Afgørelse

Spørgsmål om ansvar for hæftelse for realkreditlån.

Indledning.

Denne sag vedrører, om Nordea Bank i forbindelse med hjemtagelse af et realkreditlån har pådraget sig et ansvar for klagerens hæftelse for lånet.

Sagens omstændigheder.

Den 30. april 2008 underskrev klageren og dennes daværende ægtefælle, M, en gaveægtepagt, hvorefter bl.a. parrets fælles faste ejendom med overtagelse den 1. maj 2008 blev overdraget til klageren som eneejer. Klageren overtog samtidig de tinglyste pantehæftelser på ejendommen. Hæftelserne var to realkreditlån i Nordea Kredit med hovedstol på henholdsvis 320.400 EUR og 325.000 DKK samt et ejerpantebrev på 1 mio. kr., der var håndpantsat til pengeinstituttet P til sikkerhed for et erhvervsengagement med M.

Den 22. juli 2008 blev ægtepagten tinglyst på ejendommen.

Den 3. september 2008 oprettede banken et dokument om fravalg af rådgivning i forbindelse med optagelse af et lån i ejendommen "til frikøb af ejerpantebrev". Dokumentet var stilet til klageren og M. I underskriftsfeltet var alene M’s navn anført. Dokumentet blev ikke underskrevet af hverken M eller klageren.

Den 14. september 2008 underskrev klageren og M et pantebrev til Nordea Kredit om et realkreditlån på 92.600 EUR.

Den 17. oktober 2008 underskrev klageren og M en omprioriteringsaftale med banken om hjemtagelse af realkreditlånet på 92.600 EUR, der skulle respektere de to eksisterende realkreditlån. Af aftalen fremgår i øvrigt bl.a. at "lånet kan først udbetales, når vi har fået en bekræftelse på at ejerpantebrevet bliver afmeldt eller rykker."

Efter det oplyste blev klageren og M separeret den 28. oktober 2008. I den forbindelse underskrev de den 29. oktober 2008 en aftale, hvoraf der bl.a. fremgår følgende:

"…

Økonomien for de fælles udgifter, der i ejendommen [adresse] deles mellem parterne, indtil [M] fraflytter ejendommen [adresse], i forholdet pr. måned kr. 15.000 for klageren og kr. 21.500 for [M]. Herefter over­går ejendommen 100% til klageren for restgælden i ejendommen p.t. opgjort til ca. 3.040.000,-. Ejendommen er af [ejendomsmægler] vurderet til kr. 3,8 mio. den 1. September 2008.

…"

Ved brev af 10. november 2008 til Nordea v/Realkreditgruppen meddelte P, at "[…] vi vil påføre rykningspåtegning, jf. jeres brev af 05.11 under forudsætning af, at vi modtager provenuet af låneudbetalingen.[…]"

Den 11. november 2008 blev der afholdt et møde mellem klageren og banken. I forbindelse med mødet udarbejdede banken en rådighedsberegning vedrørende klagerens økonomi.

Den 27. november 2008 blev Nordea Kredit lånet på 92.600 EUR hjemtaget med et provenu på ca. 670.000 kr., der blev indsat på en omprioriteringskonto i banken med klageren og M som kontohavere. Ifølge en tingbogsudskrift pr. samme dato var ejerpantebrevet tinglyst med 4. prioritet efter de to oprindelige realkreditlån på henholdsvis 320.400 EUR og 325.000 DKK og det nye lån på 92.600 EUR.

Den 4. december 2008 blev omprioriteringskontoen opgjort, og provenuet blev overført til P.

Ved e-mail af 5. december 2008 anmodede klageren banken om at stoppe låneudbetalingen. Ved e-mail af samme dato meddelte banken, at lånesagen var afsluttet, og at provenuet af lånet var sendt til P, "som en del af aftalen om rykningen af ejerpantebrevet."

I sommeren 2009 rejste klageren et krav mod banken, idet det var klagerens opfattelse, at banken havde pådraget sig et ansvar for hendes hæftelse for Nordea Kredit lånet på 92.600 EUR. Banken afviste klagerens krav.

Parternes påstande.

Den 11. december 2009 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Nordea Bank Danmark skal friholde hende for hæftelsen for lånet på 92.600 EUR og frigøre pantet fra hendes ejendom.

Nordea Bank Danmark har nedlagt påstand om frifindelse.

