Individuel renteændring.
| Sagsnummer: | 262/1994 |
| Dato: | 30-11-1994 |
| Ankenævn: | Niels Waage, Peter Stig Hansen, Lars Pedersen, Ole Simonsen, Søren Stagis |
| Klageemne: |
Rente - udlån
Kassekredit - øvrige spørgsmål |
| Ledetekst: | Individuel renteændring. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | OF |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
Den 14. januar 1993 blev klagernes kassekredit hos indklagede forhøjet fra 50.000 kr. til 100.000 kr.
Af kassekreditkontrakten fremgår bl.a.:
"Rente og provision beregnes bagud og forfalder hver den 20/3, 20/6, 20/9 og 20/12, første gang den 20/3 1993.
Rente- og provisionssatsen er variabel og kan til enhver tid ændres af banken uden varsel.
Rentesatsen er for tiden 14,750% p.a. (nominel årlig rente 15,6% p.a.).
Provisionssatsen er for tiden 0,000% pr. kvartal.
Uanset ovennævnte afviklingsbestemmelse, kan kreditten når som helst, såvel af debitor som af banken, opsiges til indfrielse helt eller delvis uden varsel.
For kreditten gælder endvidere omstående generelle bestemmelser, samt bankens "Almindelige forretningsbetingelser"."
Kassekreditten var gældende "indtil videre", men det blev meddelt klagerne, at den skulle genforhandles en gang årligt.
Ved skrivelse af 2. februar 1993 meddelte indklagede, at provisionssatsen på kassekreditten pr. 1. marts 1993 ville blive forhøjet til 0,50% pr. kvartal (2% p.a.). Af skrivelsen fremgik bl.a.:
"Vi har tidligere kunnet tilbyde Dem en rentesats for Deres udlånsengagement, der var noget lavere end bankens sædvanlige udlånsrente.
Den nuværende rentestruktur i Danmark betyder imidlertid, at vi ikke længere har forretningsmæssig mulighed for at tilbyde Dem samme lave rentesats."
Klagerne protesterede over ændringen i provisionssatsen.
Den 1. maj 1994 blev kassekreditten forlænget 1 år.
Indklagede har oplyst, at rentesatsen for kassekreditten i hele perioden har været 1% lavere end indklagedes generelle rentesats for kreditter af den pågældende art.
Ved klageskema af 1. maj 1994 har klagerne indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at refundere provisionen principalt for perioden 1. marts 1993 til 1. maj 1994, subsidiært for perioden 1. marts 1993 til 14. januar 1994.
Indklagede har påstået frifindelse.
Klagerne har anført, at det i forbindelse med forhøjelsen af kassekreditten blev aftalt, at den skulle fortsætte under hidtil gældende vilkår, herunder at der ikke skulle betales provision af kreditmaksimum. Kun 2 uger senere blev provisionssatsen forhøjet til 0,5% pr. kvartal af kreditmaksimum svarende til en merudgift på 2.522 kr. årligt. Såfremt de valgte at skifte bank, ville de skulle betale et beløb af tilsvarende størrelse i stiftelsesomkostninger. De protesterede straks over for indklagede. Af hensyn til øvrige engagementer med indklagede blev der først senere klaget til Ankenævnet. Forlængelsen af kassekreditten pr. 1. maj 1994 fandt sted på indklagedes foranledning. De har ikke underskrevet dokumenter vedrørende forlængelsen.
Indklagede har anført, at man umiddelbart efter forhøjelsen af kassekreditkontrakten besluttede, at der skulle ske tilpasning af alle engagementer, som ikke fulgte standardsatserne, idet man på grund af rentestrukturen ikke længere havde forretningsmæssig mulighed for fortsat at tilbyde favørrente i samme omfang som hidtil. Både kassekreditkontrakten og de almindelige forretningsbetingelser giver hjemmel til at ændre rente- og provisionssatsen. Klagerne har ved passivitet og ved forlængelse af kassekreditten pr. 1. maj 1994 accepteret forhøjelsen af provisionssatsen.
Ankenævnets bemærkninger:
3 medlemmer - Niels Waage, Ole Simonsen og Peter Stig Hansen - udtaler:
Kassekredittens angivelse af en provisionssats på p.t. 0,0% p.a. kan ikke fortolkes således, at der var aftalt en provisionssats for låneforholdet. Indklagede må imidlertid anses for berettiget til med et passende varsel at ændre kredittens vilkår, herunder at indføre en provisionssats. Vi finder, at et sådant varsel passende kan fastsættes til 6 måneder. Da indklagede ved skrivelse af 2. februar 1993 orienterede klageren om indførelsen af provisionssatsen, stemmer vi herefter for, at ændringen tidligst har kunnet få virkning fra den 2. august 1993.
2 medlemmer - Lars Pedersen og Søren Stagis - udtaler:
Vi finder, at klagerne kunne forvente, at omkostningerne ved kreditten, indtil genforhandling skulle finde sted et år senere, ville forblive uændrede bortset fra eventuelle generelle rentereguleringer for kreditter af den pågældende art. Som følge heraf stemmer vi for at give klagerne medhold i den subsidiære påstand.
Der afsiges kendelse efter stemmeflertallet.
Som følge heraf