med virksomheden v/klageren som kontohaver. Banken sendte et gældsbrev til klageren vedrørende et Privatlån (konto nr. -526) på 32.142,86 kr. med henblik på klagerens underskrift. Klageren underskrev gældsbrevet den 18. april 2007. Låneprovenuet, der udgjorde 30.000 kr., blev indsat på erhvervskontoen (-518).
Den 20. april 2007 blev der afholdt et møde i banken med deltagelse af klageren, A, og B. Under mødet underskrev klageren og B en kontragaranti over for banken vedrørende garantien til bortforpagteren.
Ved gældsbrev af 19. juni 2007 blev Privatlånet (-526) forhøjet med 26.020,41 kr. til 57.163,27 kr. Provenuet af forhøjelsen, der udgjorde 25.000 kr., blev indsat på lønkontoen (-160).
Den 6. august 2007, hvor der var et overtræk på erhvervskontoen (-518) på ca. 20.000 kr., spærrede banken et dankort, der var udstedt til klageren i tilknytning til kontoen. Den 22. august 2007, hvor der var et indestående på kontoen på ca. 30.000 kr., blev spærringen ophævet. Den 14. september 2007, hvor der var et overtræk på ca. 7.000 kr. på kontoen, blev dankortet spærret på ny.
I november 2007, hvor virksomheden var lukket, betalte banken 60.000 kr. under garantien.
Henholdsvis den 29. og 30. november 2007 underskrev klageren og B et gældsbrev til banken vedrørende et lån (konto nr. -771) på 61.734,69 kr. til dækning af garantibetalingen.
Ved brev af 30. november 2007 til klageren oplyste banken, at banken havde sendt 60.000 kr. til bortforpagters advokat, hvorefter garantien var slettet, at B havde underskrevet lånet og lovet at betale det alene, at erhvervskontoen var blevet opgjort, og at der på lønkontoen var et overtræk på 5.607,47 kr., som klageren blev anmodet om at inddække helt eller delvist i løbet af december 2007. Klageren blev anmodet om at sørge for, at hendes lønindkomst indgik på lønkontoen. Banken vedlagde til brug herfor en blanket, som var udfyldt med håndskrift, herunder klagerens navn.
Ved gældsbrev af 11. april 2008 blev Privatlånet (-526) forhøjet med 5.998 kr. Der blev endvidere indgået aftale om rentenedsættelse og fem måneders ydelsesfrihed. Provenuet af låneforhøjelsen blev indsat på lønkontoen (-160).
Den 28. april 2008 indgav klageren en klage over Danske Bank til Ankenævnet.
Ved brev af 3. juni 2008 anmodede banken klageren om at betale 65.643,71 kr. til indfrielse af lån -771, som nu var opsagt.
Parternes påstande.
Ankenævnet har forstået klagerens påstand således, at Danske Bank skal frafalde sit krav mod klageren i henhold til lånene (-526 og -771).
Danske Bank har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at hun i foråret 2007 indvilgede i at lade A og B benytte hendes navn til opstart/forpagtning af en grillbar. I den forbindelse var hun med til et møde i Danske Bank, hvor hun underskrev nogle papirer, som ifølge A var OK. Banken forsømte at informere hende om indholdet af dokumenterne og konsekvenserne af hendes underskrift. Under mødet var der hovedsageligt drøftelser mellem banken og B. Bankens medarbejder oversatte intet til engelsk, som hun forstår til husbehov. Den information, som hun fik oversat til polsk, var, at alt vedrørte B, der blot havde behov for hendes navn på dokumenterne for at drive grillbaren. Banken forsømte således sin rådgivningsforpligtelse, da hun underskrev dokumenterne om hæftelsen for virksomheden.
Hun var ikke til stede på det indledende møde, hvor B tilsyneladende har fremvist en forpagtningskontrakt, som han havde forhandlet med udlejeren, og som ikke er underskrevet af hende. Budgettet var så mangelfuldt, at det ikke burde have kunnet danne grundlag for nogen långivning. Omsætningen var urealistisk fastsat til 200.000 kr. pr. måned eller 600-650 kr. i timen i hele sæsonen. Lønudgiften svarede en til medhjælp 1-2 dage om ugen. I det private budget var der afsat 12.000 kr. om året til boligudgifter.
I stedet for et personligt lån i hendes navn burde der i virksomhedens navn være blevet oprettet en kassekredit, hvorpå den daglige omsætning skulle indsættes.
Banken kendte B og vidste, at han skyldte mange steder og var registreret i RKI.
Det måtte forekomme banken usandsynligt, at hun skulle have de fornødne forudsætninger for at drive en grillbar i Danmark.
Hun blev først efterfølgende klar over, at B havde brugt hende som stråmand. B tømte dagligt kassen, men overlod alle forpligtelser til hende. Låneforhøjelsen på 25.000 kr. blev anvendt til dækning af disse forpligtelser.
I juli 2007 henvendte hun sig til banken sammen med A, som informerede banken om B's bedrageri. B havde bl.a. misbrugt et hævekort, herunder i forbindelse med kasinobesøg. Banken undlod herefter at betale husleje uden at informere om det.