Parternes argumenter.

Klageren har anført, at lånet på 92.600 EUR blev optaget af M til afvikling af hans erhvervsmæssige mellemværende med P.

Banken, der var bekendt med skilsmissen og opdelingen af deres økonomi, varetog ensidigt M’s interesser i forbindelse med låneoptagelsen. Banken kunne ikke gå ud fra, at M var bemyndiget til at handle på hendes vegne.

Forud for separationen havde hun såvel på et møde som telefonisk informeret banken om, at hun og M skulle skilles, og at hun måtte påregne at sidde alene med udgifterne til huset, da M ikke længere havde indtægt. Da hun nu skulle være alene med børnene måtte det forventes, at hendes lønindkomst ville blive halveret.

Banken burde have undersøgt, hvorfor hun undlod at underskrive erklæringen om frafald af rådgivning. Under alle omstændigheder burde banken på grund af låneoptagelsens betydelige konsekvenser have indkaldt til et møde herom.

Før lånet på 92.600 EUR blev udbetalt, henvendte hun sig gentagne gange til banken med anmodning om at låneoptagelsen/udbetalingen blev stoppet. Det bestrides, at henvendelserne som anført af banken alene vedrørte forespørgsler om ejerpantebrevet. Hun var dybt frustreret over ikke blive hørt, samt at hun ikke havde nogen mulighed for at stoppe sagen.

Hun har ikke økonomisk mulighed for at afvikle lånet og er heller ikke forpligtet hertil.

Den under sagen fremlagte rådighedsberegning er kun et mangelfuldt internt budget, som hun aldrig fik tilsendt. Det fremgår ikke af beregningen, at hendes indtægt ville blive halveret.

Banken opfyldte ikke sine forpligtelser ifølge reglerne for god skik, der har til formål at sætte kunden i stand til at træffe beslutning på et kvalificeret grundlag.

Nordea Bank Danmark har anført, at klageren ved sin underskrift på pantebrevet og omprioriteringsaftalen forpligtede sig i henhold til lånet. I løbet af efteråret 2008 vedstod klageren flere gange sit samtykke i låneoptagelsen.

Klageren var bekendt med dokumentet om fravalg af rådgivning, og herunder oplysningen heri, om at tillægsbelåning skulle benyttes til frikøb af ejerpantebrev.

Det fremgik endvidere af omprioriteringsaftalen, at ejerpantebrevet skulle rykke for det nye lån.

Lånet på 92.600 EUR indgik i opgørelsen af restgælden på ejendommen til 3.040.000 kr., jf. aftalen af 29. oktober 2008.

Banken blev først informeret om separationen på mødet den 11. november 2008, hvor klagerens økonomi blev gennemgået. Rådighedsberegning inkluderede afdrag på det nye lån i den forstand, at der blev lavet beregninger på et samlet lån til erstatning af de eksisterende. Rådighedsberegningen og de enkelte budgetposter blev gennemgået og godkendt af klageren på mødet, hvorfor indholdet af rådighedsberegning afspejlede hvad klageren havde oplyst og godkendt.

Klageren havde rig lejlighed til at reagere, hvis hun ikke var enig i, at lånet skulle hjemtages.

Første gang klageren kontaktede banken med konkret ønske om at stoppe udbetalingen af lånet, var den 5. december 2008, hvor lånet allerede var afregnet i henhold til aftale.

Ankenævnets bemærkninger og konklusion.

Klager og dennes tidligere ægtefælle har underskrevet pantebrevet den 14. september 2008. Pantebrevet er underskrevet til vitterlighed af advokat.

På baggrund af pantebrevet og omprioriteringsaftalen, der er fremlagt under sagen, finder Ankenævnet, at Nordea Banks hjemtagelse af realkreditlånet på 92.600 EUR i Nordea Kredit skete efter aftale med klageren og dennes tidligere ægtefælle.

Det findes ikke godtgjort, at klageren anmodede banken om at stoppe lånehjemtagelsen på et tidspunkt, hvor dette endnu var muligt.

Der er ikke grundlag for at fastslå, at banken begik fejl eller forsømmelser i forbindelse med sin ekspedition af omprioriteringssagen, ligesom der ikke er grundlag for at fastslå, at banken har forsømt sin rådgivningspligt overfor klageren.

Som følge heraf træffes følgende

a f g ø r e l s e :

Klagen tages ikke til følge.