Spørgsmål om misbrug og om hæftelse for misbrug efter overladelse af VISA/Dankort til tredjemand.
| Sagsnummer: | 408 /1998 |
| Dato: | 10-03-1999 |
| Ankenævn: | Peter Blok, Jette Kammer Jensen, Ole Reinholdt, Erik Sevaldsen |
| Klageemne: |
Betalingstjenester - notabetalinger
Betalingstjenester - spørgsmål om groft uforsvarlig adfærd |
| Ledetekst: | Spørgsmål om misbrug og om hæftelse for misbrug efter overladelse af VISA/Dankort til tredjemand. |
| Indklagede: | |
| Øvrige oplysninger: | |
| Senere dom: | |
| Pengeinstitutter |
Medhold klager
Indledning.
Denne sag drejer sig om, hvorvidt klageren hæfter for to betalinger på i alt 548.800 ESP svarende til ca. 25.000 DKK til et diskotek på Mallorca ved benyttelse af klagerens VISA/Dankort den 20. december 1997.
Sagens omstændigheder.
Den 20. december 1997 tog klageren sammen med en kammerat på en 14-dages ferie på Mallorca. Om aftenen den 20. december 1997 besøgte de et diskotek. Af en senere - den 1. juni 1998 - udfærdiget skriftlig redegørelse fra klageren fremgår bl.a.:
"Vi bestiller en øl, står og kigger, snakker om tingene, kommer i snak med nogle piger som vi byder en drink til, men de vil hellere have en flaske champagne. Efter et stykke tid skal jeg på toilettet, da jeg kommer tilbage efter endt besøg, tager jeg min drink og tager en tår. Pludselig synes jeg, at jeg bliver svimmel og dårlig, siger til min makker, at jeg har det skidt, at der er noget galt. Han slår snakken hen med, at jeg nok bare er lidt fuld. Jeg tager atter en tår og bliver endnu mere dårlig, så bliver jeg klar over, at der er noget helt galt, og siger til min makker, at jeg vil gerne hjem og ligge på hotellet og spørger, om han vil med, men han siger, at han har det fint og vil gerne blive, han sørger for, at jeg får en taxa. Da jeg betaler regningen, har jeg kun ca. 800 kr. i pesetas. Da det ikke er nok, betaler jeg med mit dankort, og i mellemtiden er det gået op for mig, at det ikke er et helt almindeligt sted, for jeg brokker mig og siger til min makker, der er fusk med i spillet, regningen lyder på 34.800 pesetas ca. 15-1700 kr. i det hele. Jeg bliver sat i en taxa, og min kammerat bliver derude. For en sikkerheds skyld siger jeg til min kammerat, om han vil passe på mit dankort og kvittering.
.....
Hen på morgenen dukker min kammerat op, siger, at han er blevet rullet for sine penge, samt kvitteringen er væk, men dankortet er der stadig og hans hotelnøgle med navn på. Han siger, vi burde gå til politiet og melde det. Men jeg fraråder kraftigt, da vi er på en ø og ved ikke, om de ikke også er korrupte, for så var vi ilde stedt, og skulle stadig være der 14 dage endnu."
Klageren henvendte sig efter hjemkomsten fra Mallorca i indklagedes Stensved afdeling, der gjorde ham bekendt med, at der var hævet to transaktioner på modværdien af 348.800 ESP og 200.000 ESP svarende til henholdsvis 15.884,70 kr. og 9.108,20 kr.
Den 6. januar 1998 underskrev klageren indsigelsesblanket vedrørende transaktionerne.
Under sagen er fremlagt kopi af begge transaktioner. Betalingen vedrørende 348.800 ESP fremgår af en nota - "fluesmækkernota" - og er påført en utydelig underskrift. Den anden betaling er gennemført som en betaling via terminal og er påført en utydelig underskrift. Betalingstidspunktet for den sidste transaktion er kl. 23.35.
Som svar på klagerens skriftlige redegørelse af 1. juni 1998 oplyste PBS over for indklagede, at man fandt, at klageren hæftede for begge betalinger, dog for så vidt angår den sidst gennemførte alene for 8.000 kr., jf. betalingskortlovens § 21, stk. 3, nr. 1.
Parternes påstande.
Klageren har den 26. november 1998 indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at godtgøre ham det fulde beløb vedrørende de to transaktioner.