Da hun efter firmaets lukning fik job i en virksomhed, oprettede hun en lønkonto i et andet pengeinstitut. Efter nogle måneder konstaterede hun, at hendes løn efter anmodning fra Danske Bank var blevet overført til hendes gamle konto. Dette skete uden information til hende og med hendes forfalskede underskrift på papiret.
B afviklede ikke lånet vedrørende garantien som aftalt. Banken rykkede hende for ydelserne, men oplyste efterfølgende, at hun ikke ville blive forfulgt yderligere med hensyn til dette lån. Alligevel modtog hun i begyndelsen af juni 2008 en anmodning fra banken om at indfri restgælden på lånet, som nu var opsagt.
Hun har indgivet politianmeldelse mod B.
Danske Bank har anført, at klageren deltog i mødet den 13. april 2007, hvor hun oplyste, at hun havde indgået aftale om forpagtning af grillbaren, og at hun i den forbindelse havde brug for et lån på 30.000 kr. og en garanti på 60.000 kr. Klageren foreviste forpagtningskontrakten og de øvrige dokumenter vedrørende virksomheden. Ifølge materialet og klagerens egne oplysninger var det hende, der skulle forpagte og drive grillbaren, mens B skulle hjælpe til. Det er ikke godtgjort, at det ikke var klageren, der reelt forpagtede grillbaren. Banken havde ikke anledning til at tro, at virksomhedsplanerne ikke var reelle. Forpagtningen af grillbaren fremstod som en reel mulighed for at skaffe en rimelig indtjening til klageren, som på daværende tidspunkt var kontanthjælpsmodtager. Klageren fremstod som velovervejet og realistisk med hensyn til forventningerne til virksomheden.
A oversatte store dele af samtalen til polsk. Klageren gav udtryk for at være indforstået med vilkårene for låneoptagelsen og garantistillelsen, og B tilbød at hæfte som medrekvirent på garantien. Dokumenterne vedrørende aftalerne blev udfærdiget efter mødet. Det er sædvanligt, at indskud til opstart af små personligt drevne virksomheder oprettes som privatlån.
Låneforhøjelsen i juni 2007 skulle anvendes til indskud i en lejebolig til klageren og hendes søn samt til nye møbler. Klageren ønskede endvidere at optage et nyt lån til køb af en bil, hvilket blev afslået. For så vidt angår virksomheden oplyste klageren, at hun var kommet godt fra start og havde en pæn omsætning.
Forpagtningsafgiften blev indtil juli 2007 betalt via erhvervskonto nr. -518. Betalingerne blev herefter afvist på grund af manglende dækning.
Banken havde ikke kendskab til noget bedrageri fra B's side. Afdelingen erindrer ikke, at der som anført af klageren blev afholdt møde med klageren og A om evt. misbrug af kortet.
Banken blev først i november 2007 bekendt med, at virksomheden var lukket.
Klageren tiltrådte udbetalingen under garantien og vedstod herved sine forpligtelser over for bortforpagter.
Den under sagen fremlagte blanket vedrørende overførsel af klagerens lønudbetalinger blev ikke underskrevet, og der foreligger således ikke nogen falsk underskrift. Efterfølgende underskrev klageren imidlertid en anden overførselsanmodning, som blev sendt til klagerens arbejdsgiver.
Låneforhøjelsen i april 2008 blev bevilget for at hjælpe klageren.
B overholdt ikke aftalen om at betale ydelserne på fælleslånet, og banken rykkede derfor såvel klageren som B for ydelsesbetalingerne. Da restancen ikke blev inddækket, overgik lånet til inkasso i overensstemmelse med bankens sædvanlige procedure.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Klageren deltog i hvert fald den 20. april 2007 i et møde med banken om finansieringen af opstarten af virksomheden og underskrev i den forbindelse gældsbrevet for lånet på ca. 30.000 kr. og dokumentet vedrørende garantien på 60.000 kr.
Uanset om klageren deltog i mødet den 13. april 2007, finder Ankenævnet, at det ikke kan lægges til grund, at banken vidste eller burde have vidst, at der som anført af klageren var tale om et proformaarrangement, og at klageren ikke fuldt ud forstod de forpligtelser, som hun påtog sig. Det bemærkes, at forpagtningskontrakten fremstod som underskrevet af klageren, og at de øvrige dokumenter understøttede bankens opfattelse af, at virksomheden blev etableret af klageren, hvorfor det også var naturligt, at hun påtog sig forpligtelserne i forbindelse hermed begrænset til i alt ca. 90.000 kr.
Efterfølgende vedstod klageren forpligtelserne i henhold til disse dokumenter dels ved forhøjelserne af Privatlånet (-526) i henholdsvis juni 2007 og april 2008, dels ved udbetalingen under garantien og underskrivelsen af fælleslånet (-771) til dækning heraf.
Der er derfor ikke grundlag for at tilsidesætte eller nedsætte klagerens hæftelse for lånene.
Der er heller ikke godtgjort øvrige omstændigheder, der kan danne grundlag for et krav mod banken.
Som følge af det anførte
Klagen tages ikke til følge.