Indklagede har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at han underskrev en nota på et beløb af 34.800 ESP svarende til 15-1700 kr. Han overlod regningen og kortet til sin kammerat, inden han tog tilbage til hotellet, fordi han frygtede, at taxachaufføren ville køre ham et eller andet sted hen og "rulle" ham for kortet, eller at han ville blive bedt om at hæve flere penge. Hans kammerat ligner ham ikke, og han overlod heller ikke pinkoden til kammeraten. Han finder derfor, at underskriften på den anden betaling må anses for ugyldig. Det er hans opfattelse, at underskriften muligt kan være overført med kalkerpapir. For så vidt angår den første betaling, var der tale om en kassestrimmel med nota, så han og kammeraten går ud fra, at nogen på diskoteket har stjålet kortet fra kammeraten. Han mener, at han har været udsat for bedrageri, hvorfor han ikke hæfter for transaktionerne.
Indklagede har anført, at klagerens kort er anvendt ved begge transaktioner. Med hensyn til transaktionen på de 348.800 ESP er der ikke tale om et uberettiget brug foretaget af andre end kortindehaver, idet klageren selv har skrevet under på notaen. Klageren bærer selv risikoen for de omstændigheder, hvorunder betalingen blev foretaget. Klageren havde selv bragt sig i en tilstand af beruselse, der sandsynligvis gjorde, at han ikke bemærkede størrelsen af det beløb, der var anført på notaen, forinden han underskrev. PBS har ved behandling af klagerens indsigelse rekvireret kopi af notaen, hvilket ikke gav anledning til tilbageførsel. Klageren burde endvidere have beholdt kopien af notaen, da han forlod diskoteket. Transaktionen er ikke omfattet af betalingskortlovens § 21, hvorfor klageren hæfter fuldt ud for beløbet. Transaktionen på 200.000 ESP kan næppe anses for foretaget af klageren selv. Klageren overlod imidlertid ifølge sin forklaring kortet til sin kammerat, hvorfor det ikke kan udelukkes, at denne foretog den uberettigede brug. Klageren bør derfor hæfte med 8.000 kr. for denne transaktion, jf. § 21, stk. 3, nr. 1. Måtte det lægges til grund, at klagerens kammerat ikke foretog denne betaling, bør klageren ud fra en samlet vurdering af omstændighederne under opholdet på diskoteket hæfte for 8.000 kr., jf. betalingskortlovens § 21, stk. 3, nr. 2, idet klageren eller kammeraten med groft uforsvarlig adfærd har muliggjort misbruget. Klageren burde under opholdet på Mallorca have anmeldt episoden til det lokale politi, såfremt han mente sig udsat for noget uberettiget. Klageren kunne også have søgt hjælp hos den guide, der sandsynligvis var tilknyttet hans rejseselskab. Ved at undlade at foretage nogen af disse ting har klageren passivt accepteret tingenes tilstand. Klageren er den nærmeste til at bære risikoen herfor.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
For så vidt angår den første betalingstransaktion har klageren oplyst, at han under opholdet på diskoteket underskrev en nota på et beløb på 34.800 ESP. Da klageren ikke har fremlagt kopi af den af ham underskrevne nota svarende til dette beløb, finder Ankenævnet det ikke godtgjort, at notaen alene lød på 34.800 ESP og ikke på 348.800 ESP svarende til den nota, som dannede grundlag for hævningen af beløbet på klagerens konto. Ankenævnet finder det således ikke godtgjort, at denne nota er falsk eller forfalsket, og klageren hæfter derfor for beløbet.
For så vidt angår betalingstransaktionen vedrørende de 200.000 ESP lægges det i overensstemmelse med klagerens forklaring til grund, at klageren overgav kortet til sin kammerat med henblik på, at denne skulle opbevare kortet indtil næste dag, idet klageren, der følte sig utryg, mente, at han risikerede at blive berøvet kortet i forbindelse transporten tilbage til hotellet. De nærmere omstændigheder vedrørende denne betalingstransaktion er ikke klarlagt, og det er således ikke godtgjort, at klagerens kammerat foretog den uberettigede brug, jf. betalingskortslovens § 21, stk. 3, nr. 1. Ankenævnet finder det heller ikke godtgjort, at klageren eller dennes kammerat har muliggjort misbruget ved groft uforsvarlig adfærd, jf. § 21, stk. 3, nr. 2. Klageren hæfter derfor ikke for det beløb, der er hævet ved denne transaktion.
Som følge af det anførte
Indklagede bør anerkende, at klageren ikke hæfter for tabet ved betalingstransaktionen på 200.000 ESP foretaget den 20. december 1997 ved brug af hans VISA/Dankort. I øvrigt tages klagen ikke til følge. Klagegebyret tilbagebetales klageren.